Opfordring: Husk sikkerheden på overvågningskameraer
13.1.2026 09:51:25 CET | Styrelsen for Samfundssikkerhed | Nyhed
Der er set flere tilfælde af, at pro-russiske hackergrupper hævder at dele billeder og videoer fra danske overvågningskameraer. Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrer til at gennemgå og styrke sikkerheden for overvågningskameraer.

I den seneste tid har der været nyheder i pressen om, at pro-russiske hackergrupper hævder at have adgang til billeder og videoer fra overvågningskameraer i Danmark. Som beskrevet i Cybertruslen mod Danmark, som blev offentliggjort i efteråret 2025, søger de pro-russiske hackere at skabe utryghed i befolkninger og omtale i medierne.
Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrer til, at virksomheder, myndigheder og borgere har fokus på sikkerheden ved deres overvågningskameraer.
”De pro-russiske hackergrupper ønsker at få opmærksomhed og skabe utryghed. Vi skal ikke gøre det let for dem! Vi anbefaler derfor, at myndigheder, virksomheder og borgere orienterer sig i vores vejledninger og gennemgår og styrker sikkerheden i deres overvågningsudstyr. Der er også mulighed for at kontakte vores cyberhotline,” fortæller Christine Engel Christensen, vicedirektør i Styrelsen for Samfundssikkerhed.
Styrlsen for Samfundssikkerhed vurderer, at det først og fremmest er systemer, der har et lavt beskyttelsesniveau, og som kan tilgås direkte via internettet, der er udsat. Derfor er der også meget, borgere selv kan gøre for at undgå, at hackere får adgang til deres overvågningskameraer.
Styrelsen for Samfundssikkerhed deler gode råd om digital sikkerhed til små og mellemstore virksomheder samt privatpersoner på portalen www.sikkerdigital.dk. Det er også muligt at få vejledning gennem Cyberhotline for digital sikkerhed på tlf. 33 37 00 37.
Sådan sikres overvågningskameraer og andre internet-forbundne enheder bedre
Internet-forbundne enheder, som fx overvågningskameraer, kan udgøre en risiko for både virksomheders og privatpersoners digitale sikkerhed.
Tre gode råd:
1. Skift adgangskode og brugernavn på enheden
2. Opdater enheden og slå automatisk opdatering til, hvis det er muligt
3. Slå funktioner og enheder fra, hvis du ikke bruger dem
Find vejledning til at styrke sikkerheden i overvågningskameraer og andre internet-forbundne enheder i dit hjem eller virksomhed her:
Vejledning til private hjem: Er dit digitale "smarte" hjem sikkert
Vejledning til virksomheder: IoT: Beskyt overvågningskamera, termostat og andre internet-forbundne enheder i virksomheden
Vejledning om Cybersikkerhed i overvågningsudstyr: https://samsik.dk/publikationer/cybersikkerhed-i-overvaagningsudstyr/
Cybertruslen mod Danmark:
https://samsik.dk/wp-content/uploads/2025/11/Cybertruslen-mod-Danmark-2025.pdf
Kontakter
Styrelsen for Samfundssikkerhed Pressetjeneste
Tlf:+45 23 23 63 00presse@samsik.dkStyrelsen for Samfundssikkerhed
Vi arbejder for, at Danmark er forberedt til at kunne håndtere de trusler, samfundet står over for. Det gør vi bl.a. med vejledning om, hvordan virksomheder og myndigheder passer på landets kritiske infrastruktur og planlægger deres beredskab. Vi udgiver trusselvurderinger, informerer borgerne om behovet for et hjemmeberedskab, koordinerer den nationale krisestyring og meget mere. Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Samfundssikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Samfundssikkerhed
Gode råd til mental trivsel i en urolig verden3.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Samfundssikkerhed har i samarbejde med Psykiatrifonden lavet syv gode råd til mental trivsel i en urolig tid.
Sådan taler du med børn om kriser og bekymringer26.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En række organisationer er gået sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed for at hjælpe voksne med nogle af de svære samtaler med børn.
Styrelsen for Samfundssikkerhed anker spørgsmål om ekspropriation i sag om TDC NETs kritiske teleinfrastruktur8.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Østre Landsret afsagde den 24. juni 2026 dom i en sag mod Styrelsen for Samfundssikkerhed, hvori TDC NET bl.a. havde nedlagt påstand om, at styrelsens afgørelse om forbud mod at opretholde en konkret aftale mellem TDC NET og Huawei og anvendelse af udstyr leveret under aftalen var ulovlig. TDC NET havde samtidig krævet erstatning.
Skærpet trussel fra destruktive cyberangreb30.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer, at truslen fra destruktive cyberangreb begået af russiske statslige hackere er skærpet. Styrelsen opfordrer alle, som arbejder med samfundets vigtige funktioner, til at fokusere endnu mere på cybersikkerheden.
DDoS-angreb: Hvad er det, og hvordan beskytter man sig mod dem?10.3.2026 13:09:36 CET | Pressemeddelelse
Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer, at der er en høj trussel fra DDoS-angreb mod danske organisationer. Angrebene rammer ikke kun hjemmesider men også andre internetvendte services og systemer. Sørg for at have sikkerheden på plads, før angrebet rammer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum