Lemvigh-Müller styrker sin markedsposition med opkøb af Brdr. Kier
6.1.2026 13:03:59 CET | Lemvigh-Müller A/S | Pressemeddelelse
Med opkøbet af grossistvirksomheden Brdr. Kier øger Lemvigh-Müller sin tilstedeværelse i Øst- og Midtjylland. Det kommer kunderne til gode bl.a. i form af et endnu bredere varesortiment.

Lemvigh-Müller overtager driftsaktiviteterne og medarbejderne i grossistvirksomheden Brdr. Kier, der driver forretning inden for stål, VVS og VA. Som regional grossist har Brdr. Kier i mere end 100 år været en stærk lokal aktør og leverandør til entreprenører, installatører og industrivirksomheder i Øst- og Midtjylland. Netop den styrke ønsker Lemvigh-Müller at bygge videre på og samtidig tilbyde de lokale installatører og kunder i industrien endnu bedre produktviden og rådgivning.
Både Brdr. Kier og Lemvigh-Müller har en lang historik bag sig og er ejet af fonde, der støtter sociale og kulturelle formål. Samtidig er de begge drevet af stærke værdier, der skal sikre kunderne kompetent vejledning og medarbejderne gode arbejdsvilkår.
Ved at samle Brdr. Kiers og Lemvigh-Müllers respektive styrker i én virksomhed vil kunder og samarbejdspartnere fremover nyde godt af den samme høje service som hidtil – nu med endnu flere tilbud, muligheder og kompetencer bag. Det fortæller Henrik Hübner, bestyrelsesformand i Brdr. Kier.
Christian Søgaard-Christensen, CEO i Lemvigh-Müller, uddyber:
Brdr. Kier og Lemvigh-Müller supplerer hinanden godt med et fokus på stærke kunderelationer og dybe tekniske kompetencer, så jeg er overbevist om, at vores fælles styrker vil komme vores kunder og samarbejdspartnere til gode
Lars Steen Pedersen, bestyrelsesformand i Vilhelm Kiers Fond, supplerer: ”Med respekt for virksomhedens tarv har vi, som ejer af Brdr. Kier stillet os selv spørgsmålet, om vi er de rigtige fremadrettede ejere. Vi er kommet til den konklusion, at det er vi ikke. Vi er derfor glade for, at det bliver Lemvigh-Müller, som overtager aktiviteterne i Brdr. Kier.”
Med opkøbet styrker Lemvigh-Müller sin lokale tilstedeværelse med butikker i Randers, Aarhus N, Aarhus V, Skanderborg, Horsens og Vejle og et stållager i Hasselager. Samtidig får Brdr. Kiers kunder adgang til et langt bredere sortiment på 550.000 varenumre samt et tættere landsdækkende distributionsnetværk.
Overtagelsen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse, og parterne forventer, at handlen kan gennemføres i løbet af de kommende måneder.
Fakta om Brdr. Kier
Brødrene Kier er en grossistvirksomhed inden for forretningsområderne stål, VVS og VA og beskæftiger 60 medarbejdere fordelt på hovedsædet i Hasselager, hvor også hovedlageret for VA ligger og afdelinger i Aarhus og Skanderborg. Virksomheden ejes af den erhvervsdrivende Vilhelm Kiers Fond, der har til formål at støtte humanitære og kulturelle formål primært i Aarhus Kommune.
Nøgleord
Kontakter
Pernille LarsenKommunikationsrådgiver
Tlf:24340640pela@lemu.dkBilleder
Om Lemvigh-Müller A/S
Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Lemvigh-Müller rykker tættere på håndværkerne i Østjylland24.9.2026 08:58:47 CEST | Pressemeddelelse
Lemvigh-Müller har netop fejret åbningen af to nye butikker i hhv. Aarhus Nord og Skanderborg, som giver lokale håndværkervirksomheder adgang til et endnu bredere sortiment og flere services inden for el, vvs og værktøj.
Lemvigh-Müller oplever markant vækst i salget af energiløsninger21.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på solceller, invertere og batterier vokser kraftigt. Hos Lemvigh-Müller er nettoomsætningen på energiløsninger steget markant i 2026, og udviklingen peger samtidig på en ændret rolle for el-installatøren.
Carlsberg forlænger og udvider aftale med Lemvigh-Müller14.9.2026 08:01:53 CEST | Pressemeddelelse
Carlsberg forlænger samarbejdet med Lemvigh-Müller om levering af personlige værnemidler og udvalgte relaterede produkter. Den nye treårige aftale omfatter 22 lande i Vesteuropa og skal gøre forsyningen mere ensartet og effektiv på tværs af Carlsbergs produktionsfaciliteter.
Skræddersyet armeringsnet sparer tid på byggepladsen og reducerer spild8.9.2026 08:47:21 CEST | Pressemeddelelse
Færre tunge manuelle løft, højere effektivitet og mindre spild. Det er de helt konkrete fordele ved de specialtilpassede armeringsnet fra Lemvigh-Müller, fortæller LM Byg.
Fra solpanel til genanvendelse: Lemvigh-Müller tager ansvar hele vejen1.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med leverancen af 88.000 solpaneler til Søby Energipark har Lemvigh-Müller ikke blot bidraget til 54 MW ny solkapacitet, men også taget producentansvar for panelerne, når energiparken en dag skal tages ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
