Den Litterære Cocktail går i hundene sammen med Tom Kristensen
26.1.2026 09:00:00 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Torsdag den 12. februar kl. 19:00-21:00 inviterer Høghs Cocktailbar i samarbejde med Næstved Bibliotek til endnu et sanseligt og stemningsfuldt litteraturarrangement. Denne gang med fokus på den legendariske danske forfatter Tom Kristensen.

Denne aften kan publikum opleve en unik sammensmeltning af litteratur og smag, når Den Litterære Cocktail dykker ned i Tom Kristensens ikoniske roman Hærværk – en fortælling om selvdestruktion, rus og menneskets kamp med sig selv.
Aftenen byder på oplæsning og formidling af udvalgte passager fra romanen, sat i dialog med håndplukkede cocktails, der kredser om bogens temaer: dekadence, forfald og den febrilske storby.
Publikum inviteres helt tæt på Kristensens univers, hvor grænser overskrides, og hvor ordene – ligesom drinken i glasset – kan være både forførende og farlige.
Den Litterære Cocktail er et stemningsfuldt møde mellem klassisk litteratur og moderne bar-kultur, hvor der er plads til både fordybelse, sanser og eftertanke.
Billetprisen er 100 kr og billetter bookes via Næstved Biblioteks hjemmeside, naesbib.dk, under menupunktet 'Det sker'.
Kontakter
Erik SølvsteenKulturformidler
Tlf:5588 4147erisol@naestved.dkLars MånssonBibliotekar
Tlf:5588 4135laman@naestved.dkNæstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Litterær timeout med Næstved Bibliotek og Bio Næstved – vær med til Read Hour på FNs internationale læsedag17.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 8. september kl. 19:00-21:00 fejrer Næstved Bibliotek FN’s internationale læsedag med en hyggelig aften for voksne i Bio Næstved. Oplev en sanselig, litterær lydmeditation ved musiker Stine Grøn og nyd herefter én uafbrudt times læsestund i bløde biografsæder. En dejlig og afslappet oase af en ’Read hour’ i en travl hverdag.
Strik og lyt3.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Glumsø Bibliotek byder indenfor til håndarbejde og oplæsning fire mandage i efteråret. Første arrangement afholdes mandag den 24. august kl. 14.00-14.45.
Workshop i vejrsans på Musik over Præstø Fjord20.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kan du danse med vinden? Korskilde Bibliotek og det kunstneriske fællesskab WunschMachine inviterer til at undersøge vejret gennem bevægelse, fortælling og sansning på dette års 'Musik over Præstø Fjord'-festival lørdag d. 8. august kl. 10:30-12:00.
Mandlige seniorer holder hjernen frisk1.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek starter den 1. september en ny række ”Hold Hjernen Frisk”-aktiviteter, der løber over otte uger. Forløbet henvender sig til mænd i alderen 60+, som er på efterløn eller pension.
Musik mellem myter - prisvindende oversættere gæster Næstved Bibliotek15.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hør om musik og myter, når HICSUM, Herlufsholm International Chamber Music Festival, inviterer til spændende foredrag på Næstved Bibliotek fredag d. 26. juni kl. 15:00 – 16:00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum