Nyt klinisk professorat styrker forskning i medfødte urinvejsmisdannelser
8.1.2026 08:50:34 CET | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Yazan F. Rawashdeh er ny klinisk professor i børneurinvejskirurgi på Institut for Klinisk Medicin og Afdeling for Urinvejskirurgi på Aarhus Universitetshospital. Hans forskning bidrager til bedre forståelse, diagnostik og behandling af børn med medfødte misdannelser i urinvejene.

Yazan F. Rawashdeh har i mange år forsket i sjældne medfødte urologiske sygdomme hos børn og i, hvordan disse tilstande påvirker børn og deres familier på både kort og lang sigt.
Hans forskning spænder fra kliniske studier til genetiske, hormonelle og miljømæssige analyser og har særligt fokus på sygdommenes udvikling, deres langsigtede konsekvenser og børnenes livskvalitet efter behandling.
”Professoratet giver mig mulighed for at styrke et fagområde, som er højt specialiseret og præget af sjældne og komplekse tilstande. Det skaber bedre rammer for samarbejde og for udvikling af mere ensartede og målrettede behandlinger,” siger Yazan F. Rawashdeh.
Den nye kliniske professor deltager blandt andet i internationale forskningsprojekter om sammenhængen mellem genetik, miljøpåvirkninger og hypospadi - en medfødt misdannelse hos drenge, hvor urinrøret munder ud på undersiden af penis i stedet for i spidsen. Desuden arbejder han med at udvikle fælles europæiske retningslinjer for diagnostik og behandling.
Forskningen har især betydning for børn med sjældne medfødte misdannelser i urinvejene og deres familier, hvor bedre viden og behandling kan gøre en stor forskel gennem hele livet.
Kontakt
Klinisk professor Yazan F. Rawashdeh
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Urinvejskirurgi
Telefon: +45 26144658
Mail: yazan@clin.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Udbredt kvindesygdom tynger psyken – både før og efter diagnosen19.8.2026 09:48:44 CEST | Pressemeddelelse
Stort dansk studie viser, at kvinder med endometriose bruger mere angst- og depressionsmedicin end andre – allerede ti år før de får deres diagnose.
Novo Nordisk Fonden bevilger 200 millioner kroner til europæisk nyreforskning19.8.2026 09:19:21 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt europæisk forskningskonsortium skal undersøge, hvilken rolle nyrerne spiller i samspillet mellem hjerte-kar-sygdomme, nyresygdomme og stofskiftesygdomme. KidMED-CKM samler forskningsmiljøer i Hamborg, Aarhus og Aachen og støttes af Novo Nordisk Fonden med 200 millioner kroner over fem år.
Nyt EU-projekt baner vej for bedre behandling af kronisk træthedssyndrom18.8.2026 10:04:29 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Rikke Katrine Jentoft Olsen fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet deltager i et internationalt forskningsprojekt, der skal skabe ny viden om myalgisk encephalomyelitis (ME), også kaldet kronisk træthedssyndrom. Projektet modtager mere end 7,5 mio. euro fra EU.
Aarhus-forsker modtager pris: Ulighed kan koste tænder18.8.2026 10:01:55 CEST | Pressemeddelelse
Postdoc Fernando Valentim Bitencourt fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet har modtaget en international pris for et studie af sammenhængen mellem diabetes, socioøkonomisk ulighed og mundsundhed.
Ny professor: Simulationer gør sundhedspersonalet klar til kritiske situationer18.8.2026 09:42:07 CEST | Pressemeddelelse
Gabriel Reedy er ny professor i simulation på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin. Her forsker han i, hvordan bedre træning kan ruste sundhedspersonale til både hverdagens opgaver og kritiske situationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum