Sneen falder: Nu skal du ud med skovlen
Vinteren har lagt sig tungt over landet. Sneploven og saltbilen gør deres arbejde på vejene. Men fortovet foran din bolig? Det er dit ansvar.

Som grundejer har du pligt til at rydde sne og sikre mod glat føre dér, hvor der er adgang til din bolig. Det gælder for eksempel:
• fortovet
• indkørslen
• havegange
• trapper og adgangsarealer
Ejer du en hjørneejendom, er ansvaret dit hele vejen rundt.
Formålet er enkelt. Andre skal kunne komme sikkert frem – post, affald, pakker og mennesker.
Hvornår skal der ryddes?
Du skal rydde sne og salte eller gruse så hurtigt som muligt efter snefald.
Kravene gælder:
• kl. 07–22 på hverdage og lørdage
• kl. 08–22 om søndagen
Er du ikke hjemme, skal du ikke panikke. Men sneskovlen skal frem, så snart du er tilbage.
Når sneploven gør arbejdet – og efterlader bunker
Kommunens sneplove må gerne rydde vejen. Men efterlader de sne, der spærrer din indkørsel eller adgang, er det stadig dit ansvar at få det væk.
Husk også at rydde afløbsristene. Smeltevand skal kunne løbe væk, når tøvejret kommer.
Bor du på privat vej?
Så gælder andre regler. På private veje rydder kommunen ikke sne.
Her er det dig – eller din grundejerforening – der skal sørge for, at kørebanen er farbar. Findes der ingen fælles ordning, skal du rydde sne helt ud til midten af vejen. Din nabo tager den anden halvdel.
Lejer? Tjek din kontrakt
Som udgangspunkt er det udlejers ansvar. Men står det i lejekontrakten, at du har vedligeholdelsespligten, så er det dig, der skal gruse og rydde – også selvom du bor til leje.
Kig op: Istapper og sne på taget
Istapper og tunge snedynger er ikke bare et synsproblem. De kan være farlige.
Du har pligt til at fjerne dem – og til at advare eller afspærre, hvis der er risiko for nedfald.
Hvis du lader være
Så risikerer du, at det får konsekvenser. Du kan komme ud for, at:
• Affald bliver ikke hentet
• Post og pakker udebliver
• Kommunen kan rydde for dig – på din regning
• Politiet kan udstede bøder
• Og ved uheld kan du ende med et erstatningsansvar
De fleste er dækket via husforsikringens ansvarsforsikring. Men ikke alle. Og uden dækning betaler du selv.
Hvor gør du af sneen?
Du må ikke bare skovle sneen ud på vejen og gå ind i varmen.
Reglerne er klare:
• Sne må ikke placeres på cykelstier, busstoppesteder, fodgængerovergange eller hjørner
• Ved cykelsti skal der efterlades mindst 2 meter fri passage
• Sne må ikke lægges op ad træer, brandhaner, el- og fordelerskabe eller trafiklys
Du kan læse mere om regler og lovgivning på Borger.dk.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SchiermacherKommunikationskonsulentEjendomsmæglerfirmaet &LIVING (v. Nykredit Mægler)
Tlf:+45 51 23 84 32Billeder

Om Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
Æstetisk sans og kvalitet er nogle af nøgleordene, når man skal beskrive Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING.
Med sine i alt 16 forretninger fordelt over både Sjælland, Fyn og Jylland, er &LIVING solidt til stede i hele landet med boliger beliggende såvel helt inde i kernen af de store byer som i mere landlig idyl med åbne vidder.
Visionen er at formidle unikke hjem, der emmer af historier og smukke detaljer. Derfor passer herskabsvillaen ud til Vejle Fjord eller Øresund lige så fint ind hos &LIVING som den unikke toværelsers på Østerbro.
&LIVING er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
Det skal du vide hvis du er forelsket i et fredet hus29.12.2025 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Der findes boliger, som mere end noget andet bærer tiden med sig. Huse, hvor proportioner, materialer og detaljer er tænkt med omhu – ofte af arkitekter og håndværkere, der så boligen som et værk og ikke bare et sted at bo. Fra klassiske byhuse og herskabelige villaer til enkle, funktionelle bygninger med rødder i dansk arkitekturtradition.
Mere end en million boligejere får opdateret forskudsopgørelse19.12.2025 15:58:25 CET | Pressemeddelelse
En stor gruppe boligejere har i øjeblikket fået vist et for højt indefrysningsbeløb på deres forskudsopgørelse for 2026. Det skyldes en beregningsfejl i systemet bag forskudsopgørelsen, oplyser Vurderingsstyrelsen.
Sådan undgår du fejl i boligskatten18.12.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Boligskat fylder meget hos mange boligejere. Og igen i 2026 bliver boligskatten beregnet på baggrund af foreløbige vurderinger. Det gør det ikke altid let at gennemskue, hvad du faktisk skal betale. Derfor er Boligskatteberegneren opdateret, så du nemt kan få et estimat af din boligskat i 2026 – uden ubehagelige overraskelser.
Rekordlavt udbud af boliger10.12.2025 13:56:17 CET | Pressemeddelelse
Boligudbuddet er nu på et af de laveste niveauer i flere år. Det viser nye tal fra Boligsiden og Økonomiministeriet, der tegner billedet af et marked, hvor efterspørgslen er robust – men udbuddet historisk lavt.
Liebhaveri i Aalborg er i høj kurs25.11.2025 10:08:22 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i Aalborg er i markant bevægelse. Udbuddet falder, efterspørgslen stiger, og de mest gennemførte og velbeliggende boliger får øjeblikkelig opmærksomhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum