DI: Frihandelsaftale med Sydamerika på plads – historisk sejr til EU
9.1.2026 12:53:07 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
I en tid, hvor toldmure bygges op, rev EU i dag en afgørende toldmur ned. EU viser handlekraft og skaber frihandel, mens andre dele af verden lukker sig om sig selv. Mercosur-aftalen om frihandel mellem EU og fire sydamerikanske lande skaber et nyt marked for dansk erhvervsliv på 300 mio. sydamerikanske forbrugere.

”En længe ventet og tiltrængt sejr for EU's lande og EU's konkurrenceevne”, siger adm. direktør i Dansk Industri (DI) Lars Sandahl Sørensen til frihandelsaftalen, som EU’s ledere stemte igennem i dag. EU har ingen frihandelsaftale med Nordamerika, men det har vi nu med Sydamerika. Efter 26 års tovtrækkeri gennemfører EU og Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay Mercosur-aftalen, der skaber et frihandelszone mellem EU og de fire sydamerikanske lande.
- Europæerne viser i dag, at vi fortsat satser på og er i stand til at gennemføre store aftaler om frihandel. Med Mercosur-aftalen viser EU, at vi kan åbne nye døre, når især USA lukker sig om sig selv og gennemfører protektionistiske tiltag. Samtidig viser vi vejen for fair bæredygtig og regelbaseret handel, siger adm. direktør i DI Lars Sandahl Sørensen, der roser den danske regering for at have kæmpet effektivt for Mercosur under formandskabet i efteråret 2025.
- Den danske regering har leveret en stor og målrettet indsats for at få Mercosur i mål – det skal de have ros for, siger Lars Sandahl Sørensen.
Mercosur-aftalen er helt i tråd med dansk erhvervslivs ønsker. I en DI-rundspørge svarede et flertal af danske virksomheder, at frihandelsaftaler er deres største ønske til EU's indsats for at forbedre konkurrenceevnen.
Mercusur-aftalen vil skabe verdens største frihandelszone med samlet over 700 millioner forbrugere, og Europa-Kommissionen har anslået, at den vil øge medlemslandenes eksport til de fire lande med godt 366 mia. kr. om året. For Danmark vil dette betyde en årlig stigning af eksporten på mere end 13,5 mia. kr. Især danske virksomheder inden for maskinindustrien, den grønne sektor og fødevarevirksomhederne vil få gavn af aftalen.
- I en verden i opbrud vil Mercosur-aftalen skabe helt nye muligheder for danske virksomheder, og de øgede eksportindtægter vil understøtte vigtige danske eksportarbejdspladser, som er så afgørende for, at vi kan opretholde dansk velfærd, siger Lars Sandahl Sørensen.
Geopolitisk betydning
I en årrække har Europa tabt markedsandele i Mercosur til Kina, hvormed Mercosur-landene er blevet trukket længere over i den kinesiske interessesfære. Med denne handelsaftale kan EU vende udviklingen og få trukket Mercosur-landene tilbage i en mere europæisk retning. Samtidig giver de seneste hændelser i Venezuela aftalen endnu mere geopolitisk vægt.
- Mercosur-landene har ikke andre handelsaftaler af denne størrelse. Denne first-mover-fordel giver danske og europæiske virksomheder en konkurrencefordel i Mercosur sammenlignet med for eksempel amerikanske og kinesiske virksomheder, siger Lars Sandahl Sørensen, der fortsætter.
- Derfor er aftalen af enorm vigtighed lige nu, hvor Europas konkurrence-evne generelt er truet.
EU’s eksport til Mercosur udgør i dag 414 mia. kr., hvoraf 85 procent i dag er toldbelagt. Tolden i Mercosur-landene kan i dag kan nå op på 35 procent.
Aftalen skal godkendes af EU Parlamentet i de kommende uger.
Kontakter
Presserådgiver Lars Bøgeskov, 22363138, LARB@DI.DK
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Danish.Care opruster den politiske indsats med ansættelse af Head of Public Affairs10.8.2026 15:09:13 CEST | Pressemeddelelse
Danish.Care og Dansk Industri (DI) styrker nu den politiske interessevaretagelse for virksomhederne indenfor hjælpemiddel- og velfærdsteknologi med ansættelsen af Charlotte Enevoldsen som Head of Public Affairs. Ansættelsen sker som led i foreningens nye samarbejde med Dansk Industri (DI) og en ambition om at sætte endnu større politisk fokus på teknologiens rolle i fremtidens sundheds- og ældreområde.
DI: Stærkt signal at Vattenfall investerer i dansk havvind4.8.2026 10:21:53 CEST | Pressemeddelelse
- At Vattenfall vælger at investere i Danmark, sender et stærkt signal om tilliden til det danske marked, siger Troels Ranis, vicedirektør i DI.
DI: Medvind til STEM-fagene er godt nyt for erhvervslivet27.7.2026 18:01:27 CEST | Pressemeddelelse
AI øger behovet for tekniske og digitale kompetencer og bl.a. derfor er det stigende optag på STEM-uddannelserne uden ledighedsudfordringer godt nyt for virksomhedernes innovation og konkurrencekraft, mener DI’s underdirektør.
DI: Kommissionen balancerer klimaambitioner og konkurrencekraft i nyt kvote-forslag17.7.2026 13:21:02 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionens forslag til revision af EU's CO2-kvotesystem (ETS) sender et vigtigt signal til de virksomheder, der de kommende år skal investere milliarder i den grønne omstilling og deres langsigtede konkurrencekraft, lyder det fra DI.
Ny direktør for biosolutions i Dansk Industri8.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en periode som konstitueret direktør bliver Pernille Rype Elley nu permanent direktør for DI Biosolutions og European Biosolutions Coalition
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum