Vejle får nyt tilbud til børn, der har det svært
12.1.2026 06:00:00 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Blå Kors Danmark åbner et nyt tilbud i Vejle til børn i alderen 7-12 år, som har brug for et pusterum i en svær hverdag. De mødes første gang den 17. januar, og det er gratis at deltage.

Gode oplevelser og fællesskaber er ikke en selvfølge for børn og unge, der vokser op i familier med fx alkohol- og stofmisbrug, fattigdom, psykisk sygdom eller sociale udfordringer.
Men i Stjernestunder, der drives af Blå Kors Danmark, kan børn få et tiltrængt pusterum fra hverdagen gennem udflugter og sjove aktiviteter i fællesskab med andre børn og frivillige voksne. Den 17. januar starter en ny gruppe for børn i alderen syv til 12 år i Vejle.
”Vi er meget glade for, at vi starter det nye år med en ny gruppe af Stjernestunder i en ny by. Her kan børn, der har det svært, blive en del af et fællesskab, hvor der er plads til dem, præcis som de er,” siger Lise Søndergård Thomsen, der er projektleder for Blå Kors Stjernestunder. Hun fortsætter:
”I Stjernestunder kan deltagerne være børn sammen med andre børn. De kommer på forskellige udflugter og får en masse gode oplevelser, som de kan dele med klassekammeraterne om mandagen.”
Det er gratis at deltage i Stjernestunder, men tilmelding er nødvendigt. Det foregår typisk i weekenden.
Lokale ildsjæle er drivkraften
Blå Kors Danmark har tilbud om Stjernestunder i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Herning, Horsens og nu også i Vejle, som er den 11. gruppe i rækken.
”Den nyopstartede gruppe i Vejle er drevet af lokale ildsjæle, som har erfaring fra vores Stjernestunder-gruppe i Herning. De brænder for at bringe tilbuddet til deres hjemby og gøre en forskel i børnenes liv,” siger Lise Søndergård Thomsen.
Stjernestunder mødes seks weekenddage om året, hvor dedikerede frivillige voksne planlægger og afvikler alt fra fisketure og udflugter til forlystelsesparker til brunch og bowling. I Vejle har Stjernestunder samlet et stærkt hold af frivillige, der er klar med en dag fyldt med tryllerier den 17. januar.
”Der er plads til flere deltagere i Vejle, så hvis man kender et barn, der kunne have brug for et frirum, eller kender nogen, der kender nogen, så skal man endelig ikke tøve med at række ud til os,” lyder opfordringen fra projektlederen.
”Vi hører fra deltagere i andre byer, at Stjernestunder er månedens højdepunkt for mange børn, og det glæder vi os til at kunne give videre til børn i Vejle og omegn,” slutter Lise Søndergård Thomsen.
Fakta:
- Stjernestunder i Vejle for børn i alderen 7-12 år mødes seks gange om året – tre gange i foråret og tre gange i efteråret – og første gang er 17. januar.
- Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt.
- Alle børn i aldersgruppen 7-12 år fra Vejle og omegn, der har brug for et pusterum, er velkomne.
- Man tilmelder sig via linket her: https://blaakors.dk/vores-arbejde/stjernestunder/stjernestunder-vejle-7-12-aar
Nøgleord
Kontakter
Lise Søndergård ThomsenProjektleder for Stjernestunder
Tlf:61 24 72 67lst@blaakors.dkMette Ankerstjerne ChristiansenPresse- og kommunikationsansvarlig i Blå Kors Danmark
Tlf:28 34 43 19mae@blaakors.dkBilleder

Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Flere end 300 udsatte danskere får gratis synstest og briller5.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
22 Louis Nielsen-butikker åbner torsdag aften den 8. oktober efter normal lukketid. I samarbejde med Blå Kors Danmark holder butikkerne nemlig ekstraordinært åbent for udsatte danskere, som ikke har ressourcerne til at prioritere deres syn eller få råd til nye briller.
Nyt fællesskab for unge i Frederikshavn: Her er døren åben søndag aften1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvor går man hen, hvis man ikke har nogen at spise sammen med eller snakke med? Blå Kors Danmark har åbnet det nye ungetilbud Udsigten i Frederikshavn. Her kan unge mellem 18 og 35 år blive en del af et fællesskab.
Blå Kors Genbrug åbner ny butik i Næstved 8. oktober29.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 60 frivillige er allerede klar til at tage imod kunderne i den nye 1.200 kvadratmeter store butik på Lunavej 3.
Carsten Brogaard Refshauge bliver ny vicegeneralsekretær i Blå Kors Danmark28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Danmark har ansat Carsten Brogaard Refshauge som ny vicegeneralsekretær. Han kommer med mange års ledelseserfaring fra det sociale og diakonale område og tiltræder stillingen den 1. december 2026.
Kun hver fjerde dansker kender til gratis alkoholbehandling21.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
25 procent af danskerne ved, at man kan få gratis alkoholbehandling med en behandlingsgaranti på 14 dage, viser en ny Voxmeter-undersøgelse. Blå Kors Danmark efterlyser større viden om hjælpen, så flere kan få hjælp tidligere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum