Forfattersamtale med Naja Marie Aidt
5.1.2026 09:00:00 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Mød den prisvindende forfatter Naja Marie Aidt til en samtale om bogen ”Øvelser i mørke”. Det sker tirsdag den 27. januar kl. 18.30-21.00 på Næstved Bibliotek.

Naja Marie Aidt vandt i juni 2025 DR’s Romanpris for romanen ”Øvelser i mørke”. En bog, der handler om traumer, sorg og vold, men også om værdien af livslange venskaber og familierelationer og om at komme videre efter en hård periode. Naja Marie Aidt vil fortælle om bogen i samtale med en af bibliotekets kulturformidlere.
Deltagerne i DR Romanklubben på Næstved Bibliotek var i øvrigt enige med landets øvrige læsere: Aidt var en sikker vinder ved den lokale afstemning.
Nordisk Råds Litteraturpris
Naja Marie Aidt er ikke uvant med at vinde priser. I 2008 modtog hun Nordisk Råds Litteraturpris for novellesamlingen ”Bavian”, og derudover har hun en stribe andre priser i bagagen.
Naja Marie Aidt har skrevet tekster i mange forskellige genrer: Digte, noveller, dramatik, sange og børnebøger samt sorgbogen ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog”, som handler om hendes søns død.
Opvarmning med ny forfatter
Inden foredraget er vi så heldige at kunne byde på en helt ny forfatter, som vil varme op for Naja Marie Aidt. Mathilda Printzlau er uddannet fra Talentskolens Forfatterlinje i 2025, og hendes værk handler om nogle af de samme temaer, for eksempel PTSD og hukommelsestab, som man finder i Aidts “Øvelser i mørke”.
Aftenens program
Kl. 18.15: Dørene åbner
Kl. 18.30-18.45: Mathilda Printzlau læser op
Kl. 19.00-21.00: Samtale mellem Naja Marie Aidt og kulturformidler Jens Kryger Nielsen
Vær opmærksom på, at hvis du kun ønsker at komme til Naja Marie Aidt, skal du ankomme mellem kl. 18.45 og 19.00. Dørene vil være lukkede under Mathilda Printzlaus oplæsning, for ikke at forstyrre.
Arrangementet finder sted tirsdag den 27. januar på Næstved Bibliotek. Billetpris: 50 kr. Billetter købes via www.naesbib.dk
Foredraget var oprindeligt planlagt til den 18. november men måtte aflyses på grund af sygdom.
Nøgleord
Kontakter
Ida Maria Kjærulff OttesenKulturformidler
Tlf:5588 4137imkjot@naestved.dkJens Kryger NielsenBibliotekar
Tlf:55884136jknie@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Foredrag med Nikolaj Kirk1.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Eventyrer, kok, forfatter og tv-vært Nikolaj Kirk besøger Næstved Bibliotek med foredraget Fødevarekvalitet og bæredygtighed. Det sker tirsdag den 21. april kl. 19.00-21.00.
Frihed, tid og bæredygtighed - Tømrerlusens vej ud af hamsterhjulet1.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dennis Nielsen, også kendt som Tømrerlusen, besøger Næstved Bibliotek mandag d. 20. april kl. 19:00 - 21:00. Her fortæller han om, hvordan vi kan leve mere bæredygtigt, uden at miste livskvalitet.
UGE17: Bibliotekernes verdensmålsuge31.3.2026 10:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek byder indenfor til både børn og voksne i uge 17, når Danmarks biblioteker sætter fokus på FN’s 17 verdensmål. Der er planlagt en hel uge fyldt med spændende aktiviteter, foredrag og workshops.
Litterær folkehøring om fremtidens natur og landskaber30.3.2026 10:45:36 CEST | Pressemeddelelse
Vær med til at give naturen en stemme, når Næstved Bibliotek torsdag den 16. april kl. 18.30-21.00 inviterer til en aften i fremtidens og naturens tegn. Mød biolog og tv-vært Morten D.D. Hansen, Ruth Hansen fra DN Næstved samt forfatterne Shëkufe Tadayoni Heiberg og Victor Boy Lindholm.
Næste Bog, Bøf & Bif i Glumsø byder på spændende, historisk drama.16.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bog, Bøf & Bif er Glumsøs populære samarbejde mellem Glumsø Bibliotek, Café Rejseladen og Glumsø Biograf, hvor hyggelig fællesspisning kombineres med filmatiserede romaner. På forårets anden Bog, Bøf & Bif-aften tirsdag d. 14. april skal vi tilbage til 1500-tallet og opleve William Shakespeare og hans familie i en historie om kærlighed og tab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum