Rekordmange vil være fængselsbetjent
5.1.2026 06:00:00 CET | Danmarks Fængsler | Pressemeddelelse
Det største antal uniformerede elever på et enkelt optag i nyere tid sætter sig i dag på skolebænken i Danmarks Fængsler.

Interessen for at arbejde bag høje mure og låste døre i Danmarks Fængsler er stor.
I dag begynder 85 elever således deres uddannelse til fængselsbetjent, transportbetjent og værkmester, og det er det højeste antal for et enkelt optag i nyere tid. De mange elever fylder klasselokalerne i Odense, Birkerød og Møgelkær.
“Det er virkelig positivt, at de mange tiltag, vi har iværksat for at tiltrække flere uniformerede medarbejdere til Danmarks Fængsler, ser ud til at bære frugt, og at interessen for at blive fængselsbetjent aldrig har været større. I de seneste år har vi investeret massivt i vores fængsler og arresthuse, blandt andet ved at gennemføre et historisk lønløft og indføre fuld løn under uddannelsen. Samtidig har vi med strafreformen afsat over en milliard kroner frem mod 2030 til at sikre mere uniformeret personale og bedre arbejdsvilkår for de medarbejdere, som hver dag går på arbejde for at sikre vores allesammens tryghed,” siger justitsminister Peter Hummelgaard.
Danmarks Fængsler skal i løbet af en årrække opføre flere nye fængsler og etablere omkring 2.000 nye pladser, og derfor er der behov for at øge rekrutteringen.
”Jeg er utrolig glad for, at interessen er så stor for vores uddannelser til blandt andet fængselsbetjent. Vi har allerede i dag brug for flere uniformerede medarbejdere, og når vi så derudover udvider vores kapacitet betragteligt, så er det klart, at vi får brug for endnu flere. I år har rekordmange søgt og levet op til de mange krav, vi har, før man kan blive optaget, og det er fantastisk” siger direktør for Danmarks Fængsler, Ina Eliasen.
Pop-up skolen i Odense oplever også det største enkeltoptag nogensinde, siden det særlige skolekoncept blev introduceret for nogle år siden. Ud af de i alt 85 elever begynder 28 elever deres uddannelse i Odense.
Ansøgningsfristen til næste optag på fængselsbetjent-, transportbetjent- og værkmesteruddannelsen er mandag den 12. januar 2026 med studiestart den 1. april 2026.
Fakta om Danmarks Fængslers uddannelser:
- Danmarks Fængsler driver permanente skoler i Birkerød, Møgelkær ved Horsens og i Storstrøm Fængsel på Falster. Der er etableret pop up-skoler i Esbjerg, Vestre Fængsel i København, i Sdr. Omme Fængsel og i Odense.
- Danmarks Fængsler har massivt fokus på at rekruttere og fastholde flere fængselsbetjente, hvilket betyder, at der foruden at udvide antallet af skoler blandt andet også er indført fuld løn under uddannelse, en merituddannelse for transportbetjente og værkmestre og mulighed for at få merit og tage uddannelsen til fængselsbetjent på kortere tid, hvis man har relevant uddannelse og/eller erhvervserfaring.
- Data for optag på Danmarks Fængslers uddannelser dækker perioden fra 2019-2025.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:7255 4141presse@krfo.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Civilsamfundspuljen åbner igen1.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det igen muligt at søge midler til projekter og indsatser, der skal forebygge kriminalitet.
Flere samtidige svigt gjorde undvigelse fra Vestre Fængsel mulig26.6.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Danmarks Fængsler har identificeret flere fejl i sikkerhedskæden, som samlet set muliggjorde undvigelsen fra Vestre Fængsel den 4. februar 2026. Som konsekvens heraf er der iværksat en række tiltag for at skærpe sikkerheden og reducere risikoen for, at en tilsvarende hændelse kan finde sted i fremtiden.
Nørre Snede Fængsel får ny specialiseret visitationsafdeling for seksualdømte17.6.2026 10:03:27 CEST | Pressemeddelelse
Den nye visitationsafdeling for seksualdømte i Fængselskreds Vest skal supplere den allerede eksisterende visitationsafdeling i Herstedvester, Fængselskreds Øst.
Visse sager om optagelse og aflytning af telefonsamtaler med retshjælpsorganisationer kan blive genoptaget15.6.2026 11:05:12 CEST | Pressemeddelelse
Visse indsatte og tidligere indsatte, der har fået optaget telefonsamtaler med Krims Retshjælp eller øvrige retshjælpsorganisationer, der yder indsatte juridisk bistand, kan have krav på godtgørelse.
Uniformerede medarbejdere får ekstraordinær honorering på 65 millioner kroner11.5.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som led i strafreformens fastholdelsespakke på 100 millioner kroner er Danmarks Fængsler og Fængselsforbundet nu enige om udmøntningen af de sidste 65 millioner kroner, som skal fordeles mellem de uniformerede medarbejdere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum