Udvalg for regional udvikling klar til at trække i arbejdstøjet
9.1.2026 12:01:00 CET | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
2026 er skudt i gang, og syv regionsrådsmedlemmer i udvalg for regional udvikling er klar til arbejdet.

Udvalget for regional udvikling i Region Midtjylland er på plads for den kommende fireårige periode. Udvalget arbejder med at sætte retning for den regionale udvikling, fra mobilitet og uddannelse til miljø, råstoffer og bæredygtighed, og forbereder de sager, der behandles i regionsrådet.
Udvalget konstituerede sig den 4. december 2025. Per Møller Jensen fra Socialdemokratiet er valgt som formand, og Vivi Altenburg fra Danmarksdemokraterne er valgt som næstformand. Udvalget består derudover af repræsentanter fra fire andre partier; Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Venstre.
-Den brede politiske sammensætning giver et godt udgangspunkt for åbne drøftelser og solide prioriteringer. Det er vigtigt, når beslutningerne skal realiseres i praksis og spille sammen med de mange partnerskaber, som er fundamentet for det regionale udviklingsområde, siger formand Per Møller Jensen (S).
Arbejde i krydsfeltet mellem hverdag og langsigtet udvikling
Efter sundhedsreformen er udvalget for regional udvikling det eneste stående under regionsrådet. Det arbejder med regionale opgaver inden for kollektiv trafik og mobilitet, uddannelse, jordforurening, råstofindvinding, sundhed og kultur samt strategiske indsatser for bæredygtighed. Opgaverne ligger i krydsfeltet mellem borgernes hverdag og regionens langsigtede udvikling.
Det handler blandt andet om at sikre sammenhængende transport på tværs af kommunegrænser, styrke unges adgang til uddannelse og kompetenceudvikling, beskytte drikkevandet, miljøet og mennesker mod forurening og sikre råstoffer til fremtidens byggeri.
Opgaverne løses i tæt samarbejde med kommuner, øvrige offentlige myndigheder, videninstitutioner, private aktører og internationale partnere, så regionale beslutninger bliver omsat til konkrete forbedringer i hele Region Midtjylland.
– Samarbejde er kernen i udvalgets arbejde. Når vi kobler regionale prioriteringer med erfaringer og internationale perspektiver, kan vi skabe udvikling, der både er bæredygtig og til gavn for borgerne, siger næstformand Vivi Altenburg (Æ).
Udvalgets medlemmer
Formand Per Møller Jensen (Socialdemokratiet)
Næstformand Vivi Altenburg (Danmarksdemokraterne)
Michael Maaløe (Socialdemokratiet)
Jakob Fuglsang Andersen (Socialistisk Folkeparti)
Maibritt Birkholm (Dansk Folkeparti)
Philip Vivet (Radikale Venstre)
Bent B. Graversen (Venstre)
Fakta: Udvalg for regional udvikling i Region Midtjylland
Udvalg for regional udvikling har ansvar for regionens opgaver inden for mobilitet og kollektiv trafik, uddannelse, jordforurening, råstofindvinding samt strategiske indsatser for bæredygtighed. Udvalget er sagsforberedende og indstillende for regionsrådet og forretningsudvalget.
Mobilitet og kollektiv trafik
Planlægning og videreudvikling af den regionale kollektive trafik, herunder busser, letbane og tog, med fokus på sammenhængende og tilgængelig transport i hele regionen.
Uddannelse og kompetenceudvikling
Indsatser, der styrker unges mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse samt udvikling af uddannelsesområdet bredt – herunder efter- og videreuddannelse. Udvalget har beslutningskompetence til tilskud til uddannelsesprojekter.
Miljø: jordforurening og råstoffer
Myndighedsansvar for kortlægning og håndtering af forurenet jord med fokus på beskyttelse af drikkevandet samt planlægning af råstofindvinding under hensyn til natur, naboer og bæredygtig ressourceudnyttelse.
Sundhed og kultur
I 2026 kan udvalget støtte kulturprojekter, der bidrager til sundhedsfremme og trivsel, eksempelvis gennem kunstneriske og kreative fællesskaber i samarbejde med kommuner og kulturaktører.
Internationalt samarbejde
Deltagelse i internationale samarbejder og EU-projekter, hvor regionen henter viden, metoder og midler, som styrker regionale indsatser inden for blandt andet mobilitet, uddannelse og bæredygtighed.
Nøgleord
Kontakter
Per Møller Jensen (S)
Jeg er udpeget af Region Midtjylland til: Forretningsudvalget og Udvalg for personale
Vivi AltenburgNætformand Udvalget for regional udvikling
Tlf:22 48 15 07vivalt@rm.dkJane Baad JensenKontorchef Mobilitet og Stab
Tlf:2372 1014jane.baad@ru.rm.dkPressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerKontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Billeder

Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Nye klinikker skal styrke livet efter kræft1.5.2026 09:22:58 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland har vedtaget, hvordan en ny indsats for borgere med senfølger efter kræft skal bygges op – med specialiserede klinikker i både øst og vest og et stærkt fagligt miljø til gavn for hele regionen.
Orlov og rokader i Regionsrådet er nu godkendt30.4.2026 09:09:39 CEST | Pressemeddelelse
Radikale Philip Vivet er bevilget orlov fra Regionsrådet, der også netop har godkendt to partiers ønskede udvalgsrokader
Region Midtjyllands klimaaftryk er stort set uændret30.4.2026 08:38:04 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjyllands klimaregnskab for 2025 viser, at CO2-udledningen er på niveau med sidste år. En stor del af udledningen knytter sig fortsat til det, der bruges i behandlingen af patienter.
Nye medicinbokse gør det lettere at hente hospitalsmedicin lokalt27.4.2026 11:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Får du gratis hospitalsmedicin i Region Midtjylland, har du fået lettere ved at hente medicinen lokalt, når det passer dig
Rettelse: 97 procent får deres førstevalg på en gymnasial uddannelse22.4.2026 15:34:36 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland har fastlagt, hvor mange elever de enkelte gymnasiale uddannelser i regionen kan optage i skoleåret 2026–2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum