Millionbevilling til forskning i unge mænds vilkår i Grønland

Danmarks Frie Forskningsfond har netop givet en bevilling på 3,8 millioner kroner til projektet "Masculinity, Care, and Environmental Change: Young Men’s Lives in Greenland”.

Unge mænd i Grønland mellem 18 og 29 år står nemlig midt i et historisk krydspres. Klimaforandringer gør jagt og fiskeri – fundamentet for mandlig status i generationer – stadig mere usikre. Samtidig rykker samfundet mod byer, uddannelse og institutioner, hvor kvinder i stigende grad sætter dagsordenen. Resultatet er en gruppe unge mænd, som ofte bliver beskrevet i statistikker, men sjældent bliver lyttet til.

”De befinder sig midt i nogle af de mest omfattende forandringer i Arktis. Både miljømæssigt og socialt,” siger Kenneth Reinicke.

Projektet bygger på feltarbejde i Nuuk og Qaqortoq og gennemføres i tæt samarbejde med lokale forskere og civilsamfundsorganisationer. Målet er at sætte de unge mænds egne stemmer i centrum og sætte fokus på mennesker, der forsøger at skabe mening i et liv, hvor spillereglerne er blevet ændret.

Traditioner og værdighed er udfordret

Ifølge Kenneth Reinicke handler forskningen om mere end køn. Den handler om overgange, og om hvad der sker, når gamle roller forsvinder hurtigere, end nye bliver skabt.

”Mange forsøger at navigere mellem fangerkulturen og krav om uddannelse, lønarbejde og byliv. Det er ikke et enten-eller, men det er svært,” siger han.

Når jagt og fiskeri ikke længere kan fungere som stabile leveveje, forsvinder der ikke kun indkomst men også anerkendelse. Evnen til at forsørge, bidrage og tage ansvar har historisk været tæt forbundet med maskulinitet i Grønland. Når dette grundlag skrider, rammer det dybt.

”Det er ikke bare arbejde, der går tabt. Det er værdighed,” forklarer Kenneth Reinicke.

Samtidig har unge mænd i høj grad været mindre synlige i både forskning og politik. Ifølge forskeren har kvinder og børns vilkår været mere i fokus, og unge mænd er ofte endt som en blind plet eller er blevet reduceret til tal i statistikker om misbrug, vold og kriminalitet.

”Konsekvensen er, at unge mænds konkrete livsbetingelser, identitetskampe og strukturelle udfordringer sjældent er blevet taget alvorligt. Resultatet er, at mange unge falder mellem systemerne og mangler både uddannelses- og jobmuligheder samt den sociale anerkendelse, der traditionelt har markeret overgangen til voksenlivet,” siger han.

Unge mænd i krydspres

Det er i dette tomrum, at nogle af Grønlands mest bekymrende tal skal forstås. Landet har fortsat en høj selvmordsrate blandt unge mænd. Projektet lover ikke enkle forklaringer, men Reinicke ser klare sammenhænge.

”Der er ikke blot én årsag, men usikre voksenovergange spiller en stor rolle,” siger han.

Når traditionelle roller mister deres fundament, og nye forventninger opleves som uopnåelige, kan følelsen af utilstrækkelighed vokse. Ensomhed, skam og manglende fremtidsperspektiver bliver en del af hverdagen for nogle.

Projektet sætter også fokus på omsorgsaspektet – det vil sige, hvordan unge mænd tager ansvar for familie, for fællesskaber, for hinanden – også når de ikke passer ind i de gængse forestillinger om succes.

Kenneth Reinicke håber, at hans forskning vil få politikerne til at erkende kompleksiteten i de unge mænds udfordringer.

”Unge mænd i Grønland ikke er et problem, der skal fixes, men en gruppe, der befinder sig i et strukturelt krydspres og rummer betydelige ressourcer, relationer og omsorgsevner. Hvis man vil styrke trivsel, ligestilling og social bæredygtighed, er det afgørende at udvikle politikker og institutioner, der anerkender de forandrede vilkår for maskulinitet og voksenliv og giver unge mænd realistiske, meningsfulde veje til uddannelse, arbejde og fællesskab,” slutter han.