TUI Danmark A/S

Danskerne er Nordens mest hjemmekære: Vi foretrækker "hjemlig hygge" frem for udlandet i højtiderne

Del

Nye tal viser, at vi er det folkefærd i Norden, der holder mest fast i traditionerne inden for landets grænser.

TUI Magic Life Africana
TUI Magic Life Africana TUI

Når kalenderen viser jul, påske eller pinse, er der stor forskel på, hvordan de nordiske lande vælger at bruge fridagene. En undersøgelse foretaget af Kantar Media på vegne af TUI afslører, at danskerne skiller sig markant ud som det mest traditionsbundne folkefærd, når det gælder ferieplanlægning i højtiderne.

Kun 23 procent af danskerne foretrækker at rejse udenlands i mindst én af årets højtider. Til sammenligning er tallet mere end dobbelt så højt hos vores svenske naboer, hvor hele 47 procent gerne vil udenlands, mens tallet er 44 procent i Finland og 39 procent i Norge.

Hjemme bedst – især i julen

Det er især, når de store familietraditioner skal holdes, at danskerne foretrækker at blive på dansk jord. Hele 58 procent af de adspurgte danskere angiver, at de foretrækker at blive i Danmark i højtiderne. Det er den højeste andel i hele Norden.

Især jul og nytår ser ud til at være hellige. Kun syv procent angiver, at de foretrækker at rejse udenlands i denne periode. Det står i stor kontrast til et land som Sverige, hvor nytåret er en stor rejsehøjtid. Hele 22 procent af svenskerne vil fejre årsskiftet under udenlandske himmelstrøg.

Påsken er det lille "udbryder"-tidspunkt

Selvom danskerne generelt er hjemmekære, er der dog én højtid, der kan lokke os mod lufthavnen: Påsken.

Med 13 procent er påsken den højtid, hvor flest danskere foretrækker at rejse ud.

”Vi har et stort fokus på en optimal udnyttelse af vores feriedage, hvor påsken er ideel grundet de mange helligdage. Selvom juleferien rangerer lavt blandt danskerne, ser vi flere feriebestillinger, når helligdagene arter sig godt ud, som de har gjort de sidste par år. Generelt set foretrækker de fleste dog at blive hjemme i højtiderne,” siger Mikkel Hansen, kommunikationschef hos TUI.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af Kantar Media - Gallup på vegne af TUI i perioden fra den 22. september til den 29. september 2025. Datagrundlaget består af 1.106 interviews indsamlet via en online spørgeskemaundersøgelse (Omnibus). Målgruppen er repræsentativt udvalgt blandt befolkningen i alderen 18-79 år for at sikre et landsdækkende billede.

Kontakter

Om TUI

TUI er verdens førende rejsekoncern og opererer sine hoteller, krydstogtskibe, flyselskaber og udflugter verden over. TUI-aktien er børsnoteret i Tyskland. I regnskabsåret 2023 havde TUI-koncernen +60.000 ansatte, +20 millioner kunder og en omsætning på +20 mia. euro. Hele værdikæden for turisme er under ét tag og tæller +400 TUI-ejede hoteller, 17 krydstogtskibe og fem flyselskaber med mere end 100 fly. I Danmark sender TUI op imod 200.000 danskere på ferie om året. TUI's primære produkt er pakkerejser til udlandet med enten charterfly eller rutefly, men produktporteføljen tæller også skiferie, kør-selv-ferie og udflugter. TUI er i Danmark medlem af industriorganisationen Rejsearrangører i Danmark (RID) og Rejsegarantifonden. TUI har sit danske kontor i København.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye