FOA: Tiltrængt aftale mod snyd og svigt på botilbud, men tag nu et opgør med profit
9.1.2026 11:36:23 CET | FOA | Pressemeddelelse
Ny aftale, som skal forhindre kriminelle i at udnytte botilbud, rummer mange gode tiltag, lyder det fra fagforbundet FOA. Men der mangler stadig et stop for at der kan trækkes profit ud, hvis vi for alvor skal problemet til livs.

”Kriminelle har intet at gøre på botilbudsområdet. Alligevel dukker der hele tiden nye, rædselsfulde fortællinger op, som viser, at det ikke kun er få, brodne kar, som misbruger samfundets mest sårbare til alt fra hvidvask og fakturafusk til terrorfinansiering og ublu millionlønninger. Problemet er udbredt, og derfor er jeg glad for, at der nu er indgået en politisk aftale, som skal stramme garnet om de mange velfærdskriminelle – noget vi i FOA har advaret imod i årevis.”
Sådan lyder reaktionen fra forbundsnæstformand i FOA, Thomas Enghausen, som roser tiltagene i den nye aftale mod snyd og svigt på botilbudsområdet, som regeringen netop har indgået med Liberal Alliance, Konservative og Radikale Venstre.
Politikerne er vågnet op til dåd
Aftalen indebærer blandt andet, at ikke kun ledere, men nu også ejere og bestyrelsesmedlemmer, kan få karantæne fra at drive sociale tilbud. Tilbuddene skal løbende kunne dokumentere, at ledere og personale har den nødvendige faglighed. Personer med domme for visse typer af kriminalitet, bliver helt udelukket fra at arbejde på området. Og så vil man slå særlig hårdt ned på kriminalitet indgået som led i driften af eller ansættelsen på et socialt tilbud.
”Det viser, at politikerne er vågnet op til dåd og tager alvorligt, at botilbudsområdet har brug for at blive renset for velfærdskriminelle, som plukker os alle for de midler, som skulle gå til omsorg og pleje af nogle af samfundets mest sårbare mennesker. Det er godt og rigtigt, for det her er i sidste ende et angreb på den danske tillidskultur og vores velfærdskontrakt,” siger Thomas Enghausen.
Han glæder sig også over, at aftalen afskaffer muligheden for, at kommuner kan akutanbringe i tilbud, som ikke er godkendt af Socialtilsynet.
”Mennesker, som bliver anbragt akut, står i forvejen i en meget kritisk og særlig sårbar situation. De har mere end nogen brug for at være et sted, hvor vi kan garantere ordentlige og trygge forhold. I FOA har vi derfor igen og igen sagt, at akutanbringelser alene skal ske i tilbud, som er godkendt. Så det er jeg glad for, at man nu har lyttet til,” siger næstformanden.
Tag et seriøst opgør med profit
Trods gode takter i aftalen, efterlyser Thomas Enghausen et opgør med at der trækkes profit ud af sociale tilbud.
”Aftalen er stadig mest af alt symptombehandling. Dem skal man selvfølgelig også behandle. Men sygdommen, den massive velfærdskriminalitet, får aftalen her stadig ikke for alvor bugt med. Det gør man ikke, så længe, man ikke tager et seriøst opgør med, at private aktører kan trække profit ud af de sociale tilbud,” siger Thomas Enghausen, der derfor ærgrer sig over, at der end ikke bliver sat et loft på udbyttets størrelse – noget som Kommunernes Landsforening ellers har fremlagt forslag om.
Næstformanden er også bekymret for, om de nødvendige resurser følger med den nye politiske aftale.
”Hvordan hænger alt det her sammen med, at der netop er skåret ned på socialtilsynene? Nu ligger der mange vigtige opgaver på bordet. Vi skal holde skarpt øje med, at det faktisk blive til virkelighed. I FOA står vi stadig på spring for at bidrage alt hvad vi kan overfor både politikere og myndigheder, så vi kan komme velfærdskriminaliteten til livs.”
Læs Aftale om styrket indsats mod snyd og svigt på sociale tilbud og afskaffelse af ikke-godkendte tilbud på Social- og Boligministeriets hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Thomas EnghausenNæstformand
46 97 22 48
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 lokale fagforeninger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Velfærdens Talent 100 sætter rekord: Aldrig før er så mange blevet nomineret9.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med næsten 500 nominerede fra hele landet, er der rekordmange i spil til prisen som Velfærdens Talent 100. En vigtig anerkendelse, lyder det fra fagforbundet FOA og pensionsselskabet PenSam, der står bag prisen.
FOAs hovedbestyrelse anbefaler et ja til de nye overenskomster23.3.2026 09:56:23 CET | Pressemeddelelse
På et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde har en enig hovedbestyrelse i FOA besluttet at anbefale forbundets medlemmer at stemme ja til de nye overenskomster.
Mona Striib: Børnetid vil give tiltrængt frihed og fleksibilitet til børnefamilierne21.3.2026 10:41:33 CET | Pressemeddelelse
FOAs formand tager godt imod Socialdemokratiets forslag, som gennem trepartsforhandlinger vil give børnefamilierne mere tid og fleksibilitet.
På nyt museum kan du møde den truede danske velfærd, før den forsvinder18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
FOA åbner Det Danske Velfærdsmuseum på Christiansborg Slotsplads onsdag den 18. marts. Museet fejrer den velfærd, som er presset - og som kan gå tabt, hvis vi ikke gør noget nu.
FOA: SF’s ældreudspil vil løfte kvaliteten for ældre og ansatte13.3.2026 07:14:39 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt ældreudspil vil SF garantere en værdig ældrepleje i fremtiden. Fagforeningen FOA tager godt imod planen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum