Jobcenter Viborg beholder sit navn
6.1.2026 10:04:42 CET | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Efter input fra 249 borgere og virksomheder besluttede Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget på sit første møde, at Jobcenter Viborg skal beholde sit nuværende navn.

Borgere og virksomheder havde fra 24. november til 7. december sidste år mulighed for at deltage i en uformel afstemning om Jobcenter Viborgs navn og at komme med input til alternative navne.
I alt 249 personer gav deres besyv med, og blandt de tre muligheder, man kunne stemme på, fordelte stemmerne sig sådan her:
- Jobcenter Viborg: 68 stemmer
- JobViborg: 30 stemmer
- Jobservice Viborg: 30 stemmer
Herudover kom der i alt mere end 100 nye forslag til navne (se vedlagt bilag 1, pdf).
Genkendelighed for borgere og virksomheder
Når politikerne overhovedet har overvejet et navneskift, er det, fordi kravet om selvstændige, kommunale jobcentre forsvinder i forbindelse med regeringens beskæftigelsesreform.
Reformen giver dog mulighed for, at kommunerne stadig kan bruge jobcenternavnet. Den mulighed har Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget i dag benyttet sig af, og udvalgsformand Anders Bertel (S) siger i den forbindelse:
- Allerførst stor tak til de mange, der har bidraget med stemmer og idéer. Det er vi i udvalget meget taknemmelige for. Når vi vælger at beholde navnet, så handler det i høj grad om, at vi ønsker en genkendelighed for de mange borgere og virksomheder, som drager god nytte af jobcenteret. Og så læner vi os selvfølgelig også op ad afstemningens resultat, hvor Jobcenter Viborg fik flere stemmer end de andre to muligheder tilsammen.
Medarbejderønske og økonomi
Udvalgets næstformand, Marie-Louise Høgh (F), tilføjer flere medvirkende årsager til dagens beslutning:
- Det har også vejet tungt for os, at medarbejdere og ledere på arbejdsmarkedsområdet også ønsker, at jobcentret skal blive ved med at hedde Jobcenter Viborg. Og vi har selvfølgelig også talt om fordelen ved, at vi nu ikke skal bruge administrative og økonomiske ressourcer på at udskifte navn og logo en masse steder.
Fakta om beskæftigelsesreformen
Den 9. april 2025 indgik et flertal af folketingets partier en politisk aftale om en beskæftigelsesreform, som skal implementeres frem mod 2030. Reformen giver bl.a.:
- større kommunal frihed, færre regler og mindre kontrol
- mulighed for at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen mere individuelt til gavn for den enkelte borger og virksomhed.
Reformen betyder ændring i indsatsen og besparelser i Jobcenter Viborg, men hovedopgaven er fortsat at hjælpe ledige i job eller uddannelse og at hjælpe virksomheder med at finde kvalificeret arbejdskraft.
Nøgleord
Kontakter
Anders Bertel (A)Formand for Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget
Tlf:41 71 95 25andb@viborg.dkMarie-Louise Høgh (F)Næstformand for Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget
Tlf:21 97 29 95mahoe@viborg.dkBilleder

Vedhæftede filer
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Byrådet spørger borgerne: Hvad er vigtigst?10.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad ville du skrue op eller ned for, hvis du skulle lægge Viborg Kommunes budget? Det spørgsmål får borgerne nu mulighed for at svare på, når Viborg Byråd inviterer til borgermøde om næste års budget.
Sjælden vårflue fundet i Sejbæk16.7.2026 08:37:34 CEST | Pressemeddelelse
De store smil er fundet frem hos Viborg Kommunes biologer, efter en analyse af smådyr i vandløb har vist et sjældent og yderst godt fund.
Lokal udvikling på dagsordenen for Hedeselskabet og Viborg Kommune2.7.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedeselskabet fortsætter med arbejdspladser, aktiviteter og udviklingsplaner i Viborg. Det flugter med Viborg Kommunes mål om både at tiltrække nye virksomheder og skabe vækst hos dem, der allerede er en del af det lokale erhvervsliv.
Lotte Junker Pedersen bliver ny direktør for Børn & Unge i Viborg Kommune25.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som ny Børn & Unge-direktør skal Lotte Junker Pedersen stå i spidsen for udviklingen af børn- og unge-området i Viborg Kommune med fokus på stærke fællesskaber, tidlige indsatser og sammenhængende løsninger - både i Børn & Unge og på tværs af hele kommunen.
Låstrup – Nr. Rind er Årets Længdespringer i Lokaldysten 202620.6.2026 17:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag blev Låstrup – Nr. Rind hyldet på Hjultorvet i Viborg som vinder af Lokaldysten, mens Ulbjerg blev nummer to, og Hvam kom ind på en flot tredjeplads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum