Snestorm på vej: Alm. Brand sender råd og advarsel til 44.000 nordjyder
6.1.2026 15:02:17 CET | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
DMI varsler snestorm i Nord- og Nordvestjylland fra tidlig onsdag morgen. Det får nu Alm. Brand til at sende SMS’er ud til 44.000 kunder i området med forebyggende råd og advarsel om snestorm og fygesne.

Det er ikke kun store mængder sne, der bekymrer. For når det blæser kraftigt samtidig med snevejr, opstår der fygesne, som kan være kilde til store vandskader i din bolig.
Da der i forvejen ligger meget sne i Nordjylland og Nordvestjylland, skal der ikke meget vind til, før det kan give problemer.
For at hjælpe husejerne bedst muligt har Alm. Brand netop sendt gode råd ud via SMS til tusindvis af kunder i de berørte områder.
Pas på de små sprækker
Fygesne er drilsk, fordi den bliver hvirvlet op af vinden og mast ind gennem selv de mindste revner i taget eller murene.
"Det er overraskende, hvor lidt fygesne der skal til for at lave vandskader på et hus. Sneen trænger ind ad selv de mindste sprækker, og det kan give store fugtskader, hvis man ikke opdager det i tide. Som husejer skal man derfor være ekstra opmærksom efter en snestorm som denne, hvor store mængder sne kan være fyget helt ind på loftet," siger Jan Graversgaard, direktør for Bygning og Bolig i Alm. Brand.
Op på loftet før det smelter
De rigtige problemer opstår ofte først, når vinden lægger sig, og sneen begynder at smelte inde på loftet. Hvis sneen når at blive til vand, løber det direkte ned i isoleringen og lofterne.
"Vi opfordrer kraftigt alle husejere gennemgå boligen og særligt loftet, så snart vejret tillader det. Hvis man ser små bunker af sne under taget, skal de fjernes med det samme, før de smelter. En hurtig indsats kan spare dig for både store og dyre reparationer," forklarer Jan Graversgaard.
Gode råd
- Tjek loftet for fygesne, hvis det både har blæst og sneet
- Fygesneen kan komme ind ad selv de mindste revner og sprækker i taget eller mure og kan give vandskader, hvis sneen ikke fjernes
- Fjern sne fra tag, udhæng, skur og drivhus med en kost
- Skovl sneen omkring dit fritidshus/sommerhus og bolig væk, så dit hus ikke får frostsprængninger
- Husk, at du som husejer har ansvaret for, at indkørsel og gangarealer ved dit hus er ryddet for sne
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand advarer om vildt vejrskifte, der kan koste dig store skader19.2.2026 15:02:40 CET | Pressemeddelelse
DMI varsler et markant vejrskifte i weekenden, hvor frost og sne bliver afløst af plusgrader og regn. Den kombination øger risikoen for vandskader markant. Forsikringsselskabet Alm. Brand opfordrer nu boligejere til at fjerne sne og tjekke loftet for at undgå skader på boligen.
Alm. Brand oplever stor vækst i forsikringer mod vandskader19.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra forsikringsselskabet Alm. Brand viser en markant stigning i antallet af danskere, der sikrer deres hjem mod vandskader. Fra 2021 til 2025 er antallet af udvidet vandskadeforsikringer steget med 172 pct.
Der kommer hård frost i weekenden: Alm Brand med opfordring til sommerhusejere13.2.2026 10:13:50 CET | Pressemeddelelse
Tocifrede minusgrader rammer store dele af Danmark i weekenden. Sammen med sne og blæst skaber det ideelle betingelser for frostsprængte rør og alvorlige vandskader. Alm. Brand opfordrer derfor boligejere tjekke sommerhuset nu for at undgå frostsprængte rør.
Hver tiende dansker rejser på skiferie uden forsikring6.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at overraskende mange danskere tager på skiferie uden en rejseforsikring på trods af at skiferie er blandt de rejseformer, hvor risikoen for ulykker er størst. Ifølge forsikringsselskabet Alm. Brand kan det få alvorlige økonomiske konsekvenser, hvis uheldet er ude.
Alm. Brand advarer 190.000 kunder om snestorm og farlige kørselsforhold5.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
DMI har onsdag varslet kraftigt snevejr og snestorm fra torsdag eftermiddag til fredag for store dele af landet. Det kraftige snevejr kan føre til meget glatte veje, snefygning, lav sigtbarhed og farlige kørselsforhold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum