Tre nye professorer skal forske i sygepleje og omsorg på Danmarks yngste universitetshospital
7.1.2026 10:00:00 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Hvordan møder vi familier til børn med livstruende sygdom? Hvor kan vi styrke patientinddragelsen? Og kan vi lette overgangene for særligt sårbare? Det er nogle af de spørgsmål, som tre nyudnævnte professorer i sygepleje skal forske i på Sjællands Universitetshospital (SUH), der med nu i alt fem professorater på Syddansk Universitet er et af landets stærkeste forskningsmiljøer for klinisk sygepleje

Tre nye professorer i sygepleje skal styrke den sygeplejefaglige viden på Sjællands Universitetshospital (SUH) inden for hhv. lindring og kræft, børne- og ungeområdet og sårbare patienter med hjertesygdom. Udnævnelsen af de tre nye professorer gør nu SUH til et af landets stærkeste sygeplejefaglige forskningsmiljøer og er resultatet af en mangeårig målrettet indsats for at udvikle forskningen i sygepleje og omsorg.
“Det er et kæmpe skridt for faget og for patienterne. Når vi løfter forskning ind i omsorgen, styrker vi kvaliteten i alt fra behandlingsforløb til relationer. Det er et signal om, at vi tager omsorg alvorligt som et område, der fortjener samme faglige tyngde som alt andet i sundhedsvæsenet,” siger koordinerende professor Bibi Hølge-Hazelton, der har ansvar for kapacitetsopbygning inden for sygeplejefaglig forskning på SUH.
Forskning omsættes direkte i patientrelationer
Sygeplejefaglig vicedirektør Susanne Friis understreger, at det har været en vigtig prioritering at knytte den sygeplejefaglige forskning tæt til klinikken for at sikre, at forskningen bliver omsat i den daglige relation til patienterne. Derfor har man investeret i at opbygge kapacitet indefra. I starten spædede alle afdelinger til og var fælles om finansieringen af hospitalets første ph.d. indenfor sygepleje. Nu står forskningsmiljøerne selv for deres finansiering.
“Det har krævet investeringer i kapacitetsopbygning, vedholdenhed og tålmodighed. Men at vi nu for første gang nogensinde kan udnævne hele tre professorer på en gang viser, at investeringen og det lange seje træk betaler sig,” fortæller vicedirektør Susanne Friis.
Evidensbaseret udvikling af faget
Samarbejdet med Syddansk Universitet har været centralt for udviklingen af forskning i sygepleje på SUH. Universitetet ser det som en vigtig opgave at bidrage til vidensopbygningen på det sygeplejefaglige felt, ikke mindst set i lyset af de nye opgaver, der følger med sundhedsreformen.
”Der skal højt kvalificerede sygeplejersker til at varetage den forandring, der kommer til at ske med sundhedsreformen. Det er en væsentlig opgave for os som universitet at bidrage til den evidensbaserede udvikling af faget,” siger Merete Munk, sekretariats- og uddannelseschef på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.
Fakta: De tre nye professorer på Sjællands universitetshospital (SUH)
De tre nye professorer i sygepleje på Sjællands Universitetshospital (SUH) skal forske i hhv. lindring og kræft, børne- og ungeområdet og hjertesygdomme.
Malene Beck, forskningsenhed for pædiatri, forsker i børnesygepleje, med et særligt fokus på etik, omsorg og relationer
”Vi har nærmest ingen sygeplejeteorier på børneområdet. Vi har tendens til at nedskalere voksenlogik. Men børn er deres egne væsener med ret til at blive set og hørt og taget alvorligt, og børnesygepleje må tage udgangspunkt i deres liv. Børn har deres egen måde at være i verden på – og de skal mødes med etisk opmærksomhed og menneskelig omtanke. Mit forskningsfelt handler om børnesygepleje med en palliativt tænkende tilgang, hvor jeg undersøger, hvordan etik, omsorg og relationer udfolder sig i praksis for de børn, der er mest afhængige af vores nærvær.”
Elizabeth Rosted, forskningsenhed for onkologi og specialiseret palliation, forsker i personcentreret praksis – hvordan man inddrager særligt sårbare patienter i deres egen kræftbehandling:
”Vi kigger på det hele menneske, og hvordan deres liv er med sygdom. Som patient skal man have en oplevelse af at blive set som mennesker, føle sig lyttet til og at man har medindflydelse på, hvordan ens sygdom bliver håndteret. I vores interviews med patienter kan vi se, at de virkelig føler sig set, når de bliver mødt af vores personcentrerede praksis. De føler sig ikke bare som et nummer i rækken.”
Gitte Bunkenborg, forskningsenhed for Kardiologi, forsker i, hvordan man styrker sammenhæng i sårbare patienters forløb med alvorlig hjertesygdom.
”Det kaldes transitional care – sygepleje til patienten i overgange. Det nye er, at vi har fokus på både de interne og de tværsektorielle overgange. Vi udvikler støttende indsatser til sårbare patienter i overgangene, så de får mest muligt ud af den specialiserede pleje og behandling, de modtager. Støtten er vigtig, når patienter overgår til et nyt afsnit, en anden afdeling, sygehus-matrikel eller udskrives til hjemmet. At hjælpe patienten til at håndtere livet med hjertesygdom og fx forstå sin sygdom og reagere i tide på symptomer på forværring er vigtig for ikke at tabe noget på gulvet i overgangene. Det kan være tragisk for patienten og dyrt for samfundet.”
I dag er omkring 40 forskere og 60 kandidatstuderende i sygepleje tilknyttet Sjællands Universitetshospital.
Kontakter
For yderligere oplysninger, kontakt:
Sjællands Universitetshospital: Trine Beckett, 2628 4430, tbe@hildebrandtbrandi.com
Tomas HomburgChefkonsulentDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Tlf:60113059thomburg@health.sdu.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Stine Bjerrum Møller udnævnt til professor i klinisk psykologi og recovery i psykiatrisk praksis ved SDU3.8.2026 11:28:20 CEST | Pressemeddelelse
Nyt professorat skal styrke forskningen i personlig recovery og udvikle evidensbaseret, patientnær psykologisk behandling, der giver mennesker med mentale helbredsproblemer bedre muligheder for at leve et meningsfuldt liv på egne præmisser.
Mikkel Brabrand bliver ny institutleder for Institut for Regional Sundhedsforskning på SDU16.7.2026 09:10:56 CEST | Pressemeddelelse
Klinisk professor og overlæge i akutmedicin Mikkel Brabrand er udnævnt til institutleder for Institut for Regional Sundhedsforskning ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet. Han vil arbejde for at styrke forskning, uddannelse og samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet.
Ekspert i invasive arter: “Helvedeslarven” skal bekæmpes gennem en fælles indsats8.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
De vigtigste redskaber i kampen mod egeprocessionsspinderen er effektiv indberetning og hurtig handling. Det er vurderingen fra professor Sam Cushman på Syddansk Universitet.
Fremgang i søgningen til SDU’s uddannelser6.7.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år er der positive tendenser i søgningen til bacheloruddannelserne på Syddansk Universitet med en stigning i antallet af ansøgninger til 5 ud af 6 fakulteter. Derudover er der stor interesse for uddannelserne på SDU Vejle og SDU Business School.
Ny universitetsdirektør på Syddansk Universitet30.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter indstilling fra rektor Jens Ringsmose har SDU’s bestyrelse besluttet at ansætte Simon Krogh som ny universitetsdirektør. Han kommer fra en stilling som koncernchef i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune og tiltræder stillingen den 1. september 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum