Snestorm på vej: Alm. Brand sender råd og advarsel til 44.000 nordjyder
6.1.2026 15:02:17 CET | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
DMI varsler snestorm i Nord- og Nordvestjylland fra tidlig onsdag morgen. Det får nu Alm. Brand til at sende SMS’er ud til 44.000 kunder i området med forebyggende råd og advarsel om snestorm og fygesne.

Det er ikke kun store mængder sne, der bekymrer. For når det blæser kraftigt samtidig med snevejr, opstår der fygesne, som kan være kilde til store vandskader i din bolig.
Da der i forvejen ligger meget sne i Nordjylland og Nordvestjylland, skal der ikke meget vind til, før det kan give problemer.
For at hjælpe husejerne bedst muligt har Alm. Brand netop sendt gode råd ud via SMS til tusindvis af kunder i de berørte områder.
Pas på de små sprækker
Fygesne er drilsk, fordi den bliver hvirvlet op af vinden og mast ind gennem selv de mindste revner i taget eller murene.
"Det er overraskende, hvor lidt fygesne der skal til for at lave vandskader på et hus. Sneen trænger ind ad selv de mindste sprækker, og det kan give store fugtskader, hvis man ikke opdager det i tide. Som husejer skal man derfor være ekstra opmærksom efter en snestorm som denne, hvor store mængder sne kan være fyget helt ind på loftet," siger Jan Graversgaard, direktør for Bygning og Bolig i Alm. Brand.
Op på loftet før det smelter
De rigtige problemer opstår ofte først, når vinden lægger sig, og sneen begynder at smelte inde på loftet. Hvis sneen når at blive til vand, løber det direkte ned i isoleringen og lofterne.
"Vi opfordrer kraftigt alle husejere gennemgå boligen og særligt loftet, så snart vejret tillader det. Hvis man ser små bunker af sne under taget, skal de fjernes med det samme, før de smelter. En hurtig indsats kan spare dig for både store og dyre reparationer," forklarer Jan Graversgaard.
Gode råd
- Tjek loftet for fygesne, hvis det både har blæst og sneet
- Fygesneen kan komme ind ad selv de mindste revner og sprækker i taget eller mure og kan give vandskader, hvis sneen ikke fjernes
- Fjern sne fra tag, udhæng, skur og drivhus med en kost
- Skovl sneen omkring dit fritidshus/sommerhus og bolig væk, så dit hus ikke får frostsprængninger
- Husk, at du som husejer har ansvaret for, at indkørsel og gangarealer ved dit hus er ryddet for sne
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Unikt branchetiltag kan reducere risikoen for skader markant i landbruget14.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske landmænd kvitterer positivt for et gratis forebyggelsestilbud fra forsikringsselskabet Alm. Brand. Mere end 70 landbrug har allerede fået et såkaldt Forebyggelsestjek, og erfaringerne peger allerede nu på, at selv enkle tiltag kan reducere risikoen for skader markant.
Næsten halvdelen af danskerne har aldrig prøvet online lægehjælp30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Online lægehjælp kan spare tid og give hurtig adgang til sundhedsydelser. Alligevel viser en ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Alm. Brands kundepanel, at hele 45 pct. af danskerne ikke har prøvet den digitale læge.
Hver anden dansker bekymrer sig om ubudne gæster, når de rejser22.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
For mange danskere er ferie lig med afslapning og frihed. Men når kufferterne er pakket, melder bekymringerne sig. En ny undersøgelse fra Alm. Brands kundepanel viser, at 48 pct. bekymrer sig om indbrud, mens de er væk hjemmefra.
Alm. Brand og Andel Energi indgår strategisk partnerskab4.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Alm. Brand og Andel Energi går sammen i et strategisk partnerskab, der giver begge selskabers kunder en række fordele.
Alm. Brand advarer om vildt vejrskifte, der kan koste dig store skader19.2.2026 15:02:40 CET | Pressemeddelelse
DMI varsler et markant vejrskifte i weekenden, hvor frost og sne bliver afløst af plusgrader og regn. Den kombination øger risikoen for vandskader markant. Forsikringsselskabet Alm. Brand opfordrer nu boligejere til at fjerne sne og tjekke loftet for at undgå skader på boligen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum