Kulturværftets vinter/forår 2026 – kant, rytme og nye perspektiver
13.1.2026 10:00:00 CET | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse
Den kommende sæson på Kulturværftet og Toldkammeret inviterer til at mærke pulsen, udfordre vanetænkningen og finde nye fællesskaber. Om man er til beats under spejlkuglen, talks der prikker til de vante overbevisninger, koncerter med stjerneskud eller internationale virtuoser, kunstudstillinger eller comedy med kant – valget er åbent.

Dans: nordisk bal og disco nights
Foråret giver rig mulighed for at flytte fødderne. Til Øresundsbal kan man opleve levende nordisk folkemusik og klassiske danse – med workshop for begyndere og bal til langt ud på aftenen. Tradition møder fællesskab, og man lærer trinene på stedet. Er man mere til beats end polska, er Instant Disco det månedlige escape, når Toldkammeret forvandles til et tidligt dansegulv med pop, funk og disco.
Foredrag & talks: skarpe perspektiver og store stemmer
Indsigt, debat og fortællinger er på programmet, når nogle af landets skarpeste stemmer tager fat på alt fra politik og psykologi til livsfortællinger og kulturkritik. Man kan høre Clement Kjersgaard stille spørgsmålene, der stikker til nutidens dilemmaer, få konkrete værktøjer til trivsel fra Chris MacDonald, og lade Ann E. Knudsen og Annamette Fuhrmann åbne nye perspektiver på hverdagen. Christian Jensen og Rasmus Tantholdt tager publikum med bag kulisserne hhv. i journalistikken og verdens brændpunkter, mens Svend Brinkmann leverer analyser af mennesket i den moderne tid. Også forfatter og psykolog Glenn Bech, der er aktuel med romanen Jeg er ikke færdig med dig, gæster Kulturværftet i foråret.
Koncerter: fra nye danske stemmer til international virtuositet
Kulturværftets koncertforår 2026 mixer morgendagens lyd med elskede ikoner – plus et drys fra de internationale himmelstrøg. Man kan opleve Ozzy, Iris Gold og Josva med urban pop, der flytter spillelisterne, og samtidig nyde klassikere fra Alberte Winding, Signe Svendsen, Poul Krebs og The Savage Rose – tæt på og helt uden filter. Sæsonen afrundes med besøg af den sicilianske guitarvirtuos Matteo Mancuso.
For unge – af unge
Sæsonen igennem er der fuldt blus på kultur for og af unge: Man kan samles til strik og hækling i Garnværket, spise med til Mad & Mennesker, dyste i KUTO Cup eller hygge sig til Film & Fritter med sprøde fritter og gode film. Midt i sæsonen åbner BGK Artlab udstillingen TRANSFORMER, hvor kunststuderende giver deres take på forandring, set tæt på gennem hverdagens optik.
Comedy & shows – latter, logikbrud og skarpe punchlines
Foråret er ikke kun musik; det er også grin, gearskift og psykologiske overraskelser. Carsten Eskelund dissekerer livet med tør præcision i Mod Menneske!, Martin Kanstrup medbringer jysk charme i EN BETTE SHOW, og Jan Hellesøe bryder logikken i Umuligheder. Som kulmination vender Simon Talbot tilbage med EKSTRA EXTRA – globalt udsyn, tempo og kant, lige i lattermusklen.
"Vi har skabt en sæson, der tør tage chancer – med LIVE-oplevelser, der både samler og udfordrer. Det er kultur, når det er bedst: levende, tæt på, relevant og fuld af energi," udtaler Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet.
Oversigt over sæsonens highlights
Dans
• Øresundsbal: 14. marts
• Instant Disco: 30. januar, 27. februar, 27. marts, 1. maj, 22. maj
Talks & foredrag
• Clement Kjersgaard: 3. februar
• Ann E. Knudsen: 13. april
• Jan Hellesøe: 15. april
• Glenn Bech: 20. april
Koncerter (udpluk)
• Alberte Winding: 24. januar
• Signe Svendsen: 6. februar
• Ozzy: 6. marts
• Poul Krebs: 19. marts
• Josva 3. april
• Iris Gold: 18. april
• Matteo Mancuso: 11. maj
For unge – af unge
• Garnværket: 20. januar + løbende datoer
• Film & Fritter: 28. januar, 25. februar, 25. marts, 29. april, 27. maj
• KUTO Cup: 14. januar + løbende datoer
• Mad & Mennesker: løbende for 15–25-årige
Udstilling
• BGK Artlab – TRANSFORMER: 6.–18. februar
Billetter og fuldt program:
Se hele kalenderen og køb billetter på www.kuto.dk.
Faktaboks:
Kulturværftet har årligt 550.000 besøgende og 140.000 deltager i Kulturværftets program. Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen. I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt.
Kontakter
Anne BorgPresse, Kommunikation og Marketing
Tlf:+45 41 86 94 23abo03@helsingor.dkBilleder












Links
Kulturværftet
Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.
Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen.
På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 15 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Årligt gæster 552.000 besøgende Kulturværftet, og 140.000 deltager i Kulturværftets program.
I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt.
Se mere på www.kuto.dk

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Unge åbner ny ’lejlighed’ i byens gamle kulturhus20.4.2026 15:00:32 CEST | Pressemeddelelse
Den 7. maj åbner Kulturværftet i Helsingør dørene til Lejligheden – et nyt rum på Toldkammeret til unge skabt af unge. Her er målet at give unge endnu større ejerskab og indflydelse på Kulturværftets lokaler, indhold og retning. Åbningen markeres med en housewarming og snoreklip, men Lejligheden er mere end en enkelt begivenhed. Den er kulminationen på flere års arbejde med at invitere unge helt ind i maskinrummet og lade dem være aktive medskabere i kulturhuset.
Silke. Sukker. Sand - Nyt musikdramatisk værk om råstoffer, kolonihistorie og global handel får premiere i Helsingør9.4.2026 09:14:06 CEST | Pressemeddelelse
Silke. Sukker. Sand får premiere i Helsingør den 30. juli. Forestillingen er skabt og instrueret af Marie Dahl og er den første forestilling fra det nye kompagni Marie Dahl Assembly, etableret efter hendes mangeårige samarbejde med Kirsten Dehlholm som medskaber og instruktør på Hotel Pro Forma. Marie Dahl Assembly viderefører erfaringer fra Hotel Pro Formas nyskabende, tværæstetiske scenekunst af høj kvalitet, og bringer det i nye retninger. Silke. Sukker. Sand tager udgangspunkt i de tre materialers rolle gennem historien i verdenshandel, kolonihistorie og nutidens globale økonomi og geopolitik.
Spisekammeret i Toldkammeret søger sin næste kaptajn – er det dig?8.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturværftet åbner nu for muligheden for at blive ny forpagter af Spisekammeret – caféen i Toldkammeret og varmt samlingspunkt for både gæster, kreative miljøer og byens mange fællesskaber. Efter tre år med Mads Hjalager ved roret er tiden kommet til at give nøglerne videre til den næste, der vil være med til at forme caféens fremtid.
Silke. Sukker. Sand - Nyt vokalværk med global puls og historisk efterklang får premiere i Helsingør7.4.2026 12:51:40 CEST | Pressemeddelelse
Silke. Sukker. Sand har premiere på Kulturværftet i Helsingør den 30. juli 2026. Det nye musikdramatiske værk dykker ned i de råstoffer, der har formet både verdenshistorien og vores vaner. Forestillingen er skabt af Marie Dahl Assembly og præsenteres i samarbejde med Kulturværftet og Helsingør Teater som en del af Passage Festival i forbindelse med Helsingørs 600-års købstadsjubilæum.
Punkfans fra hele verden mødes i Helsingør25.3.2026 11:39:53 CET | Pressemeddelelse
Øresund farves denim, når Turbojugend Öresund – Happy Ports den 17.–18. april igen folder sig ud på begge sider af sundet. Og det er ikke kun de karakteristiske denimjakker, der vender tilbage. Det gør også en særlig stemning, hvor Helsingør og Helsingborg i fællesskab fungerer som et lille kulturelt kredsløb: to byer, én weekend, samme puls, der banker for punkrock.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum