To hobbybesætninger ramt af fugleinfluenza – Fødevarestyrelsen advarer om smitterisiko
23.12.2025 16:39:44 CET | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse
Endnu to nordjyske hobbybesætninger er ramt af fugleinfluenza. Fødevarestyrelsen opfordrer alle fugleejere til at gøre en ekstra indsats for at beskytte dyrene.
Fugleinfluenza er meget alvorlig for alle fugle. Langt de fleste fugle bliver syge meget hurtigt, og mange dør. Kort før jul er endnu to hobbybesætninger ved henholdsvis Frederikshavn og Brønderslev ramt af udbrud.
- Vi ved, at det er en voldsom oplevelse for ejerne, både at se fuglene blive syge og dø, og at vi efterfølgende rykker ind for at sikre, at ejendommen ikke bliver smittekilde til nye udbrud, siger veterinærchef Flemming Kure Marker, Fødevarestyrelsen.
Ejerne må fra i dag og de kommende uger ikke flytte dyr af nogen arter til eller fra de to ejendomme uden Fødevarestyrelsens tilladelse. De to besætninger er holdt som såkaldte ”fugle i fangenskab”, hvor ejerne hverken har bortgivet eller solgt æg og heller ikke har flyttet fugle eller andre fjerkræprodukter fra ejendommene. Fødevarestyrelsen vurderer derfor, at risikoen for smittespredning fra ejendommene er minimal, og opretter derfor ikke restriktionszoner.
- Fugleinfluenza er meget udbredt blandt de vilde fugle, og de seneste udbrud viser, at det er vigtigt, at ejere af hobbybesætninger gør alt, hvad de kan, for at beskytte deres fugle. Der skal så lidt til, før smitten spreder sig i en besætning, så følg vores retningslinjer om bl.a. smittebeskyttelse og hold foder og drikkevand under fast tag, siger Flemming Kure Marker, som tilføjer, at evt. udearealer skal afdækkes, så vilde fugle ikke kan komme ind.
Fakta om udbruddene:
- Hobbybesætning med 23 høns i Strandby, Frederikshavn.
- Hobbybesætning i Jerslev J, Brønderslev med 31 fugle af arterne høns, kalkuner, gæs og ænder. Fødevarestyrelsen afliver overlevende fugle den 23. december, hvor Statens Serum Institut har bekræftet udbrud.
Reglerne er til for at beskytte fuglene:
- Som ejer af hobbyfjerkræ eller andre fugle har du ansvaret for at beskytte dine dyr, og undgå, at smitten spreder sig.
- Overdæk dine dyr, sørg for at foder og drikkevand er beskyttet og utilgængeligt for vilde fugle, og undgå åbne vandkilder.
- Smitten kan bæres med fra de vilde fugle, så undgå direkte og indirekte kontakt mellem dine fugle og vilde fugle.
Læs mere her: Fugleinfluenza 2025: Aktuelt om situationen i Danmark - Fødevarestyrelsen
Mistanke om fugleinfluenza skal anmeldes
- Du har pligt til at kontakte din dyrlæge, hvis du får mistanke om, at dine fugle kan være smittet med fugleinfluenza. Hvis dyrlægen er enig, bliver Fødevarestyrelsen kontaktet.
- Fødevarestyrelsen kommer på besøg, gennemgår ejendommen og stiller en række spørgsmål om fuglene og deres forhold, så en mulig smittevej kan afdækkes.
- Du får besked om de midlertidige restriktioner, som skal forhindre, at en eventuel smitte spreder sig.
- Fødevarestyrelsen tager prøver fra fuglene, der bliver analyseret af Statens Serum Institut (SSI).
- Når Fødevarestyrelsen modtager svar på prøverne, bliver du kontaktet. Hvis prøverne er negative, bliver alle restriktioner ophævet.
- Hvis prøverne er positive, indfører Fødevarestyrelsen skærpede restriktioner, og din besætning vil blive aflivet. Det sker af hensyn til dyrenes velfærd og for at stoppe smitten.
Efterfølgende bliver hele eller dele af ejendommen rengjort og desinficeret flere gange. Først når det er afsluttet, kan Fødevarestyrelsen tillade, at der igen kommer fugle på ejendommen.
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Udbrud af fugleinfluenza hos 60.000 høns i Brande10.3.2026 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Midtjysk besætning med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza8.3.2026 09:07:23 CET | Pressemeddelelse
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.
Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer 25.000 kalkuner på Lolland3.3.2026 08:46:02 CET | Pressemeddelelse
I en kalkunfarm ved Stokkemarke på Lolland er der fundet fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.0000 kalkuner. Besætningen bliver aflivet for at forebygge yderligere smittespredning, oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum