Billund Lufthavn

80 mio. kr. til ny cargo-terminal: Billund Lufthavn og HT Transport udvider kapaciteten

Del

Byggeriet igangsættes i foråret 2026 – de nye faciliteter styrker lufthavnens konkurrenceevne som et af Nordeuropas største centre for luftfragt

Billund Lufthavn og HT Transport vil investere 80 mio. kr. i et nyt anlæg til luftfragt og logistik i Billund. Byggeriet igangsættes i foråret 2026 og omfatter blandt andet en cross-docking-terminal, langgodshal, sikret lager og administrationsfaciliteter. Byggeriet opføres i forlængelse af Billund Lufthavns eksisterende bygninger til luftfragt i Billund Lufthavn og vil danne rammen for HT Transports fremtidige base i Billund.

Projektet kommer efter et nyt godt år for luftfragt i Billund, med en samlet fragtmængde, som for andet år i træk er tæt på 90.000 tons, hvilket understreger styrken i markedet omkring Billund Lufthavn. Med de nye faciliteter vil parterne øge kapaciteten og gøre håndteringen mere effektiv i overgangen mellem vejtransport og fly. Dermed styrker Billund lufthavn og HT Transport i samarbejde cargokapaciteten og  fremtidssikrer sin position som en af Nordeuropas vigtigste centre for luftfragt.  

- Når vi slår rekord i luftfragt, følger der et ansvar med. Vi skal kunne håndtere væksten uden at gå på kompromis med drift, sikkerhed og kvalitet. Det her byggeri er et konkret svar – og et stærkt løft til en af Nordeuropas største lufthavne på luftfragt, og skaber rammen om et unikt produkt med ekstrem korte procestider imellem cargofly og lastbiler, siger Ronny Lilienvald, udviklingsdirektør i Billund Lufthavn.

HT Transport, som er familieejet og har rødder tilbage til 1973, har hovedsæde i Billund og arbejder med vejtransport og logistik.

- Vi er vokset op med Billund. Når fragten vokser, skal faciliteterne følge med. Det nye byggeri giver et bedre flow, kortere håndteringstid og en mere robust drift – til gavn for speditører, afskibere og hele værdikæden, fortæller Jørgen Poulsen, Bestyrelsesformand i HT Transport.

Anlæggets hovedpunkter

Det nye byggeri etableres på et grundareal på 26.000 m² og omfatter:

  • Cross-docking-terminal og langgodshal inkl. sikret lager: 9.800 m²
  • Administration: 800 m² i flere etager
  • 54 lastbilramper i et cross-docking set-up med mulighed for let adgang til og fra cargofly
  • Samlet investering: 80 mio. kr.

Forbedret vejadgang og mindre trafik gennem Billund by
Som en del af den samlede udvikling er Hedevej blevet omlagt og udvidet med ny linjeføring, bredere vej og hævning for at begrænse vandansamlinger. Vejen er samtidig åbnet for gennemkørsel, og ruten Grindstedvej → Hedevej → Firhøjevej bliver dermed en mere direkte adgang for lastbiltrafik til området.

Det betyder også en reduktion i tung trafik i og omkring Billund by, herunder i områderne ved Legoland og Lalandia.

Del af Airport City-udviklingen
Projektet indgår i Billund Lufthavns Airport City-strategi, hvor lufthavnen udvikler arealer og faciliteter omkring sig med fokus på at tiltrække virksomheder og skabe arbejdspladser.

Fakta: HT Transport

  • Familieejet logistikvirksomhed grundlagt i 1973
  • Hovedsæde i Billund
  • Råder over 200+ rullende enheder og arbejder med transport og logistik/lager

Yderligere oplysninger:

Billund Lufthavn
Udviklingsdirektør, Ronny Lilienvald
Mobil 26309957

Mail:rli@bll.dk

HT Transport
Bestyrelsesformand, Jørgen Poulsen

Mobil :26737442
Mail:jp@ht-transport.dk

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye