
Kom til reception: TUBA fejrer 1 år med hjælp til børn og unge fra familier med misbrug i Vejle
8.1.2026 10:20:44 CET | TUBA | Presseinvitation
Det er et år siden, TUBA slog dørene op til en ny afdeling i Vejle. Det fejrer vi ved at invitere til reception, hvor blandt andre borgmester Jens Ejner Christensen og psykolog og forfatter Marie Brixtofte deltager.

I et år har børn og unge fra familier med misbrugsproblemer kunne få gratis terapi og rådgivning i TUBAs afdeling i Vejle. Ved årsskiftet til 2025 havde man i TUBA travlt med at gøre den nye afdeling klar, og afdelingen fik en ualmindelig god medfart fra start.
”Åbningen i Vejle har været ekstremt vellykket. Normalt må man have is i maven, når man åbner en ny afdeling. Vi ved, at de unge, der har brug for os, er derude, men de kan godt være længe om at tage tilløb til at række ud efter vores hjælp. Men i Vejle var det anderledes. Her havde vi allerede folk på venteliste, inden vi åbnede,” fortæller Pernille Rodbjerg, som er Regionsleder i TUBA.
Siden åbningen har 53 unge vejlensere skrevet sig op til terapi i afdelingen. 17 af dem har allerede afsluttet et forløb, og 19 er lige nu i gang med et forløb.
Fejrer et succesfuldt første år
”Det første år er gået over al forventning, og vi er glade for den varme modtagelse, vi har fået i Vejle. Derfor vil vi også rigtig gerne invitere alle interesserede til at fejre det med os,” siger regionsleder Pernille Rodbjerg.
Receptionen afholdes onsdag d. 21. januar kl. 14:00 på Blå Kors Danmarks hovedkontor på Aarhusvej 7, 7100 Vejle. Presse, samarbejdspartnere og andre interesserede er velkomne til at deltage til hele eller dele af arrangementet. Der vil være en let servering i løbet af eftermiddagen, der vil være taler og til sidst et oplæg med Marie Brixtofte.
Program for dagen
Kl. 14.00
Velkomst v. Mette Møller, psykoterapeut i TUBA Vejle
Kl. 14.10 – 15.00
Taler v. Morten Skov Mogensen, Generalsekretær i Blå Kors Danmark
Jens Ejner Christensen, Borgmester i Vejle Kommune
Pernille Rodbjerg, Regionsleder i Region Vest, TUBA Danmark
Bente Grauslund Kjeldsen, leder af Barnets Blå Hus, Vejle
15.00 - 16.30
Marie Brixtofte holder oplæg om at vokse op i en familie med misbrug – og hvad man kan gøre
Kontakter
Mette MøllerPsykoterapeutTUBA Vejle
Tlf:20227608mmo@tuba.dkRagnhild Aleksandra DamPresse- og kommunikationsmedarbejder
Tlf:24 61 37 76rad@tuba.dkPernille RodbjergRegionsleder, TUBA Jylland og Fyn
Tlf:30672472pro@tuba.dkOm TUBA
- TUBA er en landsdækkende organisation, der giver gratis, specialiseret terapi og rådgivning til unge mellem 12-35 år fra familier med alkohol- eller stofmisbrug
- TUBA har afdelinger i 33 kommuner
- Hvert år hjælper TUBA omkring 3.000 unge på landsplan
Følg pressemeddelelser fra TUBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUBA
Alkoholproblemer holder ikke sommerferie: Rådgivning til børn og unge fra familier med misbrug holder åbent hele sommeren25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når skole og fritidsaktiviteter holder ferie, mister mange børn og unge fra familier med alkohol- eller stofmisbrug et vigtigt frirum. Derfor holder TUBAs chatrådgivning åben hele sommeren.
TUBA med opfordring: Vi skal turde tale med børn om deres forældres misbrug7.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når alkohol- eller stofmisbrug fylder i familien, er der ofte voksne udenfor familien, der kender til problemet. Alligevel går mange børn igennem en hel barndom uden at tale med nogen om det. Det viser nye tal fra organisationen TUBA, som nu kommer med opfordring.
Skuespiller Sarah Werner er ny ambassadør for TUBA: Det skal ikke være skamfuldt at vokse op i en familie med misbrug11.12.2025 11:25:41 CET | Pressemeddelelse
Terapien i TUBA blev et vendepunkt for skuespiller Sarah Werner. Hun træder nu ind i rollen som ambassadør for at skabe opmærksomhed om de dybe spor, som en opvækst i en familie med misbrug sætter.
TUBA skal have ny landsleder31.10.2025 10:00:10 CET | Pressemeddelelse
Efter knap 3 år på posten har Kåre Skarsholm besluttet at fratræde sin stilling som landsleder for TUBA Danmark med virkning fra den 15. november. Beslutningen er truffet efter eget ønske af familiære årsager, og Kåre Skarsholm ser tilbage på en periode med både store resultater og betydelige forandringer.
Terapi hjælper unge fra familier med misbrug14.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre selvværd, styrkede relationer og håb for fremtiden er nogle af de bokse, unge fra familier med misbrug kan sætte flueben ved efter et specialiseret terapiforløb. For en svær opvækst behøver ikke spænde ben hele livet.