Niels Lunde hovedtaler ved Furesøs nytårskur for erhvervslivet
8.1.2026 09:28:31 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Den 26. januar 2026 afholdes der nytårskur for Furesøs erhvervsliv. Her kan man møde Furesøs nye borgmester, få råd fra erhvervskommentator Niels Lunde, møde gazeller, overvære CSR-prisen blive uddelt og netværke.

Mandag den 26. januar 2026 inviterer Furesø Kommune, Furesø Industri og Furesø Erhvervsforening hele Furesøs erhvervsliv til nytårskur fra kl. 15-17.30
Årets hovedtaler er Niels Lunde, der er afgående chefredaktør for Dagbladet Børsen og kommende erhvervskommentator for Finans. Niels Lunde vil tale om dansk erhvervslivs vilkår lige nu.
Gazeller hyldes, og CSR-pris uddeles
På erhvervsnytårskuren bliver årets gazeller hyldet. Desuden bliver årets sociale virksomhed kåret. De nominerede er Din Anlægsgartner Skovl & Saks, 365 Discount og RB Biler.
Mød Furesøs nye borgmester
Derudover bliver det muligt at møde Furesø Kommunes nye borgmester Nicolai Bechfeldt og høre hans første tanker og ideer til erhvervslivets udvikling i Furesø.
”Jeg ser meget frem til at deltage i nytårskuren for erhvervslivet og møde mange af Furesøs virksomheder. Indtil for få dage siden drev jeg selv en virksomhed. Nu bruger jeg al min arbejdstid på Furesø Kommune. Men jeg kender virksomheders hverdag, vilkår og virkelighed. Jeg vil til nytårskuren give et indblik i mine første og umiddelbare tanker og ideer til dette vigtige område”, siger Nicolai Bechfeldt (V), Furesøs borgmester.
Nytårskuren er for de ca. 4.000 registrerede virksomheder i Furesø Kommune og foregår på Furesø Rådhus. Deltagelse kræver tilmelding. Invitationer er netop sendt ud til alle virksomheder.
Kontakter
Nicolai Bechfeldt (V)Borgmester og formand for Økonomi og Erhverv
Tlf:7216 4100nbb@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkFølg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Kursusforløb skal styrke foreningers arbejde med sårbare børn og unge14.8.2026 08:46:06 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange børn står uden for fællesskabet. Men konkrete værktøjer kan gøre det nemmere for foreninger at tage imod børn og unge, der ikke trives. Fra 17. august kan trænere og foreningsbestyrelser derfor tilmelde sig to gratis kurser fra DGI.
Sommertilbud til børn – drop ind til skating, plantetryk og musik27.7.2026 10:24:25 CEST | Pressemeddelelse
Aktivitetslegepladsen i Farum Midtpunkt danner rammen om skating, plantetryk og musikworkshops for børn og unge i sommerferien. Man kan deltage helt uforpligtende og uden tilmelding.
Furesø Byråd enigt om én fælles vision for Furesø de kommende år6.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd indgår politisk aftale om én fælles vision: "Fremtidens Furesø: Udvikling, velfærd og fornyelse". Visionen sætter retning inden for otte centrale temaer.
I Furesø er borgerne klar til at invitere flere ind i fællesskaberne1.7.2026 08:18:34 CEST | Pressemeddelelse
Godt humør og gode samtaler fyldte Caféscenen i Galaksen, da Fællesskabsby Furesø inviterede til en snak om fællesskaber, og hvordan borgere kan hjælpe hinanden ind i sociale netværk.
Ny lokalplan åbner for modernisering af Jonstrupvang29.6.2026 13:58:16 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd vedtog den 24. juni 2026 en ny lokalplan, der skaber mulighed for en omfattende modernisering af døgninstitutionen Jonstrupvang i Jonstrup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum