Få et indblik i livet på Flyvestation Aalborg
5.1.2026 11:05:29 CET | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
Flyvestation Aalborg fylder 75 år d. 8. januar 2026. Samme dag udkommer Bent Jørgensens store og gennemillustrerede værk om en af Danmarks vigtigste militære flybaser. Få hele historien fra etableringen af den civile Aalborg Lufthavn på marken i 1938 og frem til nutidens moderne arbejdsplads, en flyvestation, der huser Air Transport Wing, Specialoperationskommandoen, Jægerkorpset og Vedligeholdelsesområde Aalborg.

Flyvestation Aalborg blev en realitet d. 8. januar 1951, men flyvestationens historie begynder længe inden, og derfor tager Bent Jørgensen læserne med tilbage til 1930’erne, hvor Aalborg Byråd gjorde sig overvejelser om etableringen af lufttrafik mellem Aalborg og København. De overvejelser førte til etableringen af Aalborg Lufthavn, som tyskerne besatte – og udvidede – under Anden Verdenskrig. Da tyskerne kapitulerede blev området brugt til at huse tyske flygtninge, og først i 1951 blev Flyvestation Aalborg etableret på området ved Limfjorden, hvor den ligger den dag i dag og er arbejdsplads for 450 mennesker.
Årti for årti fortæller Bent Jørgensen flyvestationens historie og om udviklingen i de eskadriller og enheder, der er tilknyttet. Udover den historiske gennemgang er der masser af anekdoter, øjenvidneberetninger og illustrationer i form af fotografier, tegninger og avisklip, som giver læserne et indblik i den verden, der ikke er tilgængelig for den menige dansker. Det militære anlæg, hvorfra der sendes fly og soldater af sted på skarpe missioner rundt omkring i verden, er lukket land for civile, men med Bent Jørgensens værk er det muligt at få et indblik i den del af forsvarets historie og nutid, der udfolder sig fra Aalborg. Her er blandt andet beretningen om den dramatiske evakuering af diplomater og civile, da Taleban generobrede magten i Afghanistan i 2021.
”Stærk – pålidelig – overalt” er Air Transport Wings motto. I en alder af 75 år er det ikke en selvfølge, at man kan være stærk, pålidelig og overalt, men Flyvestation Aalborg er fulgt med udviklingen og spiller i dag en vigtig rolle i det danske forsvar.
Bent Jørgensen er pensioneret seniorsergent, der har gjort tjeneste ved Flyvevåbnet hele sit arbejdsliv. Han har udgivet flere bøger og artikler om Flyvevåbnet, samt en enkelt roman. Han gik i gang med sin research til Flyvestation Aalborg 1951 – 2026, da han gik på pension i 2017 – og nu ligger bogen klar til udgivelse i anledning af flyvestationens 75års jubilæum.
Fakta om bogen:
Titel: Flyvestation Aalborg 1951 – 2026
Forfatter: Bent Jørgensen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743611523
Sidetal: 591
Vejl. pris: 399,95 kr.
Udgivelsesdato: 8. januar 2026
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Ali Smith vil genoplive omsorgen og solidariteten7.8.2026 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Skotske Ali Smith er en af vor tids skarpeste og mest anmelderroste forfattere. Hun hyldes for sin evne til at skrive præcist og klarsynet om verdens tilstand. Med romanen Glyf vil hun genoplive den omsorg, solidaritet og åbenhed, der er hårdt brug for i en splittet og brutal tid.
En forstadsfortælling om AGFs magiske mesterskab15.6.2026 09:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Christian Henriksen er døbt, opvokset, konfirmeret og stadig bosiddende i Vejlby, en forstad til Aarhus. Og så banker hans hjerte for AGF. Da Vejlby vækkede De Hviie er hans personlige, humoristisk og ærlige betragtninger om det magiske mesterskab, der blev vundet på det stadion, hvor han selv har spillet.
Fortællingen om AGFs vej til mesterskabet2.6.2026 10:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Ingen havde set det komme, at AGF skulle tage guldet og kåres som dansk mester 2026. Heller ikke de tre sportsjournalister, der nu er aktuelle med bogen Hvidt guld – fortællingen om det første AGF-mesterskab i 40 år.
Er den amerikanske præsident hævet over loven?13.5.2026 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hævet over loven – Højesteret og magten i USA beskriver USA-ekspert og advokat med bestalling i Washington D.C, Ruben Toft Sindahl, USA’s højesterets fald fra en højt respekteret institution til noget, mange opfatter som et politisk teater.
Therese Bohman skriver om kunst, skyld og sandhed12.5.2026 14:26:27 CEST | Pressemeddelelse
Sandhedsbjerget er titlen på Therese Bohmans seneste roman, der nu udkommer på dansk. Det er en roman om et liv præget af store tab og søgen efter livets mening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum