Bog, Bøf og Bif i Glumsø - The thing with feathers
19.1.2026 09:00:00 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 17. februar sparker Glumsø Bibliotek, Café Rejseladen og Glumsø Biograf 2026s populære Bog, Bøf & Bif-aftener i gang med en aften dedikeret til hyggelig fællesspisning, oplæg og filmatiseringen af Max Porters roman ’Sorg er et væsen med fjer’.

Så er Bog, Bøf og Bif tilbage og den første ud af to aftener i foråret bliver visningen af filmen 'The thing with feathers' fra 2025.
Filmen er baseret på romanen 'Sorg er et væsen med fjer' (2016) af Max Porter og lokker med Oscar®-nominerede Benedict Cumberbatch i hovedrollen.
Som det også fornemmes på bogens danske titel, er der her en fortælling om sorg og hvordan det påvirker os mennesker. Vi følger en far og hans to sønner, som står i en stor sorg efter at have mistet drengenes mor. Midt i sorgen dukker en krage op, som nægter at forlade dem, og som vender op og ned på deres liv.
Biblioteket bestiller bogforlægget 'Sorg er et væsen med fjer' hjem, for de, der måtte have lyst til at læse den korte roman på 126 sider inden aftenen. Dette er dog ikke et krav, og man er også meget velkommen, hvis ikke man har læst romanen.
Romanen kan afhentes på Glumsø Bibliotek fra onsdag d. 21. januar i den betjente åbningstid mandag, onsdag og torsdag kl. 10-17.
Billeter købes via Glumsø Biografs hjemmeside, https://www.glumsoe-bio.dk/. OBS: den købte billet gælder både for spisning i Rejseladen og filmen i biografen. Der skal således kun bestilles billet hos biografen.
Aftenens program
Vi mødes i Café Rejseladen kl. 17.45, hvor der er spisning frem mod ca. kl. 19:00. Menuen står denne gang på helstegt kylling med agurkesalat og kartofler. Dessert og drikkevarer udover vand kan tilkøbes.
Fra kl. 19.00 og frem går vi ned til Glumsø Bio, hvor der i billetprisen indgår en kop kaffe eller te.
Fra kl. 19.30-ca. 22.00 byder bibliotekets kulturformidlere Ida og Martin velkommen med oplæg om forfatteren Max Porter, romanforlægget og filmatiseringen. Herefter ser vi filmen og efter rulleteksterne taler vi om den i et kvarters tid bagefter.
Er du vegetar eller lign., kan du skrive til Marianne fra Café Rejseladen på: Oskar.Rosell@mail.tele.dk
Samlet pris for spisning og biograf: 200 kr. (ekskl. drikkevarer og dessert). I prisen er inkluderet en kop kaffe eller te i biografen.
Obs: tilmelding er bindende efter mandag d. 16. februar kl. 12:00.
Kontakter
Ida Maria Kjærulff OttesenKulturformidler
Tlf:5588 4137imkjot@naestved.dkMartin Rovang JensenKulturformidler
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkBilleder
Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Efterårets første Bog, Bøf & Bif i Glumsø24.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 22. september kl. 17:45 til ca. kl. 22:00 er der igen Bog, Bøf & Bif i Glumsø. Som altid er der først spisning i Café Rejseladen, hvorefter deltagerne ser filmatiseringen af Raynor Winns roman 'Saltstien' i Glumsø Biograf og Kulturhus.
Litterær gåtur i vandkanten21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev en unik kombination af byvandring og litteratur, når Næstved Bibliotek inviterer til en litterær gåtur i Karrebæksminde og på Enø. Det sker onsdag den 9. september kl. 16.30-18.00.
Litterær timeout med Næstved Bibliotek og Bio Næstved – vær med til Read Hour på FNs internationale læsedag17.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 8. september kl. 19:00-21:00 fejrer Næstved Bibliotek FN’s internationale læsedag med en hyggelig aften for voksne i Bio Næstved. Oplev en sanselig, litterær lydmeditation ved musiker Stine Grøn og nyd herefter én uafbrudt times læsestund i bløde biografsæder. En dejlig og afslappet oase af en ’Read hour’ i en travl hverdag.
Strik og lyt3.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Glumsø Bibliotek byder indenfor til håndarbejde og oplæsning fire mandage i efteråret. Første arrangement afholdes mandag den 24. august kl. 14.00-14.45.
Workshop i vejrsans på Musik over Præstø Fjord20.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kan du danse med vinden? Korskilde Bibliotek og det kunstneriske fællesskab WunschMachine inviterer til at undersøge vejret gennem bevægelse, fortælling og sansning på dette års 'Musik over Præstø Fjord'-festival lørdag d. 8. august kl. 10:30-12:00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

