Billetkontrollører i forsøg med kropskameraer
Midttrafik samarbejder med Aalborg Universitet om et forskningsprojekt, der undersøger effekten af kropskameraer blandt billetkontrollører - både i forhold til arbejdsrelateret vold og medarbejdernes tryghedsfølelse. Billetkontrollørerne i Midttrafiks område har båret kropskameraer i perioden 20. september - 31. december 2025.

Selvom det burde være lige så naturligt at betale for sin busbillet som at betale for sin leverpostej i supermarkedet, er det nødvendigt at lave billetkontrol i Midttrafiks busser og letbane. Billetkontrollen skal sikre, at kunderne rejser med en gyldig billet. Har kunderne ikke en billet, risikerer de at få en kontrolafgift. En kontrolafgift, der nogle gange udløser en voldelig hændelse mellem kunde og billetkontrollør.
Billetkontrollører har som andet service- og frontpersonale en forhøjet risiko for at blive udsat for chikane, ydmygelser, trusler og vold sammenlignet med andre faggrupper. Et forskningsprojekt fra Aalborg Universitet undersøger, om kropskameraer kan reducere risikoen og nedbringe de voldelige hændelser.
Projektet undersøger samtidigt, om kropskameraerne skaber mere tryghed hos billetkontrollørerne.
Michael Stokholm er ansat ved G4S, der udfører billetkontrol for Midttrafik. Han fortæller:
”Det er godt, at vi får afprøvet om kropskameraer har en positiv effekt i forhold til de konflikter, vi desværre møder i vores arbejde. Jeg mener helt sikkert, at det kan nedtrappe en kontrovers med en kunde uden billet, når vi gør opmærksom på, at hændelsen bliver optaget. Derfor er det også mit håb, at forsøget kan medvirke til, at kropskameraer bliver en del af kommende kontrakter”.
Midttrafik er et af tre trafikselskaber, der medvirker i forskningsprojektet. Direktør Lars Berg fortæller:
”Vi er er selvfølgelig interesseret i at finde metoder, der kan forebygge konflikter og skabe en mere tryg hverdag for billetkontrollørerne. Deres arbejde spiller en vigtig rolle i at sikre retfærdighed over for de mange kunder, der betaler for deres rejse hver gang”.
Forskningsprojektet er støttet af Trygfonden. Billetkontrollørerne har båret kropskameraer fra 20. september til 31. december 2025. Næste skridt er evaluering af forsøget.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Om Midttrafik
Midttrafik er et mobilitetsselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Midttrafik inviterer til høring om nye køreplaner5.1.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Midttrafik afholder høring på de køreplaner, der træder i kraft 28. juni 2026. På midttrafik.dk giver en særlig høringsside et hurtigt overblik over de køreplaner, der bliver ændret ved sommerens køreplanskift. Kunderne kan flere steder glæde sig over, at der kommer flere busafgange.
Flere busafgange mellem Aarhus og Silkeborg2.1.2026 09:13:31 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. januar indsætter Midttrafik ekstra busafgange lørdag og søndag på rute 124, der kører ruten Aarhus-Silkeborg-Herning-Ringkøbing. De ekstra busafgange mellem Aarhus og Silkeborg skal imødekomme den stigende efterspørgsel i weekenderne. Rute 124 får også ekstra busser indsat på hverdags-afgange på strækningen Aarhus-Silkeborg-Herning fra 19. januar, hvor der kører færre tog på grund af ombygningen af Aarhus Hovedbanegård.
Midttrafik app kører snart ud på sin sidste tur15.12.2025 10:13:33 CET | Pressemeddelelse
Fra 31. marts er det endegyldigt slut med køb af billetter i Midttrafik app. Allerede i dag kan kunderne vælge mellem to landsdækkende apps - Rejsekort-appen og Rejsebillet-appen – som alternativ, når de skal afsted med bus, tog eller letbane. Udfasning af appens produkter er sket løbende i 2025 og slutter af med enkeltbilletten i 2026.
Midttrafik app kører snart ud på sin sidste tur15.12.2025 10:03:57 CET | Pressemeddelelse
Fra 31. marts er det endegyldigt slut med køb af billetter i Midttrafik app. Allerede i dag kan kunderne vælge mellem to landsdækkende apps - Rejsekort-appen og Rejsebillet-appen – som alternativ, når de skal afsted med bus, tog eller letbane. Udfasning af appens produkter er sket løbende i 2025 og slutter af med enkeltbilletten i 2026.
Stabil busdrift i 2025 og fokus på fortsatte forbedringer12.12.2025 13:23:32 CET | Pressemeddelelse
Midttrafik har i forbindelse med et repræsentantskabsmøde offentliggjort tal for antallet af forsinkelser, aflysninger og overfyldte busser i 2025. Tallene rykker ved den almene opfattelse af, at man ikke kan stole på den kollektive trafik. I 2025 blev 99,7 procent af alle ture gennemført, mens 6,2 procent af busserne var forsinket mere end 6 minutter. Fokus hos Midttrafik er at gøre det endnu bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum