Circle K åbner landets største motorvejsnetværk af lynladere
5.1.2026 09:32:22 CET | Circle K | Pressemeddelelse
Circle K investerer markant i dansk ladeinfrastruktur og åbner som resultat af Vejdirektoratets motorvejsudbud 80 nye lynladepladser fordelt på ni ladeparker. Da ladeparkerne åbnede 1. januar 2026, fik Circle K Danmarks største netværk af lynladere langs de danske motorveje.

De 80 nye lynladepladser styrker Circle Ks eksisterende motorvejslokationer, herunder de 24 i Tappernøje på Sydsjælland. Samlet vil Circle K herefter have 104 lynladepladser fordelt på 11 motorvejslokationer. På landsplan vil Circle K ved årsskiftet råde over cirka 730 lynladepladser i hele Danmark.
– Elbilister skal kunne svinge direkte ind fra motorvejen, lade hurtigt op og køre videre uden besvær. Med de nye ladeparker får vi Danmarks stærkeste netværk af lynladere langs motorvejene og styrker både dækningen og brugeroplevelsen på nogle af landets mest trafikerede strækninger, siger Trine Vendelboe, chef for e-Mobilitet hos Circle K Danmark.
De nye lynladere kan levere op til 400 kW, hvilket gør det muligt at oplade en elbil på 20–30 minutter. Ladeparkerne er placeret direkte ved motorvejene og er indrettet med overdækning og solcelletag samt ekstra brede og ekstra lange ladepladser, så det er nemt for biler med trailer eller campingvogn at lade.
Ud af de 11 motorvejslokationer er otte bemandede Circle K stationer med adgang til butik, mad og toiletter, så både bil og bilister kan blive ladet op undervejs.
– Vi investerer målrettet i lynladere på motorvejene, fordi det er her, behovet er størst. Når hurtig opladning kombineres med frisklavet kvalitetsmad, varm kaffe og andre praktiske faciliteter, bliver ladepausen nemmere og mere attraktiv for elbilister, siger Trine Vendelboe.
Som det eneste energiselskab tilbyder Circle K desuden gratis adgang til Berlingskes nyheder og kvalitetsindhold, mens bilen lader.
Milliardinvestering i grøn omstilling
Circle K investerer mere end 2 milliarder kroner frem mod 2030 i ladeinfrastruktur til elbiler i Danmark. Selskabet har allerede etableret hundredvis af lynladepladser og udbygger nu særligt langs motorvejsnettet for at understøtte det hastigt voksende antal elbiler.
Opladning hos Circle K kræver hverken abonnement eller binding. Kunder kan betale med betalingskort eller via Circle K Charge-appen, som også viser antallet af ledige ladere. Med loyalitetsprogrammet Circle K Extra opnår kunder rabatter på både opladning og øvrige køb.
De nye ladeparker åbnede 1. januar 2026 og kan ses på circlek.dk og i Circle K Charge-appen.
Om Circle Ks ladeinfrastruktur i Danmark
- 730 lynladepladser i januar 2026
- Op til 400 kW pr. lynlader
- Over 2 mia. kr. investeret i ladeinfrastruktur frem mod 2030
- Betaling uden abonnement
Circle Ks lynladere langs motorvejene
Motorvejslokationer (11) – i alt 104 lynladepladser
|
Lokation |
Antal lynladere |
|
Ejer Bavnehøj Vest |
8 |
|
Ejer Bavnehøj Øst |
8 |
|
Ustrup Vest |
6 |
|
Ustrup Øst |
8 |
|
Skærup Vest |
12 |
|
Himmerland Vest |
12 |
|
Tuelsø Nord |
6 |
|
Frøslev Vest |
10 |
|
Frøslev Øst |
10 |
|
Tappernøje Øst |
12 |
|
Tappernøje Vest |
12 |
|
|
|
Kontakter
Kirsten GrumstrupKommunikationschef
Tlf:+45 2913 5551pressedk@circlekeurope.comOm os
Circle K er én af de førende convenience, energi og brændstofleverandører i Danmark, og er en del af den canadiske Alimentation Couche-Tard gruppe. Gruppen har samlet mere end 16.700 butikker og stationer og ca. 149.000 ansatte i 31 forskellige lande rundt om i verden. Circle K driver i Danmark to separate brands (Circle K & INGO) på i alt 436 lokationer landet over. 209 er stationer, som udover brændstoffer under Circle K-brandet tilbyder mad, drikkevarer og bilvask. Samtidig er der lynladestandere på mange af vores stationer.
Følg pressemeddelelser fra Circle K
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Circle K
Circle K vil give danskere på farten en ny madoplevelse24.3.2026 10:03:55 CET | Pressemeddelelse
Danskerne spiser i stigende grad måltider uden for hjemmet. Samtidig betyder de mange nye elbiler, at flere opholder sig længere tid på landets servicestationer, når bilen skal lades op. Den udvikling vil Circle K nu omsætte til vækst på madområdet.
Ingen børn skal stå uden fødselsdag – nu styrkes indsatsen for udsatte børnefamilier20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan Mødrehjælpens indsats ”Fødselsdagshjælp” nå ud til endnu flere udsatte børnefamilier i Danmark. Det sker efter at Circle K har doneret 2,6 mio. kr. til indsatsen og fået en hjælpende hånd fra kunder i hele landet.
Kampdag: Kvinder sætter retningen på landets servicestationer6.3.2026 12:05:41 CET | Pressemeddelelse
Tankstationen var tidligere en mandebastion. I dag er billedet vendt. Over halvdelen af Circle Ks 200 danske stationer ledes nu af kvinder.
39 procent flere elbiler i Haderslev på et år – nu forbedres lademuligheder18.2.2026 11:16:56 CET | Pressemeddelelse
Antallet af nyregistrerede elbiler i Haderslev Kommune er steget med 39 procent det seneste år. Nu bliver der opsat nye lynladere hos lokal tankstation og ved motorvejen.
Circle K åbner sin første selvstændige convenience-butik i Danmark3.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når Circle K i 2026 slår dørene op til en helt ny butik i Billund Lufthavn, er det første gang, kæden åbner en selvstændig convenience-butik uden en tankstation i Danmark. Med udvidelsen af butikskonceptet vil Circle K styrke sin position som Danmarks største convenience-kæde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum