Klausuleret til 12. januar kl. 11: Nyt studie: Sådan gavner vægttab fedtvævets sundhed
12.1.2026 11:00:00 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
At tabe sig medfører næsten altid sundhedsmæssige gevinster. Men indtil nu har det været uklart, i hvilken grad et vægttab også genskaber sundheden i selve fedtvævet. Et nyt studie fra Syddansk Universitet giver nu et detaljeret indblik i de ændringer, der sker i fedtvævet under vægttab.

Klausuleret til 12. januar kl. 11:
Det er velkendt, at overvægt typisk fører til betændelseslignende tilstande og nedsat funktion i fedtvævet, hvilket øger risikoen for at udvikle stofskiftesygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Det er også veldokumenteret, at vægttab reducerer risikoen for at udvikle disse sygdomme. Men det har været uklart, i hvilket omfang et vægttab også kan genetablere et sundt fedtvæv. Med andre ord: Bevarer fedtvævet en slags “hukommelse” af den overvægtige tilstand efter vægttab?
Et nyt studie, ledet af adjunkt Anne Loft, lektor Jesper Grud Skat Madsen og professor Susanne Mandrup, giver nu indblik i, hvad der sker i fedtvævet under et vægttab. Studiet er publiceret i Nature Metabolism og kan tilgås her: https://www.nature.com/articles/s42255-025-01433-4.
Alle tre er ledende forskere ved Center of Excellence ATLAS på SDU, som undersøger de molekylære mekanismer, der driver forandringer i lever- og fedtvæv som reaktion på overvægt og vægttab. Denne viden er vigtig, fordi fedtvævs- og leverdysfunktion forårsaget af overvægt er centrale drivkræfter i udviklingen af stofskiftesygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Ved hjælp af avancerede enkeltcelleanalyser har forskerne detaljeret kortlagt de cellulære og molekylære forandringer i fedtvæv fra patienter med svær overvægt på tre centrale tidspunkter:
- Da patienterne blev indstillet til en gastrisk bypass-operation.
- Efter et moderat vægttab på 5–10 %, opnået gennem kostændringer, lige før operationen.
- To år efter operationen, efter et betydeligt vægttab på 20–45 %.
Anne Loft forklarer:
”Da vi analyserede fedtvævsprøverne to år efter operationen, hvor patienterne havde haft et stort vægttab, var forandringerne markante. Blandt andet var antallet af immunceller kraftigt reduceret – og flere typer immunceller var nede på niveauer, man normalt ser hos slanke personer. Det er en af de vigtigste forbedringer efter vægttab, fordi immunceller bidrager til betændelsestilstand og nedsat insulinfølsomhed i fedtvævet. Denne lokale insulinresistens kan påvirke hele kroppen og over tid øge risikoen for type 2-diabetes og andre overvægtrelaterede sygdomme. Når betændelsen og antallet af immunceller falder, er det derfor en klar sundhedsmæssig gevinst”.
Hun og kollegerne observerede også en markant stigning i antallet af blodkarceller, hvilket sandsynligvis bidrager til at forbedre tilførslen af ilt og næringsstoffer til fedtvævet – endnu en positiv tilpasning. Desuden var genudtrykket i alle celletyper normaliseret til det slanke niveau.
Men hvad sker der ved det moderate vægttab? Klinisk ved man, at kroppens samlede insulinfølsomhed forbedres ved et vægttab på bare fem pct. Derfor undersøgte forskergruppen også fedtvævet på dette stadie.
”På dette tidspunkt så vi ikke nogen reduktion i betændelsestilstanden i vævet. Det betyder, at forbedringen i insulinfølsomhed næppe skyldes reduceret betændelse i fedtvævet”, siger Anne Loft.
Ifølge Susanne Mandrup har man længe vidst, at selv beskedne vægttab giver sundhedsmæssige fordele, men det har været uklart, om fedtvævet i sig selv også bliver sundere:
”Vi så en stigning i en specifik type præ-fedtcelle og en øget genaktivitet, der fremmer dannelsen af nye fedtceller. Resultaterne peger på, at selv et moderat vægttab kan fremme dannelsen af nye og sundere fedtceller, hvilket kan bidrage til den forbedrede insulinfølsomhed”, siger hun og opsummerer:
”Vores studie indikerer, at selv et moderat vægttab kan gavne fedtvævets sundhed. Efter et større vægttab begynder fedtvævet i høj grad at ligne det hos slanke personer, hvilket tyder på, at ‘hukommelsen’ af overvægt ikke varer så længe, som man tidligere har antaget".
Adjunkt Anne Loft og professor Susanne Mandrup er begge ledere af forskningsgrupper i Center of Excellence for Functional Genomics and Tissue Plasticity (ATLAS) på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, SDU. Deres forskning har fokus på de cellulære ændringer i kroppen, som kan relateres til fedme og vægttab. https://www.sdu.dk/en/atlas
Kontakt:
Adjunkt Anne Loft, email: anlo@bmb.sdu.dk. Telefon +45 6550 2410 https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/anlo/
Professor Susanne Mandrup, email: s.mandrup@bmb.sdu.dk. Telefon +45 6550 2340 https://portal.findresearcher.sdu.dk/en/persons/susannem/
Kontakter
Birgitte SvennevigJournalistDet Naturvidenskabelige Fakultet og SDU Climate Cluster, Syddansk Universitet
Tlf:27 59 86 79birs@sdu.dkFølg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Ny ledelse i SDU Business School: Ny leder udpeget – institutleder får ansvar som uddannelsesdirektør25.2.2026 08:59:36 CET | Pressemeddelelse
Visionær og samlende ledelse skal sætte retning for SDU’s business-satsning på tværs af campusser.
Topforsker i fodbold ansat på Syddansk Universitet20.2.2026 10:15:52 CET | Pressemeddelelse
Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet har ansat assistant professor Chris Carling – en af verdens førende eksperter i fodboldforskning og præstationsoptimering.
Nyopdaget virus kobles til tarmkræft19.2.2026 13:30:05 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Syddansk Universitet har opdaget en ny virus i en udbredt tarmbakterie. Virussen forekommer markant hyppigere hos patienter med tarmkræft.
Mennesker med udviklingshandicap screenes langt sjældnere for tarmkræft18.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mennesker med udviklingshandicap har dobbelt så høj risiko for at dø af tarmkræft. Nu viser ny forskning, at de langt sjældnere deltager i screeningsprogrammet end jævnaldrende danskere uden udviklingshandicap.
ClimatePol styrker klimatilpasning i Nordtyskland og Syddanmark – nye resultater understreger behov for tættere samarbejde18.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne påvirker Nordtyskland og Syddanmark i lige høj grad: stigende temperaturer, mere vinterregn, hyppigere skybrud, længere tørkeperioder om somme-ren og et fortsat stigende havniveau. Analyser fra klimaprofessor Sebastian Mernild fra Syddansk Universitet (SDU) viser, at gennemsnitstemperaturen i vores region frem mod midten af århundredet kan stige med omkring 1,5 °C og frem mod 2100 – afhængigt af de globale udledninger – med op til 3 °C. Samtidig vil der forsvinde op mod 30 frost-dage om året, og antallet af kraftige nedbørshændelser vil stige markant. På trods af disse fælles udfordringer er den dansk-tyske klimatilpasning i dag i høj grad adskilt af grænsen. Nye resultater fra et forskerteam bestående af professor Emanuel Deutschmann fra Europa-Universität Flensburg (EUF), Søren Tinning (postdoc ved EUF og SDU Sønderborg) samt professor Dorte Jagetic Andersen (SDU Sønderborg) viser at: Grænsen fører til markant forskellige tilgange til klimatilpasning, selv om risi
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum