
Ja til forpligtende nordisk satellitsamarbejde og danske satellitter, som foreslået i DIIS-rapport
28.12.2025 15:51:21 CET | Demokraterne - hele Danmark skal leve | Pressemeddelelse
Partiet "Demokraterne - hele Danmark skal leve" bakker op om et forpligtende nordisk satellitsamarbejde, som foreslået i en ny DIIS-rapport. Demokraterne anbefaler desuden, at Danmark snarest ínvesterer i egne satellitter.
Kongeriget Danmark er den eneste arktiske stat, der ikke har egne satellitter rettet mod Arktis. Det betyder, at vi i Danmark er afhængige af private virksomheder og andre lande som USA, når det kommer til at overvåge, hvad der foregår i den del af Arktis, der hører under Kongeriget Danmark.

"Kongeriget Danmark bør ligesom de andre nordiske lande sikre sig, at vi har egne satellitter rettet mod Arktis og hele Kongerigets territorium. Det drejer sig om håndhævelse af vores suverænitet og vi skal ikke være afhængige af stormagter og private virksomheder. Demokraterne anbefaler derfor, at Danmark snarest investerer i egne satellitter. Aalborg-virksomheden GOMspace har forklaret, at de kan levere 20 satellitter til ca. 2 milliarder danske kroner. Det er en investering, der vil sikre, at danske myndigheder kan følge med i hvad der foregår i Arktis. Samlet set har staten haft et overskud på 97,6 mia. kr. i de tre første kvartaler af 2025, så vi har både råd til både at købe 20 danske satellitter og at styrke velfærden i hele landet herunder gratis tandpleje til alle danskere" siger Lave Knud Broch, der er hovedbestyrelsesmedlem i partiet "Demokraterne - hele Danmark skal leve".
"I Demokraterne arbejder vi aktivt for et tættere nordisk samarbejde og øget nordisk sikkerhed - og vi synes, at det er oplagt at få etableret et forpligtende nordisk satellitsamarbejde inkl. koordinering af missioner, datadeling og fælles indflydelse i internationale sammenhænge. Danmark bør desuden tage initiativ til et nordisk forsvarsforbund, som et et supplement til NATO." siger Jørgen Lindskou Carlsen fra Demokraternes hovedbestyrelse.
Dokumentation:
DIIS-rapport om fraværet af danske satellitter: Manglende satellitinfrastruktur udfordrer suverænitet og sikkerhed i Arktis | DIIS
Artikel fra DR.dk: Som den eneste arktiske nation har Danmark ikke egne satellitter - og det kan gøre os sårbare | Indland | DR
Aalborg virksomheden GOMspace producerer avancerede overvågningssatellitter og kan producere 20 satellitter til Kongeriget Danmark for ca. 2 milliarder kroner: GOMspace | Home
Danmark Statistik om statens overskud: NYT: Offentligt overskud på 29,1 mia. kr. i 3. kvt. 2025 - Danmarks Statistik
Kontakter
Lave K. Broch
Tlf:+45 28 92 21 27lave@demokraterne.nuJørgen Lindskou Carlsen
Tlf:60642193carlsen@live.dkOm "Demokraterne - hele Danmark skal leve"
Danmark har fået et nyt parti: "Demokraterne - hele Danmark skal leve".
Vi er et parti mellem fløjene, der bl.a. arbejder for mere demokrati, et nordisk forbund, grøn omstilling, at intet område i Danmark skal være et såkaldt udkantsområde - og at vores forsvarspolitik skal inkludere en indsats for fredsmægling. Vi vil også, at Danmark skal anerkende Palæstina og arbejde for fred og sikkerhed til både israelere og palæstinensere. Derudover vil vi genindføre Store Bededag og indføre skattefinansieret tandpleje - og selv om vi elsker Europa og verden, så vender vi os imod EU´s udemokratiske opbygning og centralisering af magt.
Demokraterne er også begyndt at samle vælgererklæringer for opstilling til Folketinget. Her kan du læse mere om partiet: www.demokraterne.nu
Følg pressemeddelelser fra Demokraterne - hele Danmark skal leve
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Demokraterne - hele Danmark skal leve
Nordisk udtalelse: Ophæv baseaftalerne med USA og bevar Norden som en atomvåbenfri zone!31.12.2025 07:37:51 CET | Pressemeddelelse
Partiet "Demokraterne - hele Danmark skal leve" har lavet en udtalelse med Frit Norden-bevægelserne i de skandinaviske lande om at ophæve baseaftalerne med USA - og at bevare Norden, som et atomvåbenfri zone - samt at undersøge mulighederne for at etablere et nordisk forsvarsforbund.
Staten får et overskud på over 100 milliarder kr. i 2025 - lad os få en folkelig debat om hvad overskuddet skal bruges til30.12.2025 16:52:53 CET | Pressemeddelelse
Den danske stat havde i 2024 et overskud på ca. 130 milliarder kroner. I de tre første kvartaler af 2025 havde staten et overskud på 97 milliarder kroner. Den danske stat vil derfor med stor sandsynlighed få et samlet overskud på over 100 milliarder kroner i 2025. Partiet "Demokraterne - hele Danmark skal leve" foreslår, at vi får en folkelig debat om hvad det store overskud skal bruges til. Partiet anbefaler, at overskuddet bl.a. bruges til: 1) at styrke velfærden for børn, unge og ældre samt inden for psykiatrien over hele landet 2) at indføre gratis tandpleje til alle 3) at genindføre Store Bededag som fridag 4) lavere moms på fødevarer samt fitnesscentre, yogastudier og personlig træning for voksne 5) at indkøbe 20 danskproducerede satellitter til overvågning af hele Kongeriget Danmarks territorium herunder i Arktis
Vestsahara-konflikten må på dagsordenen - for den kan eskalere29.12.2025 12:58:51 CET | Pressemeddelelse
Vestsahara-konflikten har varet i 50 år. Den begyndte i 1975, da Marokko besatte størstedelen af den tidligere spanske koloni. Over 150.000 mennesker bor i flygtningelejre i en ørken i Algeriet. FN har en fredsbevarende styrke i landet (MINURSO) og hvert år forlænger FN’s Sikkerhedsråd mandatet for den fredsbevarende styrke, som er placeret i Vestsahara for at sikre den våbenhvile, der blev indgået i 1991, og som skulle lede frem til en folkeafstemning om fremtiden for sahrawierne (Vestsaharas befolkning). De seneste år er våbenhvilen blevet erstattet af kontinuerlige kamphandlinger og konflikten risikerer at sprede sig. "Demokraterne - hele Danmark skal leve" anbefaler, at Vestsahara-konflikten sættes på den politiske dagsorden både fordi verdenssamfundet har et moralsk ansvar og fordi det kan blive til en langt værre konflikt, hvis der ikke aktivt arbejdes for en fredelig løsning af konflikten.
Reaktion på udnævnelse af Jeff Landry: Indfør visumkrav for amerikanere og tag sikkerhedspolitiske initativer22.12.2025 08:14:48 CET | Pressemeddelelse
USA's præsident, Donald Trump, har udpeget Louisianas guvernør, republikaneren Jeff Landry, som særlig udsending til Grønland. Landry har slået fast, at han arbejder for, at Grønland skal blive en del af USA. Det danske parti "Demokraterne - hele Danmark skal leve" opfordrer til, at Danmark indfører visumkrav overfor amerikanske statsborgere, der vil besøge Kongeriget Danmark for at diskutere politik. Derudover foreslår Demokraterne, at Danmark tager initiativ til en nordisk militærbase i Grønland og et nordisk forsvarsforbund samt bilateraler forsvarsaftaler med NATO-lande som Storbritannien, Canada, Frankrig og Tyskland.
Gratis tandlæge til alle koster 11. milliarder kroner - det har vi råd til.7.12.2025 09:14:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil give et gratis årligt tandlægebesøg til alle. "I "Demokraterne - hele Danmark skal leve" glæder vi os over regeringens udspil, men vi opfordrer regeringen og Folketinget til at gå hele vejen og indføre gratis tandpleje til alle. Sidste år havde Danmark et overskud på 130 milliarder kroner. At give alle borgere i Danmark gratis tandpleje vil koste ca. 11 milliarder kroner om året. Der er derfor råd til at give befolkningen gratis tandpleje uden at skatten sættes op" siger Lave Knud Broch fra "Demokraterne - hele Danmark skal leve".