Aalborg Universitet

Kunstig intelligens og blodtryksmåling i hjemmet skal forebygge stroke hos de mest sårbare danskere

Del

Stroke er en af de hyppigste dødsårsager i Danmark. Med kunstig intelligens, sundhedsdata og teknologi i hjemmet vil forskere fra Aalborg Universitet forsøge at nå de borgere, der ellers aldrig når frem til lægen. Det sker i et tæt samarbejde med Netcompany og Hjernesagen.

Med data science, kunstig intelligens og ny sundhedsteknologi vil Louise Juhl og samarbejdspartnere forsøge at identificere de borgere, der har størst risiko for stroke, og nå dem, før sygdommen gør.
Med data science, kunstig intelligens og ny sundhedsteknologi vil Louise Juhl og samarbejdspartnere forsøge at identificere de borgere, der har størst risiko for stroke, og nå dem, før sygdommen gør.

Over en million danskere lever i dag med forhøjet blodtryk. Det er den største enkeltstående risikofaktor for stroke, som er en af de hyppigste dødsårsager i Danmark. Samtidig viser tallene en bekymrende tendens: Flere og flere yngre voksne rammes af stroke. Og risikoen er langt fra ligeligt fordelt.

Derfor har forskere fra Aalborg Universitet sammen med Hjernesagen og Netcompany sat gang i et ambitiøst projekt, som er støttet af TrygFonden, Netcompany og Salling Fondene. Projektet skal rykke forebyggelsen af stroke helt ind i danskernes hverdag – og helt ind i hjemmet.

Med data science, kunstig intelligens og ny sundhedsteknologi vil de forsøge at identificere de borgere, der har størst risiko for stroke, og nå dem, før sygdommen gør.

”Vi ved, at der er markant social ulighed i stroke. Borgere uden uddannelse har næsten dobbelt så høj risiko for at blive ramt. Det er ofte mennesker, som ikke kommer til lægen i tide, men først møder sundhedsvæsenet, når de akut indlægges eller i værste fald slet ikke når frem,” siger ph.d.-studerende Louise Juhl fra Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning ved Aalborg Universitet.

Blodtrykket kan måles i sofaen

Projektet har flere spor. Ét handler om at anvende statistiske modeller på store mængder sundhedsdata til præcist at kortlægge, hvor i landet danskere med størst risiko for stroke bor. Et andet handler om at evaluere de kommunale forebyggelsesindsatser, der allerede findes og vurdere, hvad der faktisk virker.

Men kernen i projektet er teknologien. For parallelt med udviklingen i sundhedsvæsenet er der sket en revolution i vores private devices. Smartphones, smartwatches og andre bærbare enheder kan i dag – via lysreflektion, elektriske impulser og mikrobevægelser – estimere et blodtryk. Det åbner for, at vi hver især kan måle blodtrykket, før man konsulterer lægen.

Derfor tester forskerne nu de nyeste løsninger og udvikler en app, som samler data fra forskellige enheder. Ideen er enkel: Borgeren måler sit blodtryk derhjemme. Ved gentagne forhøjede værdier sendes målingerne automatisk til en sundhedsprofessionel, typisk en sygeplejerske, som vurderer, om der er behov for opfølgning.

Projektet flugter direkte med regeringens sundhedsreform, hvor forebyggelse, reduktion af ulighed i sundhed og nærhed til borgerne er centrale pejlemærker.

”Udfordringen er, at teknologien både skal være pålidelig, enkel og økonomisk tilgængelig. Især for de borgere, der har sværest ved at navigere i sundhedssystemet. Men det afgørende er ikke, om en hjemmemåling er en anelse mere upræcis end en klassisk måling hos lægen. Det afgørende er, at teknologien kan identificere personer med forhøjet risiko og motivere dem til at ændre livsstil eller søge hjælp, så de kan starte i blodtrykssænkende behandling,” siger Louise Juhl.

Konkret skridt mod mindre ulighed

Allerede nu er en prototype på appen i gang med at blive testet blandt borgere i blandt andet Bilka-varehuse over hele landet. Her tester forskere og Hjernesagen, om borgerne kan og vil bruge løsningen, og om funktionerne opleves som relevante i hverdagen. De foreløbige resultater er entydige: Interessen og opbakningen er stor, selvom der er flere bump på vejen. 

Særligt i udsatte områder er der f.eks. sproglige og digitale barrierer: “Nogle borgere i udsatte områder forstår ikke dansk eller bruger sjældent digitale løsninger. Derfor vil vi bruge AI til automatisk oversættelse, så appen bliver flersproget. Det gør det lettere at forstå resultaterne og er et konkret skridt mod mindre ulighed i sundhed,” siger Louise Juhl.

Når ph.d.-projektet afsluttes i 2027, er ambitionen at have rejst de nødvendige midler til at videreudvikle prototypen til en digital løsning, der kan tages i brug i praksis. Løsningen skal koble blodtryksmåling, app og sundhedsfagligt personale i ét sammenhængende tilbud – først målrettet udsatte områder i Danmark og siden, hvis effekten kan dokumenteres, udbredt til flere områder og til forebyggelse og håndtering af flere livsstilssygdomme.

Projektet gennemføres i samarbejde med Netcompany og Hjernesagen og er støttet af TrygFonden, Netcompany og Salling Fondene.

FAKTA OM STROKE:

  • Stroke er en alvorlig tilstand, der opstår, når blodtilførslen til hjernen afbrydes, enten som følge af en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Afbrydelsen af blodforsyningen medfører skade på hjernecellerne.
  • Omkring 12.000 danskere rammes hvert år af stroke, hvoraf 3300 dør.
  • Næsten 90 procent af tilfældene skyldes risikofaktorer, der kan forebygges.
  • Den vigtigste risikofaktor er forhøjet blodtryk. Over 1 million danskere lever med forhøjet blodtryk – mange uden at vide det.
  • 30 procent af danskere med stroke er under 65 år.
  • Stroke koster årligt samfundet mere end 10 milliarder kroner i sundhedsudgifter og tabt arbejdsevne.

    Faktakilde: Udgivet af Hjernesagen, www.hjernesagen.dk (opdateret oktober 2025) baseret på information fra Danmarks Statistik, Dansk Apopleksiregister, Dansk Råd for Genoplivning, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen.

Kontakter

Louise JuhlPh.d.-studerendeDansk Center for Sundhedstjenesteforskning, Aalborg Universitet

Tlf:26857630loju@dcm.aau.dk

Billeder

Louise Juhl har selv erhvervet en hjerneskade efter en tumor. Derfor har hun også et stærkt personligt engagement i projektet.
Louise Juhl har selv erhvervet en hjerneskade efter en tumor. Derfor har hun også et stærkt personligt engagement i projektet.
Foto: Aalborg Universitet
Download
Louise Juhl har selv erhvervet en hjerneskade efter en tumor. Derfor har hun også et stærkt personligt engagement i projektet.
Louise Juhl har selv erhvervet en hjerneskade efter en tumor. Derfor har hun også et stærkt personligt engagement i projektet.
Foto: Aalborg Universitet
Download

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Historisk dansk forskning kaster unikt lys over mikrobernes rige4.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Forskere fra Aalborg Universitet har sammen med kolleger fra resten af landet kortlagt Danmarks mikroorganismer i projektet Microflora Danica. Forskningen giver en enestående indsigt i naturens maskinrum, og beskriver flere end 140.000 danske bakteriearter, hvoraf de fleste er nye for videnskaben. Det kan blandt andet hjælpe med til at kvalificere, hvilke jorde det giver mening at tage ud af produktion i forbindelse med den grønne trepart. Forskningen er netop udgivet i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye