Circle K vil belønne alle besøg med nyt fordelsprogram
13.1.2026 08:00:00 CET | Circle K | Pressemeddelelse
Circle K lancerer nu et helt nyt fordelsprogram, Circle K Extra, som gør det nemmere og mere attraktivt for kunderne at opnå rabatter, uanset om de tanker, lader, vasker bil eller handler i butikken. Programmet skal styrke sammenhængen mellem kædens brændstof-, lade- og convenience-forretning.

Det nye fordelsprogram er baseret på antal besøg frem for enkelte produktkategorier og belønner dermed alle køb hos Circle K. Hvert besøg tæller – én transaktion svarer til ét besøg – og efter fem besøg får kunden adgang til en personlig rabat eller belønning, som vælges direkte i Circle K-appen.
Programmet er en del af Circle Ks forretningsstrategi i en tid, hvor brændstofmarkedet er i hastig forandring, og flere danskere vælger elbil frem for benzin- eller dieselbil.
– Brændstofmarkedet er under markant forandring, og derfor bliver vores samlede tilbud til kunderne endnu vigtigere. Med Circle K Extra har vi skabt et fordelsprogram, der favner hele vores forretning og alle typer kunder, siger Mathilde Westerholt, direktør for forretningsudvikling hos Circle K Danmark.
Personlige belønninger
Efter hver femte besøg får kunderne en personlig rabat eller belønning bestående af fem tilbud, som er tilpasset den enkeltes købsmønster. Belønningerne kan være alt fra rabatter til gratis produkter, og kunden vælger selv, hvad der giver mest værdi.
Derudover fortsætter fordelstrinene i programmet, hvor hyppige besøg udløser stigende rabatter på brændstof og nu også på el-opladning.
Appen er nøglen
Circle K Extra er fuldt integreret i Circle K-appen, som holder styr på kundens køb. For at optjene og indløse belønninger skal kunderne blot downloade appen og tilknytte et betalingskort.
– Fordelsprogrammet giver os mulighed for at skabe mere relevante og personlige kundeoplevelser og samtidig styrke antallet af besøg og transaktioner på vores stationer, siger Mathilde Westerholt.
Klar til Europa
I dag er over én million danskere tilmeldt Circle Ks eksisterende fordelsprogram. Med Circle K Extra er målet både at give kunderne en bedre samlet oplevelse og øge antallet af besøg på Circle Ks stationer i hele landet.
Fordelsprogrammet er testet i Sverige i mere end et år med positive resultater og lanceres nu i Danmark. Programmet kan allerede benyttes i Polen og de baltiske lande. Herefter følger Norge og på sigt skal Circle K Extra rulles ud i hele Europa, så kunder kan opnå fordele og rabatter på tværs af landegrænser.
Læs mere om Circle K Extra: https://www.circlek.dk/extra
Om Circle K Extra
- Et besøg = én transaktion
- Alle køb tæller: brændstof, el-opladning, bilvask og butik
- Efter 5 besøg: personlig belønning valgt af kunden
- Efter 10 besøg: stiger rabatten på brændstof og opladning
- Kræver Circle K-appen og tilknytning af betalingskort
Om Circle K
- En af Danmarks største energi-, brændstof- og convenience-kæder
- Driver 435 lokationer i Danmark, heraf 208 full-service stationer
- Ejet af det canadiske selskab Alimentation Couche-Tard Inc., der driver ca. 16.700 butikker i 31 lande
Kontakter
Kirsten GrumstrupKommunikationschef
Tlf:+45 2913 5551pressedk@circlekeurope.comBilleder
Om os
Circle K er én af de førende convenience, energi og brændstofleverandører i Danmark, og er en del af den canadiske Alimentation Couche-Tard gruppe. Gruppen har samlet mere end 16.700 butikker og stationer og ca. 149.000 ansatte i 31 forskellige lande rundt om i verden. Circle K driver i Danmark to separate brands (Circle K & INGO) på i alt 432 lokationer landet over. 205 er stationer, som udover brændstoffer under Circle K-brandet tilbyder mad, drikkevarer og bilvask. Samtidig er der lynladestandere på mange af vores stationer.
Følg pressemeddelelser fra Circle K
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Circle K
39 procent flere elbiler i Haderslev på et år – nu forbedres lademuligheder18.2.2026 11:16:56 CET | Pressemeddelelse
Antallet af nyregistrerede elbiler i Haderslev Kommune er steget med 39 procent det seneste år. Nu bliver der opsat nye lynladere hos lokal tankstation og ved motorvejen.
Circle K åbner sin første selvstændige convenience-butik i Danmark3.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når Circle K i 2026 slår dørene op til en helt ny butik i Billund Lufthavn, er det første gang, kæden åbner en selvstændig convenience-butik uden en tankstation i Danmark. Med udvidelsen af butikskonceptet vil Circle K styrke sin position som Danmarks største convenience-kæde.
Circle K og NRGi indgår partnerskab om elbilopladning29.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang tilbyder Circle K nu hjemmeopladning til elbiler. Det sker i et nyt samarbejde med energi- og rådgivningskoncernen NRGi, hvor Circle K’s privatkunder kan få installeret en ladeboks og samtidig få adgang til en række fordele og rabatter. Det betyder en enkel og fleksibel løsning, der giver elbilister hjemmeopladning og lynladning på farten uden binding og dyre abonnementer.
Grov tone over for butiksansatte fortsætter: Antallet af chikanesager stiger i Circle K27.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
”Syge kælling”, ”Hjernedøde so”, ”Fuck jer” – det er bare nogle af de ord, som er sagt til Circle Ks medarbejdere. Tonen over for butiksansatte i Danmark bliver fortsat grovere. Hos Circle K er antallet af indberettede sager om chikane og uacceptabel kundeadfærd steget markant det seneste år. Den negative udvikling fortsætter på trods af gentagne indsatser og fælles kampagner i detailbranchen.
Circle K åbner landets største motorvejsnetværk af lynladere5.1.2026 09:32:22 CET | Pressemeddelelse
Circle K investerer markant i dansk ladeinfrastruktur og åbner som resultat af Vejdirektoratets motorvejsudbud 80 nye lynladepladser fordelt på ni ladeparker. Da ladeparkerne åbnede 1. januar 2026, fik Circle K Danmarks største netværk af lynladere langs de danske motorveje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
