Kapitalstærk pumpemand køber sig ind i nordjysk satelliteventyr

Del

Henrik Sørensen, der i 2022 solgte en stor del af sine aktier i pumpevirksomheden DESMI, har netop overtaget godt 25 procent af den nordjyske satellitproducent Space Inventor. Kapitaltilførslen og Henrik Sørensens mangeårige erfaring med lønsom vækst, globalisering og salg til globale forsvarsvirksomheder gør, at Space Inventor nu står endnu stærkere rustet til at realisere vækstplanerne i de kommende år.

Karl Kaas, Founder & CEO i Space Inventor.
Karl Kaas, Founder & CEO i Space Inventor.

Den nordjyske pumpemand og tidligere DESMI-topchef Henrik Sørensen har netop købt 25,2 procent af satellitvirksomheden Space Inventor. Investeringen sker gennem selskabet Stenseminde Holding ApS, og den skal blandt andet være med til at skabe et solidt og langsigtet vækstfundament under Space Inventor, som på få år har opnået international opmærksomhed for sine avancerede satellitter og teknologiske gennembrud.

Med overtagelsen af 25,2 procent af aktierne og en plads i bestyrelsen skal Henrik Sørensen og Stenseminde Holding bidrage med industriel erfaring og indsigt i globale markeder og forsvarsleverancer. Det skal sikre, at Space Inventor fremover kan udbygge sin i forvejen stærke position på det globale marked for satellitter og rumteknologi.

Sammen med sine medarbejdere gjorde Henrik Sørensen hen over en periode på 26 år DESMI til en af landets mest succesrige industrivirksomheder, og nu bringer han altså sin erfaring, kapitalstyrke og nordjyske industrimentalitet ind i rumsektoren.

  • Space Inventor er en virksomhed med et fantastisk potentiale. Virksomheden arbejder i et af de mest spændende vækstmarkeder i verden og udvikler løsninger, der både er anerkendt og efterspurgt internationalt. Desuden leverer Space Inventor en række helt afgørende komponenter til andre satellitproducenter, og det skaber et stærkt fundament for en global position. Derfor er vi i regi af Stenseminde Holding gået ind i virksomheden med langsigtede briller og klare ambitioner om fremtidig lønsom vækst, siger Henrik Sørensen, ejer af Stenseminde Holding ApS. Han tilføjer: 
  • Vi investerer som familiekontor i virksomheder med sunde værdier, hvor vi ser et udviklingspotentiale, og hvor vi kan bidrage. Vi har mange års erfaring med internationalisering, globalt salg og leverancer til både civile og forsvarsmæssige kunder, og den erfaring tager jeg naturligvis med ind dette nye partnerskab. Jeg ser nu meget frem til at arbejde sammen med teamet i Space Inventor, siger han. 

Space Inventor har siden 2015 sat et markant aftryk i den globale rumindustri. Virksomheden står bag banebrydende geostationære kommunikationssatellitter, Danmarks første månemission Máni, nordiske forsvarssatellitter samt satellitter og udstyr til flere af NATOs medlemslande. Med den nye investor styrker virksomheden fundamentet under den strategiske retning, som allerede er sat.

  • Vi får nu en stærk og kompetent profil med ombord, som kommer med dyb industriforståelse og et globalt udsyn. Henrik Sørensen har bygget en nordjysk virksomhed op til international succes, og jeg er overbevist om, at vi gennem partnerskabet med Henrik Sørensen i endnu højere grad vil være i stand til at indfri de mål, vi har sat for de kommende år, siger Karl Kaas, Founder & CEO i Space Inventor.

Markedet for satellitter forventes at fortsætte sin vækst fremover, drevet af et øget fokus på sikkerhed og forsvarsinfrastruktur, hvor store investeringer trækker hele rumbranchen frem både civilt og militært.

For yderligere information, kontakt venligst:
Karl Kaas, Founder & CEO, Space Inventor A/S, +45 31 20 82 10 / karl@space-inventor.com

Presseservice: Jacob Lange, Lange PR ApS, +45 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk

Om Space Inventor A/S
Space Inventor har siden 2015 været en markant aktør på markedet for satellitter. Blandt virksomhedens mange milepæle er udviklingen af en geostationær kommunikationssatellit, der blev sendt i kredsløb med SpaceX’ Falcon Heavy-raket i april 2023. Derudover har Space Inventor bidraget med udviklingen af den første danske satellit, der skal til Månen. Læs mere på www.space-inventor.com

Om Stenseminde Holding A/S

Stenseminde Holding er et nordjysk familieejet investeringsselskab med fokus på langsigtede, værdibårne investeringer i virksomheder med højt vækstpotentiale. Selskabet investerer enten som aktiv minoritetsejer eller majoritetsejer og bidrager med mangeårig erfaring inden for globalisering, internationalt salg og leverancer til forsvarsvirksomheder og nationale forsvarsenheder. Med rødder i den danske pumpeindustri arbejder Stenseminde Holding for at udvikle stærke, nordjyske og danske erhvervsfyrtårne. Selskabet ejes af Henrik Sørensen, der tidligere stod i spidsen for pumpevirksomheden DESMI, der i 2022 blev overtaget af den amerikanske kapitalfond One Equity Partners.

Nøgleord

Billeder

Vi investerer som familiekontor i virksomheder med sunde værdier, hvor vi ser et udviklingspotentiale, og hvor vi kan bidrage. Vi har mange års erfaring med internationalisering, globalt salg og leverancer til både civile og forsvarsmæssige kunder, og den erfaring tager jeg naturligvis med ind dette nye partnerskab. Jeg ser nu meget frem til at arbejde sammen med teamet i Space Inventor, siger Henrik Sørensen, ejer af Stenseminde Holding ApS.
Vi investerer som familiekontor i virksomheder med sunde værdier, hvor vi ser et udviklingspotentiale, og hvor vi kan bidrage. Vi har mange års erfaring med internationalisering, globalt salg og leverancer til både civile og forsvarsmæssige kunder, og den erfaring tager jeg naturligvis med ind dette nye partnerskab. Jeg ser nu meget frem til at arbejde sammen med teamet i Space Inventor, siger Henrik Sørensen, ejer af Stenseminde Holding ApS.
Download

Følg pressemeddelelser fra Lange PR

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lange PR

Specialister i 3D-print gik efter ny løve - og fik hende10.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Det var ikke pengene, men erfaringen, som LAB3D jagtede i dette års sidste afsnit af Løvens Hule. De to unge stiftere gik efter at få Louise Herping Ellegaard med ombord i deres virksomhed, der 3D-printer produkter og netop har lanceret en banebrydende pakkeløsning til landets skoler. Investeringen på 300.000 kroner fra Louise Herping Ellegaard skal blandt andet hjælpe LAB3D med at skalere udlejningen af 3D-printere og -software til skolerne.

Bakteriedræbende sengetøj høster tre x Løve-guld3.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Generelt vasker vi danskere vores sengetøj alt for sjældent. Og efter bare syv dages brug uden vask stiger antallet af bakterier i sengetøjet til 17.000 gange den mængde, der er på et toiletsæde. Derfor har aarhusianske DAWN udviklet en serie af sengetøj i økologisk bomuld med den særlige egenskab, at det aktivt dræber 99,9 procent af alle bakterier. Dermed mindskes behovet for de dyre maskinvaske, og det kunne de to løver Jesper Buch og Christian Arnstedt sammen med special guest-løve Tommy Ahlers ikke stå for.

Århusiansk rejsebureau for håndværkere vil bygge ny tradition for sabbatår24.2.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Det er næsten kutyme, at gymnasieelever efter endt studie og national fejring takker ja til et af de utallige tilbud om en dannelsesrejse til alverdens eksotiske egne. På erhvervsskolerne er der til gengæld hverken hue eller nationale overskrifter, når tusindvis af tømrere, smede og murere hvert år står med svendebrevet i hånden. Ligeledes er håndværkernes primære tilbud om et udlandsophold ofte en kold skurvogn i Norge eller Grønland – inkl. 70 timers arbejdsuge. Det vil et rejsebureau for håndværkere gøre op med. Og efter en stor investering på 800.000 kroner i Løvens Hule står ScandiMate nu godt rustet til at indfri ambitionerne om at hjælpe landets håndværkere ud i verden, hvor det vel at mærke er oplevelserne og ikke indersiden af en ellers eksotisk arbejdsplads, der er i centrum.

Intelligent dansk drik rejser kloge penge i Løvens Hule24.2.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Tankstationer og supermarkeder bugner af drikke med såkaldt sundhedsfremmende egenskaber, og derudover propper vi danskere os med alt lige fra slik til kaffe og energibarer for at øge vores produktivitet. Faktum er blot, at ingen af produkterne reelt gør noget godt for kroppen og primært får blodsukkeret og koncentrationsevnen til at opføre sig som en yoyo. Det har århusianske Clutch Nutrition sat sig for at ændre med en nyudviklet plantebaseret drik, som virksomheden betegner som intet mindre end verdens sundeste. Det fik i aftenens udgave af Løvens Hule Christian Arnstedt og Jacob Risgaard til at investere 800.000 kroner i det, der gerne skal blive til verdens førende funktionelle drik.

Eventyrligt univers leger sig til løvekapital17.2.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Børn kopierer som bekendt de voksne, og derfor er der flere og flere små poder, der bruger alt for meget tid foran skærmen eller mobiltelefonen. Derfor vil stifter af Eventyrakademiet Anna Hasselby gøre sit til, at minderne fra barndommen ikke opstår med en masse elektronik i hånden. I stedet har hun skabt mysterier, familiegåder og agentspil, som børn og voksne sammen kan lege med i weekender, ferier og til fødselsdage. Det kunne den legesyge løve Jacob Risgaard ikke stå for, og derfor købte han i seneste udgave af Løvens Hule 15 procent af Kastrup-virksomheden Eventyrakademiet.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye