WeDoCommunication

Justifikationssag: Sara Omar mod Manyar Parwani og Omar Marzouk indledes 13. januar 2026 - seks retsdage fastsat

Del

Retten på Frederiksberg har berammet seks retsdage i justifikationssagen, hvor forfatter Sara Omar er sagsøger mod filminstruktør Manyar Parwani og komiker Omar Marzouk. Hovedforhandlingen begynder tirsdag den 13. januar 2026.

Sagen angår, om et midlertidigt fogedforbud, som både Byretten og Landsretten tidligere har nedlagt, skal gøres permanent. Fogedforbuddet forbyder offentliggørelse af optagelser til en dokumentarfilm med Sara Omar som hovedperson, optaget i 2018 - 2019.

I forbindelse med retssagen, er Sara Omar blevet gjort opmærksom på, at sagsøgte Manyar Parwani i et Facebook opslag den 6. januar 2026 fejlinformerer offentligheden om, at de første tre retsmøder i justifikations-retssagen er blevet aflyst af retten og at retssagen først starter den 23. januar 2026. Dette er imidlertid ikke korrekt.

Justifikations-retssagen finder sted på nedenstående datoer og tidspunkter i Byretten på Frederiksberg:

Tirsdag d. 13. januar 2026 kl. 09.30–15.30, retssal 002
Onsdag d. 14. januar 2026 kl. 09.30–15.30, retssal 002
Fredag d. 16. januar 2026 kl. 09.30–15.00, retssal 002
Fredag d. 23. januar 2026 kl. 09.30–15.00, retssal 002
Tirsdag d. 17. februar 2026 kl. 09.30–15.30, retssal 002
Onsdag d. 18. februar 2026 kl. 09.30–15.30, retssal 001

Ud over, at forfatter Sara Omar har fået nedlagt et midlertidig fogedforbud i to retsinstanser, har Manyar Parwani desuden modtaget en dom i en straffesag for hærværk begået mod Sara Omar ved forsætligt at ødelægge dennes telefon under dokumentaroptagelserne.

Sagen drejer sig nu om at få gjort det midlertidige fogedforbud permanent. Samtidig har forfatter Sara Omar anlagt et erstatningskrav mod Manyar Parwani og Omar Marzouk for en langvarig og offentlig smædekampagne, der har stået på siden 2021, i hvilken bl.a. politibetjent Elvir Abaz også har deltaget. Elvir Abaz er dømt for at misbruge politiets systemer til at trække yderst personfølsomme informationer på Sara Omar og videredele disse.

På retssagens første dag, vil Sara Omars advokater fremlægge omfattende dokumentation for den behandling, hun blev udsat for under optagelserne med filminstruktør Manyar Parwani. Materialet er i vidt omfang, beslaglagt af Københavns Politi hos Manyar Parwani. Materialet, som Sara Omar har fået aktindsigt i, består af både lyd- og billedfiler. Derudover vil retten få forelagt dokumentation for de helbredsmæssige, økonomiske og professionelle konsekvenser, som forløbet har haft for Sara Omar, både under optagelserne og efterfølgende, da dokumentarprojektet blev lukket.

Parterne, herunder Sara Omar, Manyar Parwani og Omar Marzouk, vil blive afhørt over de første tre retsdage, som Manyar Parwani påstår er blevet aflyst, dette er som nævnt tidligere ikke rigtigt.

Advokat Erik Nyborg og Sara Omar har ingen kommentarer for nærværende.

Kontakter

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra WeDoCommunication

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra WeDoCommunication

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye