Viborg Kommunes nye borgmester til nytårskur hos kongeparret
5.1.2026 15:15:06 CET | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Borgmester Katrine Fusager Rohde (V) fik en royal start på 2026. Mandag den 5. januar var hun nemlig inviteret til nytårskur på Amalienborg Slot hos kong Frederik og dronning Mary. Med sig havde hun en særlig underskrift.

Nytårskuren for alle landets 98 borgmestre og fire regionsformænd er en helt ny tradition, som regentparret har indført. Tidligere var det kun borgmestrene for Gentofte og Frederiksberg Kommuner, der blev inviteret.
Kongehuset har tidligere oplyst, at ændringerne skal sikre, at der ”bliver skabt plads til nye repræsentanter ved nytårskurene med henblik på at sikre en større geografisk og repræsentativ bredde i nytårskurenes deltagerkreds”.
- Jeg er så heldig, at det er femte gang, at jeg er inviteret af Kongehuset. Men i dag har været noget helt særligt, fordi jeg med stor ære og glæde har repræsenteret Viborg Kommune i mødet med kongeparret. Jeg er stor fan af både Kongehuset og den fornyelse, det viser med denne nye tradition. Jeg tror, det har stor betydning, at der åbnes op for nye måder at møde flere af danskerne på, siger Katrine Fusager Rohde.
En særlig underskrift
For snart 52 år siden besøgte dronning Margrethe og prins Henrik Viborg. Med sig havde parret deres to sønner – den seksårige kronprins Frederik og hans et år yngre lillebror prins Joachim. Under besøget skrev hele den royale familie under i Viborg Kommunes gæstebog.
- Jeg havde taget et billede med fra Viborg Kommunes gæstebog fra besøget i 1974, hvor også kong Frederik har skrevet sit navn, og det fik jeg lejlighed til at vise både kongen og dronningen. Kongen blev noget overrasket og forsikrede med et stort smil, at hans underskrift i dag er noget pænere.
Katrine Fusager Rohde benyttede også lejligheden til at udtrykke et stort ønske om, at regentparret vil besøge Viborg til efteråret. Anledningen er indvielsen af Wibergis og Viborg Domkirkes 150-års jubilæum. Kongehuset har dog endnu ikke taget stilling til, om besøget passer i kalenderen.
Tung borgmesterkæde
Hvilket tøj skal man tage på, når man skal på slottet og møde kongeparret? Det spørgsmål havde borgmesteren også tænkt grundigt over.
- Borgmesterkæden har udfordret min påklædning en hel del. For kæden vejer over et kilo og skal sættes fast i skuldersømmene med nåle. Derfor skulle jeg nøje overveje, hvilket tøj der kunne bære kæden og samtidigt sidde godt, fortæller Katrine Fusager Rohde og tilføjer med et smil:
- Kæden er helt afgjort lavet til mænd, der altid bærer jakke med skulderpuder, så jeg ser frem til, at vi får den tilpasset hos en guldsmed, så jeg kan bruge den til al slags påklædning og ikke er tvunget til at bære jakke, når kæden skal i brug.
Nøgleord
Kontakter
Katrine Fusager Rohde (V)Borgmester for Viborg Kommune
Tlf:24 75 66 64kroh@viborg.dkBilleder
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
139 unge mestre hyldet for deres sportslige indsats11.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag aften var Viborg Teater fyldt med unge sportstalenter, der blev hyldet for deres sportslige præstationer, engagement i idrætten og udviklende fællesskab.
Sundhedscaféer skal nedbryde barrierer og styrke sundheden i tre boligområder5.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med over fire millioner kroner i støtte fra Sundhedsstyrelsen får Viborg Kommune, Boligselskabet Viborg og Boligselskabet Sct. Jørgen nye muligheder for at møde borgere med sundhedstilbud dér, hvor de bor.
Store stemmer under åben himmel: Kongelig sommeropera indtager Viborg og Bjerringbro5.3.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Til sommer fyldes luften over Viborg Kommune med kendte operatoner, når Den Kongelige Sommeropera gæster både Viborg og Bjerringbro med gratis koncerter under åben himmel.
Presseinvitation til Ung Sportsmester: 135 unge mestre indtager scenen3.3.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Over 135 børn og unge, der har vundet mesterskaber og båret landsholdstrøjen, bliver hyldet ved et festligt show på Viborg Teater tirsdag 10. marts 2026. Her er stærke historier om vilje, talent og fællesskab.
Vil du bygge nyt hus? Så har Viborg Kommune grunden klar24.2.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye og eksisterende byggegrunde er samlet ét sted, så det er let at finde drømmegrunden – uanset om du vil bo i Viborg by eller i en af vores mange landsbyer. Senest er 12 nye grunde sat til salg på Solhøjen i Bjerregrav.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


