Medvind til delecykler: Kommuner sikrer en grøn transportmulighed et år mere
9.1.2026 06:30:00 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Efter en forsøgsperiode, hvor Region Hovedstaden har sat dele-elcykler ud i ti forstadskommuner i hovedstadsområdet, har syv kommuner nu valgt at overtage finansieringen af delecyklerne. Kommunernes opbakning giver ordningen nyt liv frem mod letbanens åbning.

Delecykler er blevet et populært valg blandt borgerne i hovedstadsområdet. Siden september sidste år har borgere i ni kommuner brugt cyklerne næsten 60.000 gange – især til og fra S-togsstationer. Nu er flere kommuner klar til at sikre, at ordningen fortsætter i 2025.
Forsøgsperiode har båret frugt
Region Hovedstaden finansierede den indledende forsøgsperiode. Og nu har syv ud af de ti deltagende kommuner besluttet at videreføre delecykelordningen, mens yderligere fire nye kommuner har meldt deres interesse for at komme med. Det vil sige at man i alt kan finde cyklerne i 11 forstadskommuner i 2026 (se listen i faktaboksen nedenunder).
"Mange skal lige vænne sig til nye måder at komme rundt på i hverdagen, men det her projekt viser, at når det virker, så er der opbakning. Det glæder mig, at cyklerne er blevet taget godt imod – og at kommunerne nu vil være med til at sikre, at borgerne også fremover har adgang til et grønt og fleksibelt alternativ til bilen," siger Marianne Frederik (Ø), formand for Udvalget for trafik og regional udvikling i Region Hovedstaden.
En analyse bestilt af Region Hovedstaden viser, at en tredjedel af borgerne er mere tilbøjelige til at bruge kollektiv trafik, når de har mulighed for at tage cyklen det sidste stykke. Det styrker den grønne mobilitet – og kan give medvind til den kommende letbane.
Kommuner og virksomheder bakker op
Borgmester Henrik Rasmussen (C) i Vallensbæk Kommune er glad for det miljøvenlige supplement til den kollektive trafik, som delecyklerne bidrager med. Også fordi cyklerne giver borgerne lettere adgang til bl.a. kommunernes arbejdspladser, uddannelsessteder og boligområder.
"I Vallensbæk har vi i mange år investeret i trafiksikkerhed og gode cykelstier, fordi det grundlæggende er en god idé, når flere cykler i stedet for at tage bilen. Derfor har vi også besluttet at være med til at sikre finansiering for delecyklerne i endnu et år, så vi kan se, om ordningen med delecykler bliver interessant for flere, når den nu også kan kobles sammen med den nyåbnede letbane," siger Henrik Rasmussen.
Hos ejendomsselskabet Wihlborgs, der driver en række erhvervslejemål i Storkøbenhavn, har man oplevet, at delecyklerne gør en forskel:
"Mange af vores lejere bruger cyklerne i deres daglige pendling. Det gør det nemt at komme fra de kollektive knudepunkter og ud til erhvervskvartererne, hvor man tidligere ofte var afhængig af bilen. For os er det vigtigt at støtte grønne alternativer, der gør det både nemt, hurtigt og trygt at vælge kollektiv transport frem for bilen," siger Mikkel Møller Willard, der er ESG-ansvarlig og arbejder med selskabets ansvar og bæredygtighedsindsats.
Planer for fremtiden
I 2026 går Region Hovedstaden i dialog med kommunerne og relevante udbydere om et nyt, flerårigt udbud af en fælles delemobilitetsordning, der skal træde i kraft fra 2027. Målet er at styrke mobiliteten på tværs af kommunegrænserne og sikre grønne transportformer i hele regionen.
Fakta
Her kan du finde eldrevne delecykler fra Dott i 2026:
- Albertslund Kommune
- Ballerup Kommune (ny – cyklerne kommer på gaden i starten af januar)
- Brøndby Kommune
- Furesø Kommune (ny – cyklerne kommer på gaden i februar)
- Gentofte Kommune (ny – cyklerne kommer på gaden i februar)
- Gladsaxe Kommune
- Glostrup Kommune
- Hørsholm Kommune (ny – cyklerne kommer på gaden i februar)
- Ishøj Kommune
- Rudersdal Kommune
- Vallensbæk Kommune
Nøgleord
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Budgettet skrider endnu en gang på Nyt Hospital Nordsjælland22.4.2026 14:45:51 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i Region Hovedstaden er blevet bedt om at godkende et nyt budget for Nyt Hospital Nordsjælland på ca. 11 mia. kr. Det er 3 mia. kr. over det nuværende budget – og 2 mia. kr. mere, end politikerne blev varslet om i sommeren 2025. Forretningsudvalget skal også godkende en plan for finansiering gennem et lån, som afbetales indenfor Region Hovedstadens økonomi.
Nye mobile laboratorier klar til kamp mod forurenet grundvand21.4.2026 08:00:58 CEST | Pressemeddelelse
To nye mobile laboratorie gør det muligt at teste forurenet jord og grundvand direkte på en forurenet grund. Det giver mere præcise prøvesvar og regionen sparer samtidig både tid og penge ved at undgå dyre tests i udlandet.
Ny aftale skal nedbringe ventetid i børne- og ungdomspsykiatrien og indenfor neurologi og lungemedicin20.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og de praktiserende speciallæger tager markante skridt for at nedbringe ventetiderne til speciallægehjælp i regionen. Det gøres med 16 mio. kr. fra regeringens og Danske Regioners aftale om sundhedsreform.
Omfattende beskyttelsesudstyr og streng isolation: Ny indsatsgruppe styrker arbejdet mod farlig smitte13.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis en borger mistænkes for at være smittet med en alvorlig, smitsom sygdom, kræver det en specialiseret indsats. Derfor har Region Hovedstadens Akutberedskab nu specialtrænet 16 ambulancebehandlere til at indgå i en ny indsatsgruppe, der kan håndtere patienter med høj smitterisiko.
Hotline og rådgivningsklinik: Sådan bliver kvinders sundhed styrket9.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden sætter fra 2026 3 mio. kr. af årligt til at styrke indsatser målrettet kvindesygdomme. Nu er midlerne fordelt til seks initiativer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum