Vestsahara-konflikten må på dagsordenen - for den kan eskalere
Vestsahara-konflikten har varet i 50 år. Den begyndte i 1975, da Marokko besatte størstedelen af den tidligere spanske koloni. Over 150.000 mennesker bor i flygtningelejre i en ørken i Algeriet. FN har en fredsbevarende styrke i landet (MINURSO) og hvert år forlænger FN’s Sikkerhedsråd mandatet for den fredsbevarende styrke, som er placeret i Vestsahara for at sikre den våbenhvile, der blev indgået i 1991, og som skulle lede frem til en folkeafstemning om fremtiden for sahrawierne (Vestsaharas befolkning). De seneste år er våbenhvilen blevet erstattet af kontinuerlige kamphandlinger og konflikten risikerer at sprede sig.
"Demokraterne - hele Danmark skal leve" anbefaler, at Vestsahara-konflikten sættes på den politiske dagsorden både fordi verdenssamfundet har et moralsk ansvar og fordi det kan blive til en langt værre konflikt, hvis der ikke aktivt arbejdes for en fredelig løsning af konflikten.

"Der er brug for, at vi i Danmark på tværs af partierne får sat Vestsahara-konflikten på dagsordenen før konflikten eskalerer. I Demokraterne arbejder vi også for, at de nordiske lande får en mere koordineret udenrigspolitik. Norden har en stor good-will i verden og sammen kan vi gøre en forskel i bestræbelserne på fred i Vestsahara. Jeg vil i 2026 gennem FN-forbundet fortsætte arbejdet for tværpolitisk at sætte Vestsahara-konflikten på den politiske dagsorden. Vi kan ikke være bekendt, at over 150.000 flygtninge i årtier bor i lejre i en ørken. De har ret til et anstændigt liv og en folkeafstemning om Vestsaharas status" udtaler Lave Knud Broch fra "Demokraterne - hele Danmark skal leve"
"Verdenssamfundet har været alt for fodslæbende med at få gennemført en folkeafstemning om Vestsaharas fremtid. Det er beskæmmende, at der er gået 50 år siden konflikten og besættelsen begyndte. FN-soldaterne har ikke engang ret til at rapportere om forbrydelser mod menneskerettighederne. Dette skyldes bl.a. at Frankrig har truet med at bruge vetoretten i FNs sikkerhedsråd. Vi ser også en EU-kommission, der foreslår ulovlige handels- og fiskeriaftalter med Marokko på trods af utallige domme fra EU-domstolen. Det er på tide, at Danmark og de andre nordiske lande står sammen om en koordineret holdning til Vestsahara-konflikten. Vi kan sammen påvirke de andre europæiske lande og globalt. Jeg vil også i 2026 gennem FN-forbundet arbejde for, at Vestsahara-konflikten kommer på dagsordenen" siger Kurt Mosgaard, der er medlem af Venstre og tidligere chef for FN-styrken MINURSO i Vestsahara.
Kontakter
Lave K. BrochMedlem af hovedbestyrelsen, Demokraterne - hele Danmark skal leve
Tlf:+45 28 92 21 27lave@demokraterne.nuKurt MosgaardMedlem af Venstre og tidligere chef for FN-styrken MINURSO i Vestsahara
Tlf:25546405k.mosgaard@hotmail.comOm "Demokraterne - hele Danmark skal leve"
Danmark har fået et nyt parti: "Demokraterne - hele Danmark skal leve".
Vi er et parti mellem fløjene, der bl.a. arbejder for mere demokrati, et nordisk forbund, grøn omstilling, at intet område i Danmark skal være et såkaldt udkantsområde - og at vores forsvarspolitik skal inkludere en indsats for fredsmægling. Vi vil også, at Danmark skal anerkende Palæstina og arbejde for fred og sikkerhed til både israelere og palæstinensere. Derudover vil vi genindføre Store Bededag og indføre skattefinansieret tandpleje - og selv om vi elsker Europa og verden, så vender vi os imod EU´s udemokratiske opbygning og centralisering af magt.
Demokraterne er også begyndt at samle vælgererklæringer for opstilling til Folketinget. Her kan du læse mere om partiet: www.demokraterne.nu
Følg pressemeddelelser fra Demokraterne - hele Danmark skal leve
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Demokraterne - hele Danmark skal leve
Ja til forpligtende nordisk satellitsamarbejde og danske satellitter, som foreslået i DIIS-rapport28.12.2025 15:51:21 CET | Pressemeddelelse
Partiet "Demokraterne - hele Danmark skal leve" bakker op om et forpligtende nordisk satellitsamarbejde, som foreslået i en ny DIIS-rapport. Demokraterne anbefaler desuden, at Danmark snarest ínvesterer i egne satellitter. Kongeriget Danmark er den eneste arktiske stat, der ikke har egne satellitter rettet mod Arktis. Det betyder, at vi i Danmark er afhængige af private virksomheder og andre lande som USA, når det kommer til at overvåge, hvad der foregår i den del af Arktis, der hører under Kongeriget Danmark.
Reaktion på udnævnelse af Jeff Landry: Indfør visumkrav for amerikanere og tag sikkerhedspolitiske initativer22.12.2025 08:14:48 CET | Pressemeddelelse
USA's præsident, Donald Trump, har udpeget Louisianas guvernør, republikaneren Jeff Landry, som særlig udsending til Grønland. Landry har slået fast, at han arbejder for, at Grønland skal blive en del af USA. Det danske parti "Demokraterne - hele Danmark skal leve" opfordrer til, at Danmark indfører visumkrav overfor amerikanske statsborgere, der vil besøge Kongeriget Danmark for at diskutere politik. Derudover foreslår Demokraterne, at Danmark tager initiativ til en nordisk militærbase i Grønland og et nordisk forsvarsforbund samt bilateraler forsvarsaftaler med NATO-lande som Storbritannien, Canada, Frankrig og Tyskland.
Gratis tandlæge til alle koster 11. milliarder kroner - det har vi råd til.7.12.2025 09:14:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil give et gratis årligt tandlægebesøg til alle. "I "Demokraterne - hele Danmark skal leve" glæder vi os over regeringens udspil, men vi opfordrer regeringen og Folketinget til at gå hele vejen og indføre gratis tandpleje til alle. Sidste år havde Danmark et overskud på 130 milliarder kroner. At give alle borgere i Danmark gratis tandpleje vil koste ca. 11 milliarder kroner om året. Der er derfor råd til at give befolkningen gratis tandpleje uden at skatten sættes op" siger Lave Knud Broch fra "Demokraterne - hele Danmark skal leve".
Demokraternes spidskandidat blev udelukket fra vigtig TV-debat af TV2s regionale public service medier i Region Østdanmark17.11.2025 10:10:14 CET | Pressemeddelelse
TV2 regionale medier for Region Østdanmark (TV2 Øst, TV2 Kosmopol og TV2 Bornholm) udelukkede "Demokraterne - hele Danmark skal leve" fra en vigtig TV-debat for spidskandidaterne i Region Østdanmark. Lave Knud Broch fra Demokraterne er forarget og mener, at der er tale om en udemokratisk handling, som formentlig er i strid med de regionale tv-kanalers public service forpligtelser.
Bombe under psykiatrien: fjernelse af førtidspension vil fastholde retslige patienter i psykiatrien og koste samfundet dyrt15.11.2025 06:55:04 CET | Pressemeddelelse
Fra årsskiftet vil dømte til anbringelse eller behandling ikke længere få udbetalt forsørgelsesydelser fra det offentlige. Det fremgår af et lovforslag, Demokraterne (liste J i Region Østdanmark) anbefaler, at politikerne udskyder eller ændrer lovforslaget, da det vil fastholde retslige patienter i pskykiatrien samt føre til øgede udgifter, da retlige patienters indlæggelse i psykiatrien koster 4.333 kr. per døgn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum