Kæmpestor måne får verdenspremiere til Lysfesten i Roskilde
8.1.2026 08:30:00 CET | ROMU | Pressemeddelelse
Lysfesten i Roskilde byder på en vaskeægte verdenspremiere, når kunstner Maj D præsenterer værket One Moon. Den store, glitrende måne er lavet af genbrugsmaterialer, som bidrager til kunstværket med hver deres historie.

Hvornår er månen tættest på jorden? Et godt bud er i slutningen af januar, når der er Lysfest i Roskilde. Her har miljø- og lyskunstner Maj D nemlig verdenspremiere på sit nyeste værk, One Moon, som kommer til at lyse på pladsen foran Kongeporten i Roskilde Domkirke, når Lysfesten skydes i gang den 30. januar kl. 17.
”Jeg har store forventninger til det her værk, for jeg har lagt rigtig meget energi i det. Det er et projekt, som jeg har arbejdet på i mange måneder, og jeg har været vildt begejstret for at arbejde med det hver eneste dag,” fortæller Maj D.
One Moon er det tredje værk i en serie af himmellegemer. I 2021 præsenterede Maj D værket A Dozen Sun, som året efter blev efterfulgt af BLUE EARTH. Alle værkerne er skabt af genbrugsmaterialer for at belaste miljøet minimalt. Til One Moon har Maj D både brugt kasseret glas fra genbrugspladser og glas doneret af privatpersoner til projektet. Derudover består værket af hvide fjer fra udtjente fjerbolde, som en badmintonklub har doneret.
Glas og fjerbolde får nyt, kreativt liv
Ud over hensynet til miljøet har genbrugsmaterialer den fordel, at hvert enkelt lille stykke, fra en karaffelprop til et vinglas, bidrager med sin egen historie.
”Minderne er en vigtig del af værket og en enorm ressource. Jeg kunne godt tænke mig, at vi blev dygtigere til at gentænke potentialet i det, vi har. Måske kan værket medvirke til, at vi bliver i stand til at se værdien i en tings liv og historie. Det driver mig, hvis jeg på et mikroplan kan være med til at ændre vores forbrugsvaner en lille smule,” lyder det fra kunstneren.
Egentlig synes Maj D, at vi efterhånden har vigtige samtaler om forbrug.
”Men kunsten og æstetikken kan medføre, at vi også begynder at mærke efter og føle noget. Det kan være en gru over, hvor meget der bliver smidt ud – eller en glæde over den skønhed, der er skabt ud af noget, som ellers er kasseret. Det håber jeg kan være med til at sætte nogle tanker i gang.”
En smuk ildfluehimmel
One Moon er ikke Maj Ds eneste aftryk på Lysfesten. I elmetræerne bag Kreativt Hus for Børn kan man opleve hendes Ildfluer – tre store udendørslamper, som får selskab af en sværm af mindre ildfluer. De små ildfluer er solcellelamper, som bliver lavet på en workshop op til Lysfesten af Maj D i samarbejde med elever fra 3. klasse ved Østervangskolen, beboere fra Trekroner Plejecenter og børnefamilier i Roskilde.
Derudover kan man høre om Maj Ds egne tanker og hendes arbejde til en artist talk med kunstneren. Det foregår fredag den 30. januar kl. 16 – en time inden Lysfestens officielle åbning – i Den Gamle Byrådssal i Byens Hus, hvor Maj D fortæller om sin inspiration og om, hvordan One Moon er blevet til. Det er gratis at deltage.
Kontakter
Sif Vincent BrunemarkKultur, Bibliotek & Idræt, Roskilde Kommune
Tlf:24 52 34 91sifvb@roskilde.dkStine BlegvadRedaktørROMU
Tlf:24 26 61 72stinebleg@romu.dkBilleder


Links
Om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der er en del af Kulturstrøget. I dag driver ROMU 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Færgegården inviterer til Børnenes Sankt Hans midt i midsommerens magi8.6.2026 11:15:17 CEST | Pressemeddelelse
Med tidlig båltænding, levende fortællinger og en båltale særligt målrettet de yngste inviterer Færgegården til en midsommeraften, hvor traditioner og fantasi går hånd i hånd.
Ikonisk, dansk sølvfigur skal til udlandet: Odin fra Lejre udlånes til stor udstilling i Holland4.6.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lejre Museums kronjuvel, sølvfiguren Odin fra Lejre, har gjort sig så bemærket i udlandet, at den nu skal udlånes til et hollandsk museum. Sølvfiguren er et vidnesbyrd om Lejres storslåede fortid – men også om det kulturelle og politiske netværk, der forbandt Europas herskere i vikingetiden og tidlig middelalder.
Ringen Rundt fejrer Roskildes fortid som Formel 1-by28.5.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lyden af veteranmotorer, ikoniske 60’er-hits og duften af diner-mad fra Sallie’s fylder Roskilde Ring den 5. juni. Arrangementet Ringen Rundt vækker stemningen fra dengang, der blev kørt Formel 1 på Ringen, med oplevelser for både børn og voksne.
Teater og museum i Frederikssund går sammen om stærk lokalhistorie fra efterkrigstiden21.5.2026 11:49:54 CEST | Pressemeddelelse
En næsten glemt historie fra efterkrigstidens Jægerspris får nu en helstøbt opblomstring. Med teaterets sans for magiske oplevelser og museets flair for medrivende historiefortælling løfter Parkteatret og Færgegården i fællesskab historien, om dengang 1700 sovjetiske flygtninge tilbragte en sommer i Jægersprislejren.
Kom med på spændende sommervandringer i Lejres smukke, mytiske landskab28.4.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Traditionen tro inviterer Lejre Museum på gratis, guidede sommervandringer i det fascinerende landskab omkring museet. Her kan man gå i fodsporene på vikingerne og på de store sagnkonger, mens lokalkendte guider fortæller medrivende fortællinger om området, om heltene og kongerne, og om de ikoniske fortidsminder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
