Flere sikkerhedsassistenter på Region Hovedstadens hospitaler
30.12.2025 08:00:00 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden har besluttet at afsætte ca. 48 mio. kr. til blandt andet sikkerhedsassistenter, karmscannere og overfaldsalarmer for at styrke sikkerheden for medarbejdere og patienter.
Med budgettet for 2026 afsatte partierne i regionsrådet 25 mio. kr. om året til øget sikkerhed. Det tal er nu hævet til 48 mio. kr. Efter input fra hospitalerne har politikerne besluttet, hvad pengene skal bruges på.
”Vi har haft flere episoder med udadreagerende patienter særligt i vores akutmodtagelser og i psykiatrien. Det er enormt utrygt for medarbejderne og de andre patienter. Med beslutningen sætter vi en tyk streg under, at det skal være trygt at gå på arbejde og at komme ind som patient – og at alle partier er villige til at sætte handling bag ordene, siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Gode erfaringer med sikkerhedsassistenter
Med beslutningen afsættes der 8 mio. kr. om året til at fortsætte med sikkerhedsassistenter på Amager og Hvidovre Hospital, som med succes har afprøvet konceptet det seneste halve år. Samtidig afsættes der 4 mio. kr. om året til sikkerhedsassistenter på både Herlev og Gentofte Hospital og 4 mio. kr. til sikkerhedsportører på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
”Jeg er meget tilfreds med, at vi kan ansætte flere sikkerhedsassistenter. De uddannes i at håndtere udadreagerende adfærd og kan tage problemerne i opløbet. Jo flere episoder vi kan forebygge, jo bedre både for medarbejdere og patienter,” siger Lars Gaardhøj (S).
Særligt fokus på sikkerhed i psykiatrien
Psykiatrien får ca. 23 mio. kr. til blandt andet karmscannere på de psykiatriske akutmodtagelser. En del af pengene til psykiatrien går desuden til at forbedre den fysiske indretning af ambulatorier for at styrke sikkerheden; blandt andet med bedre flugtveje og mulighed for at skærme sig mod udadreagerende patienter
Yderligere sikkerhedstiltag
- Pilotprojekt omkring kropsbårne kameraer
- Øget adgangskontrol, videodørtelefoner og TV-overvågning
- Overfaldsalarmer til særlige risikoområder og personalegrupper
- Bygningsmæssige forbedringer efter gennemgang af akutmodtagelser i somatikken og ambulatorier i psykiatrien
- Kursus for sundhedspersonalet i forebyggelse og håndtering af konflikter
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Flere sygeplejersker og jordemødre på hospitalerne – og nyansatte bliver længere13.7.2026 08:14:56 CEST | Pressemeddelelse
Der har aldrig været mere sundhedspersonale ansat i Region Hovedstaden. Sygefraværet er faldet, og 76 procent er meget glade for at gå på arbejde. Det er en positiv udvikling, men vi har fortsat et arbejde foran os, siger udvalgsformand Susanne Due Kristensen (S).
Lokal jordemoderkonsultation på Frederiksberg Hospi-tal1.7.2026 12:23:55 CEST | Pressemeddelelse
Siden februar har gravide på Frederiksberg, Bispebjerg og i Københavns Nordvestkvarter fået tilbud om at gå til kontrol på Frederiksberg Hospital – og spare turen til Gentofte Hospital.
Nyt psykiatrisk medicinambulatorium til børn og unge åbner i Hillerød24.6.2026 11:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Det store antal af børn og unge som henvises til børne- og ungdomspsykiatrien betyder, at ventetiden på især medicinsk behandling har været stigende. Det skal et nyt medicinambulatorium i Hillerød nu ændre på.
Ny regional senfølgeklinik skal hjælpe patienter med senfølger efter kræft23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere i Region Hovedstaden én samlet indgang til hjælp ved komplekse senfølger efter kræft med åbningen af en ny regional senfølgeklinik på Herlev og Gentofte Hospital.
20 mio. skal give børn og mennesker med demens hurtigere hjælp18.6.2026 12:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 4600 patienter får snart hurtigere tid til undersøgelser og operationer i Region Hovedstaden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum