Spænding før glentetælling: Danmarks røde glenter vil måske flygte fra sne og kulde
7.1.2026 06:00:00 CET | DOF BirdLife | Nyhed
I weekenden d. 10-11. januar vil ornitologer landet over spejde efter røde glenter i et af den danske vinternaturs spektakulære fænomener, rovfuglenes samling til kollektiv overnatning. For få dage siden var der flere hundrede glenter i den danske natur, men sne og frost kan sende de røde rovfugle på flugt. Nu krydses der fingre for klart vejr i den kommende weekend, så der kan komme tal på den aktuelle vinterbestand.

For få dage siden blev der set røde glenter over stort set hele Danmark med de største antal østpå i landet.
Men den hårde vinter kan sende rovfuglene på kuldeflugt mod mildere egne i syd og sydvest for os.
Den kommende weekends nationale tælling af vinterens røde glenter vil afsløre, om rovfuglene holder stand, eller trækker ud af landet.
- Det er ikke såmeget frosten, der er problemet for den røde glente, det er udbredt snedække, som arten normalt ikke bryder sig om. Rød glente er en udpræget ådselæder, og hvis sneen i lange perioder dækker dens føde, siger det sig selv, at den kan få problemer. Og så forlader mange af fuglene Danmark og haster sydpå til snefri egne, siger den fynske ornitolog Per Rasmussen, der på vegne af DOF BirdLife holder talmæssigt styr på Danmarks røde glenter.
Nye tider med mange glenter
Røde glenter til fælles overnatning på ganske særlige lokaliteter er et relativt nyt fænomen i den danske natur. Rovfuglene stimler sammen i timerne før solnedgang, og sætter sig i en gruppe træer, hvor der er fred og ro, indtil de næste morgen forlader stedet og fordeler sig i landskabet til fødesøgning.
De seneste to-tre årtier er antallet af røde glenter i Danmark vokset markant.
Sidste år på denne årstid talte danske ornitologer 706 røde glenter i det danske landskab midt i januar. Rekorden for en midvintertælling er 759 glenter i 2023. Året efter var der snedække i store dele af landet, og da trak mange glenter sydpå, så facit i januar 2024 kun blev på 439 fugle.
Flest glenter i egne mod øst
DOF’s glentetællere vil den kommende weekend koncentrere sig om at overvåge de lokaliteter, der traditionelt huser overnattende glenter. Generelt kan der ses glenter overalt i Nordøstjylland, Østjylland og på øerne. Kun den nordvestligste og vestlige del af Jylland er stort set uden glenter om vinteren.
- Hvis man tjekker DOFbasen, kan man pejle sig ind på de bedste glenteområder. På det seneste er der set større antal i de klassiske glenteterræner omkring Tissø på Vestsjælland, ved Kyse nordvest for Næstved, Tindbæk vest for Randers og ved Skandinavisk Dyrepark på Djursland, oplyser Per Rasmussen.
- Hvis ikke glenterne opholder sig i præcis det skovområde, hvor de måske blev set sidste vinter, bør man tjekke nabolaget. Rovfuglene har det med at skifte sovepladser, siger Per Rasmussen, der med hjælp fra rundt regnet 100 erfarne feltornitologer vil samle detnationale glentetal efter tællingen.
De senere år har der tegnet sig et mønster af, at et stigende antal af de erfarne og veletablerede glentepar bliver i deres danske yngleområder, så de tidligt på foråret kan hævde territorium og indlede deres ynglesæson.
I reglen er det en fordel at droppe trækket sydpå, så glenterne undgår risikomomenter på rejsen.
FAKTA OM RØD GLENTE:
Den røde glente er i fremgang i Danmark, Sverige, England og Schweiz.
Bestanden betegnes som stabil i artens kerneområder i Tyskland, Frankrig og Spanien.
DOF BirdLife skønner, at der i 2025 varrundt regnet 400 danske ynglepar.
I det svenske landskab yngler mindst 5.000 par, de fleste i Sydsverige.
Rød glente breder sig fra Skåne mod nord i Sverige.
Den samlede verdensbestand er af fuglebeskyttelsesorganisationen.
BirdLife International, som DOF er en del af, estimeret til cirka 100.000 individer.
Stort set alle verdens røde glenter findes inden for Europas grænser, hvor Tyskland, Frankrig og Spanien huser størsteparten af fuglene.
FAKTA OG FACIT:
Januar-tællingerne af overvintrende røde glenter i Danmark har resulteret i følgende antal:
2025: 706 røde glenter.
2024: 431 røde glenter.
2023: 759 røde glenter.
2022: 566 røde glenter.
2021: 439 røde glenter.
2020: 432 røde glenter.
2019: 234 røde glenter.
2018: 371 røde glenter.
2017: 306 røde glenter.
2016: 212 røde glenter.
2015: 268 røde glenter.
Nøgleord
Kontakter
Per RasmussenDOF’s artscaretaker for rød glenteDansk Ornitologisk Forening
Tlf:27 11 37 13vandmoellen@gmail.comLinks
Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Frygt for mange døde alkefugle på tælletogt efter havfugle langs danske kyster26.2.2026 13:45:37 CET | Pressemeddelelse
Tusinder af døde lunder er de senere uger skyllet i land på kysterne af Storbritannien, Frankrig og Portugal. I de kommende uger og særligt næste weekend skal mange danske kyster gennemgås for døde havfugle. En vinter med flere ekstreme vejrsituationer skaber frygt for dødsfald blandt arter af havfugle, der i forvejen er i krise på grund af fødemangel, plastikforurening og overfiskeri. DOF BirdLife sender ornitologer ud på strandvandringer for at registrere døde havfugle i et samarbejde med Aarhus Universitet. Projektet skal kaste nyt lys over havfuglenes aktuelle krise.
ØrneTV: Første æg er lagt i havørnenes rede24.2.2026 09:03:55 CET | Pressemeddelelse
Da frosten endelig slap sit tag i Danmark, var det tilsyneladende et signal til havørnehunnen i DOF BirdLifes direkte ØrneTV om at lægge æg. Mandag 23. februar klokken 14.39 kom et æg til syne i reden. Forude venter måske flere æg med rugning og familieliv, om alt går vel.
Forslagene til signaturprojekter er gode, men jo kun en begyndelse24.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har netop peget på seks gode, konkrete områder, der kan blive til signaturprojekter for mere natur i Danmark. Samtidigt har DOF udarbejdet en vision, der peger på 33 store, sammenhængende naturområder, som kan inspirere til de næste udpegninger fra en ny regering.
Se de store vingefang suse over Danmarks natur19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erfarne ornitologer og ørneeksperter vil søndag 22. februar på 24 lokaliteter landet over stå klar til at fortælle danskerne om Nordeuropas største rovfugle, havørnen og kongeørnen. Efter mange uger med sne og kulde er der udsigt til plusgrader på Ørnens Dag. DOF BirdLife krydser fingre for klart vejr og for alt i verden ikke tåge og dis. Hvis ørnevejret ellers arter sig, vil der være garanti for havørne på himlen de fleste steder.
ØrneTV er tilbage med en ny sæson17.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nu blændes der op for DOF BirdLifes ØrneTV, der har Nordeuropas største rovfugle i hovedrollerne. Ørnehannen har netop friet med en gren til redebyggeriet, og hunnen har taget godt imod gaven. DOF BirdLifes Projekt Ørn har ligesom de foregående år helgarderet ved at sætte to web-kameraer op, så der kan komme billeder, uanset hvilken af to reder ørnene må vælge til deres familieliv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum