Staten får et overskud på over 100 milliarder kr. i 2025 - lad os få en folkelig debat om hvad overskuddet skal bruges til
Den danske stat havde i 2024 et overskud på ca. 130 milliarder kroner. I de tre første kvartaler af 2025 havde staten et overskud på 97 milliarder kroner. Den danske stat vil derfor med stor sandsynlighed få et samlet overskud på over 100 milliarder kroner i 2025.
Partiet "Demokraterne - hele Danmark skal leve" foreslår, at vi får en folkelig debat om hvad det store overskud skal bruges til.
Partiet anbefaler, at overskuddet bl.a. bruges til:
1) at styrke velfærden for børn, unge og ældre samt inden for psykiatrien over hele landet
2) at indføre gratis tandpleje til alle
3) at genindføre Store Bededag som fridag
4) lavere moms på fødevarer samt fitnesscentre, yogastudier og personlig træning for voksne
5) at indkøbe 20 danskproducerede satellitter til overvågning af hele Kongeriget Danmarks territorium herunder i Arktis

"Danmark har de seneste år haft store offentlige overskud og i år forventer vi, at staten igen vil få et overskud på over 100 milliarder kroner. Alligevel oplever vi konstante nedskæringer. Det er bare ikke i orden. Nu er det på tide, at vi styrker velfærden herhjemme. Demokraterne foreslår derfor, at vi får en folkelig debat om hvad de mange milliarder skal bruges til" udtaler Lave K. Broch fra Demokraterne - hele Danmark skal leve (København/Bornholm)
"I Demokraterne er vi glade for, at den danske statsgæld er den laveste i over 50 år og at vi år efter år har overskud, men vi mener, at pengene må komme befolkningen til gode. Vi har forstået, at budgetloven og EUs finanspagt begrænser hvad Danmark kan bruge på velfærd, sundhed og andre områder. Det er derfor på tide, at budgetloven afskaffes og at Danmark træder ud af EU's finanspagt" udtaler Elisabeth Bergsøe fra Demokraterne - hele Danmark skal leve (Sydsjælland)
"Det er helt uacceptabelt, at EU tvinger os til at indføre moms for fitnesscentre, yogastudier og personlig træning for voksne. I Demokraterne vil vi bruge noget af overskuddet til at sætte momsen ned for fødevarer og dem, der rammes af den nye moms pga. EU" siger Lasse Larsen fra Demokraterne - hele Danmark skal leve (Vestsjælland)
"Psykiatrien over hele landet har virkelig brug for at blive styrket. Der er bl.a. brug for mange flere ressourcer og ansatte" udtaler Jørgen Lindskou Carlsen fra Demokraterne - hele Danmark skal leve (Nordjylland)
"Det vil koste 11. milliarder at give alle danskere gratis tandpleje. Det har vi råd til og selv uden at skatten sættes op. Hvad venter vi på?" siger Jesper Morville fra Demokraterne - hele Danmark skal leve (Nordsjælland)
"Det var helt unødvendigt at afskaffe Store Bededag, som en fridag. Det vil koste ca. 3,5 til 4 milliarder kroner at genindføre Store Bededag, som en fridag. Lad os gøre det for 2026" udtaler Åge Staun fra Demokraterne - hele Danmark skal leve (Midtjylland)
Fakta:
Danmarks Statistik om overskuddet de 3 første kvartaler:
NYT: Offentligt overskud på 29,1 mia. kr. i 3. kvt. 2025 - Danmarks Statistik
Kontakter
Lave K. Broch
Tlf:+45 28 92 21 27lave@demokraterne.nuElisabeth Bergsøe
Tlf:26198885elisabethbergsoe@gmail.comLasse Larsen
Tlf:81443625Jørgen Lindskou Carlsen
Tlf:60642193carlsen@live.dkJesper Morville
Tlf:23633537jespermorville@mail.dkÅge Staun
Tlf:40681203aas@jhcmanagement.dkOm "Demokraterne - hele Danmark skal leve"
Danmark har fået et nyt parti: "Demokraterne - hele Danmark skal leve".
Vi er et parti mellem fløjene, der bl.a. arbejder for mere demokrati, et nordisk forbund, grøn omstilling, at intet område i Danmark skal være et såkaldt udkantsområde - og at vores forsvarspolitik skal inkludere en indsats for fredsmægling. Vi vil også, at Danmark skal anerkende Palæstina og arbejde for fred og sikkerhed til både israelere og palæstinensere. Derudover vil vi genindføre Store Bededag og indføre skattefinansieret tandpleje - og selv om vi elsker Europa og verden, så vender vi os imod EU´s udemokratiske opbygning og centralisering af magt.
Demokraterne er også begyndt at samle vælgererklæringer for opstilling til Folketinget. Her kan du læse mere om partiet: www.demokraterne.nu
Følg pressemeddelelser fra Demokraterne - hele Danmark skal leve
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Demokraterne - hele Danmark skal leve
Vestsahara-konflikten må på dagsordenen - for den kan eskalere29.12.2025 12:58:51 CET | Pressemeddelelse
Vestsahara-konflikten har varet i 50 år. Den begyndte i 1975, da Marokko besatte størstedelen af den tidligere spanske koloni. Over 150.000 mennesker bor i flygtningelejre i en ørken i Algeriet. FN har en fredsbevarende styrke i landet (MINURSO) og hvert år forlænger FN’s Sikkerhedsråd mandatet for den fredsbevarende styrke, som er placeret i Vestsahara for at sikre den våbenhvile, der blev indgået i 1991, og som skulle lede frem til en folkeafstemning om fremtiden for sahrawierne (Vestsaharas befolkning). De seneste år er våbenhvilen blevet erstattet af kontinuerlige kamphandlinger og konflikten risikerer at sprede sig. "Demokraterne - hele Danmark skal leve" anbefaler, at Vestsahara-konflikten sættes på den politiske dagsorden både fordi verdenssamfundet har et moralsk ansvar og fordi det kan blive til en langt værre konflikt, hvis der ikke aktivt arbejdes for en fredelig løsning af konflikten.
Ja til forpligtende nordisk satellitsamarbejde og danske satellitter, som foreslået i DIIS-rapport28.12.2025 15:51:21 CET | Pressemeddelelse
Partiet "Demokraterne - hele Danmark skal leve" bakker op om et forpligtende nordisk satellitsamarbejde, som foreslået i en ny DIIS-rapport. Demokraterne anbefaler desuden, at Danmark snarest ínvesterer i egne satellitter. Kongeriget Danmark er den eneste arktiske stat, der ikke har egne satellitter rettet mod Arktis. Det betyder, at vi i Danmark er afhængige af private virksomheder og andre lande som USA, når det kommer til at overvåge, hvad der foregår i den del af Arktis, der hører under Kongeriget Danmark.
Reaktion på udnævnelse af Jeff Landry: Indfør visumkrav for amerikanere og tag sikkerhedspolitiske initativer22.12.2025 08:14:48 CET | Pressemeddelelse
USA's præsident, Donald Trump, har udpeget Louisianas guvernør, republikaneren Jeff Landry, som særlig udsending til Grønland. Landry har slået fast, at han arbejder for, at Grønland skal blive en del af USA. Det danske parti "Demokraterne - hele Danmark skal leve" opfordrer til, at Danmark indfører visumkrav overfor amerikanske statsborgere, der vil besøge Kongeriget Danmark for at diskutere politik. Derudover foreslår Demokraterne, at Danmark tager initiativ til en nordisk militærbase i Grønland og et nordisk forsvarsforbund samt bilateraler forsvarsaftaler med NATO-lande som Storbritannien, Canada, Frankrig og Tyskland.
Gratis tandlæge til alle koster 11. milliarder kroner - det har vi råd til.7.12.2025 09:14:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil give et gratis årligt tandlægebesøg til alle. "I "Demokraterne - hele Danmark skal leve" glæder vi os over regeringens udspil, men vi opfordrer regeringen og Folketinget til at gå hele vejen og indføre gratis tandpleje til alle. Sidste år havde Danmark et overskud på 130 milliarder kroner. At give alle borgere i Danmark gratis tandpleje vil koste ca. 11 milliarder kroner om året. Der er derfor råd til at give befolkningen gratis tandpleje uden at skatten sættes op" siger Lave Knud Broch fra "Demokraterne - hele Danmark skal leve".
Demokraternes spidskandidat blev udelukket fra vigtig TV-debat af TV2s regionale public service medier i Region Østdanmark17.11.2025 10:10:14 CET | Pressemeddelelse
TV2 regionale medier for Region Østdanmark (TV2 Øst, TV2 Kosmopol og TV2 Bornholm) udelukkede "Demokraterne - hele Danmark skal leve" fra en vigtig TV-debat for spidskandidaterne i Region Østdanmark. Lave Knud Broch fra Demokraterne er forarget og mener, at der er tale om en udemokratisk handling, som formentlig er i strid med de regionale tv-kanalers public service forpligtelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum