Troen på boligmarkedet vokser: Huse stiger i pris i 2026
Se optimismen i DIN REGION: En ny undersøgelse fra YouGov for ejendomsmæglerkæden home viser, at flere danskere forventer stigende huspriser

Der er mere i vente til boligejerne, hvis man spørger danskerne. Husene bliver mere værd i 2026.
Det er konklusionen i en ny spørgeundersøgelse, som analysevirksomheden YouGov har gennemført for ejendomsmæglerkæden home.
- Hele 44 % forventer, at huspriserne i deres lokalområde vil stige med mere end 2 % inden for det kommende år – en stigning på fire procentpoint fra 40 % i en lignende måling for 2025.
- Flere af disse tror endda på prisstigninger på over 5 % – fra 9 % for et år siden til 11 % i år.
”Danskernes forventninger til boligpriser i 2026 er positive – og endda mere positive end året før,” siger Martin Wiesener, der er CEO i home-kæden.
- Samtidig er færre neutrale: 27 % forventer omtrent uændrede priser mod 31 % året før.
- De negative forventninger er uændrede. Kun 5 % af danskerne regner med at priserne falder mere end 2 %, hvilket er meget få på et boligmarked, der for blot få år siden var præget af renteuro og økonomisk usikkerhed.
- Knap hver fjerde dansker, 24 %, tør ikke spå om priserne og svarer ’ved ikke’ i undersøgelsen.
I denne region er de mest optimistiske
Ser vi på tallene fra regionerne (se tabel), viser der sig signifikante forskelle.
- I Region Hovedstaden er optimismen størst - hele 59 % forventer stigninger på mere end 2 %.
- I Syddanmark og Sjælland forventer 34 % samme prisstigninger, mens der er 36 % i Nordjylland.
- I Midtjylland udgør prisoptimisterne 42 %.
Undersøgelsen vidner om, at danskerne generelt har stor tillid til boligmarkedet, fastslår home. Det ses også tydeligt i salgstallene for 2025, der kun er overgået af coronaårene 2020 og 2021.
En lav rente, stor boliginteresse og et lavt udbud i mange kommuner trækker boligpriserne opad.
"Der er ikke bare kommet ro på boligmarkedet, der er kommet en stærk tro på boligmarkedet. Og det kan mærkes i danskernes forventninger. Mange har set priserne stige i deres nærområde det seneste år – og det smitter positivt af," siger Martin Wiesener fra home.
Oven i det er danskernes privatøkonomi god.
”Mange oplever, at lønnen strækker længere, både fordi vi har fået pæne lønstigninger, og fordi inflationen – og dermed prisstigningerne i samfundet – er gået betydeligt ned," tilføjer han.
Eksperter: Huspriserne stiger i 2026
Udviklingen i homes og YouGovs måling er i tråd med de økonomiske prognoser, hvor flere banker, økonomer og regeringen har meldt ud, at boligmarkedet står foran yderligere prisstigninger.
Danske Bank forventer, at huspriserne på landsplan stiger med 6,3 % i 2026 mod 5,9 % i 2025. Det svarer ifølge home til en stigning inden for det kommende år på cirka 175.000 kr. for en gennemsnitlig villa på 150 kvadratmeter.
📊 Fakta: Hvad tror danskerne, der sker med huspriserne?
Spørgsmål:
Hvad tror du, et hus i dit lokalområde eller det sted, du har planer om at købe, er værd om et år, hvis du forestiller dig, at du køber boligen i dag?
|
Forventning |
2025 |
2026 |
|
Noget mindre værd (-5 % eller mere) |
2 % |
2 % |
|
Mindre værd (-2 % til -4 %) |
3 % |
3 % |
|
Omtrent det samme (-1 % til +1 %) |
31 % |
27 % |
|
Mere værd (+2 % til +4 %) |
31 % |
33 % |
|
Noget mere værd (+5 % eller mere) |
9 % |
11 % |
|
Ved ikke |
25 % |
24 % |
| Forventning | Hovedstaden | Sjælland | Syddanmark | Midtjylland | Nordjylland |
| Base | 328 | 149 | 216 | 234 | 105 |
| Noget mindre værd (-5 % eller mindre) | 1% | 5% | 1% | 2% | 3% |
| Mindre værd (-2 % til -4 %) | 1% | 2% | 3% | 3% | 5% |
| Omtrent det samme værd (-1% til +1%) | 16% | 28% | 35% | 34% | 31% |
| Mere værd (+2 % til +4 %) | 39% | 26% | 29% | 34% | 32% |
| Noget mere værd (+5 % eller mere) | 20% | 8% | 5% | 8% | 4% |
| Ved ikke | 22% | 31% | 27% | 20% | 25% |
Kilde: YouGov for home. Undersøgelsen for 2026 er gennemført af analyseinstituttet YouGov for ejendomsmæglerkæden home. Der er i alt gennemført 1031 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 12. - 15. december 2025
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder
Links
Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.**
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** 2023.

Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Amager får nu en af landets største mæglerbutikker6.1.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
home opruster ved at samle fem forretninger i én større butik for at tiltrække de bedste medarbejdere og flere kunder. Målet er øget markedsandel i Københavns største postnummer 2300 København S
Danskernes jul: Så langt kører vi 'satanedme hjem til moar (eller mutter)’23.12.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
JULEMÅLING: Se hvilken landsdel de kører længst, hvor flest tager imod julegæster og hvilken bolig der hitter som julestue
Måling: Så mange samles vi juleaften – men tusindvis er alene22.12.2025 09:46:24 CET | Pressemeddelelse
Ensom jul eller storjul: Nye tal viser, hvordan danskerne fejrer juleaften 2025. Det er ikke for sent at invitere en fremmed til bordet
Her vil danskerne helst holde jul – og forskellene er større, end man tror18.12.2025 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Julegæst eller julevært: Hvor hører juleaften hjemme? Se tallene fra din landsdel
Tre kommuner sætter bundrekord: Disse landsdele er støvsuget for sommerhuse17.12.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Se lokale tal: Sommerhusudbuddet er mere end halveret – sommerhusene er særligt blevet en mangelvare i Vest- og Sydjylland. Lokale mæglere forklarer hvorfor
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



