Behov for yderligere overvejelser om den systemiske buffer
6.1.2026 17:04:00 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen gennemgår aktuelt baggrunden og beregningerne bag den henstilling, som Det Systemiske Risikoråd kom med i oktober i år.
Det Systemiske Risikoråd (Rådet) har peget på, at der fortsat er risiko for, at eventuelle problemer i ejendomssektoren kan give kreditinstitutterne store tab og påvirke den finansielle stabilitet. Samtidig vurderer Rådet, at forbedringen i økonomien generelt siden 2023, hvor Rådet først henstillede til at aktivere den systemiske buffer, kan begrunde en lempelse i det nuværende krav.
Spørgsmålet om ændringer i den systemiske buffer er komplekst og rummer en række hensyn, som kræver nøje overvejelse. Derfor har regeringen udbedt sig yderligere betænkningstid til at færdigbehandle Rådets henstilling om at lempe den systemiske buffer.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Dansk økonomi er bomstærk. Men jeg konstaterer, at Rådet fortsat ser risici på erhvervsejendomsmarkedet, som bør adresseres. Det tager regeringen selvfølgelig til efterretning, og er derfor i gang med grundigt at overveje, hvordan det bedst håndteres. Det er helt afgørende, at vi fastholder både vores finansielle stabilitet og konkurrenceevne. Jeg noterer mig endeligt, at den aktuelle systemiske buffer er aktiveret frem til 30. juni 2026.”
Fakta:
Det Systemiske Risikoråd (Rådet) henstillede i oktober 2025 til erhvervsministeren, at den sektorspecifikke systemiske buffer for eksponeringer mod ejendomsselskaber lempes, så eksponeringer med en belåningsgrad (LTV – dvs. udlånet ift. ejendommens værdi) mellem 0 og 30 pct. undtages, mod de nuværende 0-15 pct. LTV.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Danmark og Kina styrker samarbejdet om klimavenlig skibsfart27.1.2026 08:58:32 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov og den kinesiske minister for industri og informationsteknologi har i dag underskrevet en samarbejdsaftale om grøn skibsbygning og grønne, maritime teknologier.
Erhvervsministeren rejser til Kina med stor erhvervsdelegation24.1.2026 11:01:22 CET | Pressemeddelelse
For at stille skarpt på muligheder og udfordringer for dansk erhvervsliv besøger erhvervsminister Morten Bødskov de næste dage Kina. Her skal han bl.a. mødes med den kinesiske vicetransportminister med ansvar for det maritime område samt ministeren for industri og informationsteknologi.
Regeringen skærper fokus på fair priser på fødevarer23.1.2026 15:18:11 CET | Pressemeddelelse
Klima, krig og efterdønninger fra Covid-19 har været med til at skrue fødevarepriserne i vejret, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet.
Københavnsk biosolutions styrkes med trecifret millioninvestering6.1.2026 08:49:34 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov har besøgt biosolutions-virksomheden Bactolife på Østerbro, som netop har modtaget en investering på mere end 200 mio. kr. fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) og Cross Boarder Impact Ventures (CBIV).
Briller før brag: Nye tiltag skal mindske antallet af fyrværkeriulykker28.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskyttelsesbriller er en vigtig tilføjelse til nytårsklæderne. Tal fra seneste nytårsaften viser, at 73 procent af de alvorligt tilskadekomne ikke bar beskyttelsesbriller. Derfor vil der i år være ekstra fokus på at bære briller.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum