Næstved Bibliotek lancerer læsekreds for naturelskere
6.1.2026 11:50:02 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer? Og holder du af at læse? Så er Næstved Biblioteks læsekreds for naturelskere sikkert noget for dig.

Næstved Bibliotek og Borgerservice inviterer til en læsekreds, hvor der udforskes både skønlitterære og faglitterære værker, som hylder naturens skønhed og kompleksitet.
Læsekredsen mødes fire gange i løbet af foråret 2026.
Bibliotekets kulturformidler Lea vil være til stede den første gang, tirsdag d. 17. februar, til at sætte læsekredsen i gang – herefter er læsekredsen selvkørende ved deltagerne. Lea sørger selvfølgelig også for at bestille bøgerne hjem, og melde ud, hvornår de kan afhentes.
Den første bog kan hentes på Næstved Bibliotek fra den 20. januar.
Mødedatoer og litteratur
Læsekredsen strækker sig over følgende fire tirsdage i foråret:
Tirsdag d. 17. februar kl. 17:00-18:30. ”Ordet for verden er skov” af Ursula K. Le Guin.
Tirsdag d. 17. marts kl. 17:00-18:30. ”Vildmark” af Lauren Groff.
Tirsdag d. 14. april kl. 17:00-18:30. ”Livets tynde vægge” af Nina Burton.
Tirsdag d. 12. maj kl. 17:00-18:30. ”På sporet af det levende” af Iida Turpeinen.
Læsekredsen er for voksne i alle aldre. Kom og vær med til at dele dine læse- og naturoplevelser og få nye perspektiver på naturen sammen med andre.
Du tilmelder dig læsekredsen ved at sende en mail til lanpet@naestved.dk. Skriv ’Læsekreds for naturelskere’ i emnefeltet.
Bemærk: Tilmelding gælder for alle fire gange. Du skal derfor kun tilmelde dig én gang for at deltage på alle datoerne.
Kontakter
Lea Anna PetersenKulturformidler
Tlf:55884132lampet@naestved.dkMartin Rovang JensenKulturformidler
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkNæstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Litterær timeout med Næstved Bibliotek og Bio Næstved – vær med til Read Hour på FNs internationale læsedag17.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 8. september kl. 19:00-21:00 fejrer Næstved Bibliotek FN’s internationale læsedag med en hyggelig aften for voksne i Bio Næstved. Oplev en sanselig, litterær lydmeditation ved musiker Stine Grøn og nyd herefter én uafbrudt times læsestund i bløde biografsæder. En dejlig og afslappet oase af en ’Read hour’ i en travl hverdag.
Strik og lyt3.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Glumsø Bibliotek byder indenfor til håndarbejde og oplæsning fire mandage i efteråret. Første arrangement afholdes mandag den 24. august kl. 14.00-14.45.
Workshop i vejrsans på Musik over Præstø Fjord20.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kan du danse med vinden? Korskilde Bibliotek og det kunstneriske fællesskab WunschMachine inviterer til at undersøge vejret gennem bevægelse, fortælling og sansning på dette års 'Musik over Præstø Fjord'-festival lørdag d. 8. august kl. 10:30-12:00.
Mandlige seniorer holder hjernen frisk1.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek starter den 1. september en ny række ”Hold Hjernen Frisk”-aktiviteter, der løber over otte uger. Forløbet henvender sig til mænd i alderen 60+, som er på efterløn eller pension.
Musik mellem myter - prisvindende oversættere gæster Næstved Bibliotek15.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hør om musik og myter, når HICSUM, Herlufsholm International Chamber Music Festival, inviterer til spændende foredrag på Næstved Bibliotek fredag d. 26. juni kl. 15:00 – 16:00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum