If har hjulpet over tre gange så mange bilister som på en normal vinterdag
6.1.2026 13:07:44 CET | If Forsikring | Pressemeddelelse
Forsikringsselskabet If oplever ekstraordinært mange opkald om vejhjælp i vinterkulden.

Vintervejret fortsætter med at skabe udfordringer for bilister over det meste af landet, og det kan tydeligt mærkes hos forsikringsselskabet If.
En ny opgørelse viser, at If alene mandag hjalp godt 700 bilister i Danmark med vejhjælp. Det svarer til over tre gange så mange som på en normal vinterdag.
”Vi har haft ekstraordinært travlt med at hjælpe vores kunder, der er ramt af vinterkulden, og vi forventer, at travlheden fortsætter de kommende dage,” siger Rasmus Ruby-Johansen, ansvarlig for motorskader i If.
Ifølge forsikringsselskabet handler to ud af tre henvendelser om starthjælp – ofte fordi bilen har stået stille i længere tid hen over juleferien.
”Det kan skyldes manglende vedligeholdelse af batteriet, og ældre batterier er særligt følsomme i kulden, hvor der stilles ekstra krav til strømkapaciteten for at starte bilen,” forklarer Rasmus Ruby-Johansen.
Hjælpen sker i samarbejde med vejhjælpsselskabet Viking, som If ejer. Viking opfordrer bilister til at tjekke bilen i god tid, hvis den har holdt stille i flere dage – gerne dagen inden, man skal bruge den.
Vintervejret fortsætter
Vintervejret har for alvor bidt sig fast i Danmark, og DMI har varslet snestorm i den nordlige del af Jylland onsdag mellem kl. 06 og 17.
Hvis det er nødvendigt at køre i snevejr, anbefaler If, at bilister tager deres
forholdsregler, kører hjemmefra i god tid og holder ekstra god afstand. Har man ikke vinterdæk, bør bilen blive stående.
”Det er desuden vigtigt at rydde bilen helt for sne og is – ikke kun ruderne. Sne fra taget kan ved opbremsning glide ned over forruden eller ramme bagvedkørende og skabe farlige situationer,” siger Rasmus Ruby-Johansen.
Sådan undgår du problemer i vinterkulden
1. Ryd bilen helt for sne og is. Husk ruder, tag, lygter og spejle.
2. Kør hjemmefra i god tid, hold afstand og kør forsigtigt.
3. Kør med egnede vinterdæk af god kvalitet og i ordentlig stand.
4. Smør silikone på gummilisterne, så dørene ikke fryser fast.
5. Sørg for, at kølervæsken er frostsikret.
6. Medbring nødvendigt udstyr: sneskovl, refleksvest, tæpper og startkabler.
7. Hold øje med bilens batteri. Gentagne startproblemer kan være et tegn på, at det bør skiftes.
Nøgleord
Kontakter
Søren Martin OlsenPressechef
Tlf:25456575smo@topdanmark.dkBilleder

If – Nordens største forsikringsselskab
If er Nordens største forsikringsselskab med omkring 4,6 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Situation i Mellemøsten skaber travlhed hos If – tilbyder ekstraordinær hjælp2.3.2026 14:08:42 CET | Pressemeddelelse
Hundredvis af danske kunder henvender sig i øjeblikket til If, især fordi de ikke kan mellemlande i Mellemøsten eller oplever flyforsinkelser.
If: Tøvejr kan give boligejere en ubehagelig overraskelse21.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ifølge forsikringsselskabet bør man særligt være opmærksom på tre typer af skader i weekenden.
Av: Flere danskere kommer til skade i vinteren17.2.2026 06:29:00 CET | Pressemeddelelse
Som fodgænger kan man selv mindske risikoen for faldulykker ved at vælge skridsikkert fodtøj og være opmærksom på glatte veje og fortove, lyder det fra If.
If til boligejere: Det kan blive dyrt, hvis du glemmer at rydde sne6.2.2026 13:31:05 CET | Pressemeddelelse
Boligejere skal huske at rydde sne og salte - ellers kan det få konsekvenser, lyder advarslen fra If, Nordens største forsikringsselskab.
If har rykket ud til ekstremt mange fastkørsler: Kan ikke mindes lignende i otte år6.2.2026 12:55:15 CET | Pressemeddelelse
Kraftigt snefald har betydet, at usædvanligt mange danskere det seneste døgn har fået hjælp til at blive trukket fri på vejene, viser nye tal fra forsikringsselskabet If.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum