Mange er utrygge ved fyrværkeri
29.12.2025 08:00:00 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse
2026 står for døren, og mange gør sig klar til at skyde det nye år ind med fest og farver. En ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring viser imidlertid, at mange føler sig utrygge ved nytårsfyrværkeri.

Raketter, høje brag og en nattehimmel prydet med farver. Sådan plejer nattehimlen at se ud nytårsaften, men det er langt fra alle, der føler sig trygge i forbindelse med begivenheden.
41 procent af LB Forsikrings medlemspanel svarer således i en ny undersøgelse, at de i mindre grad eller slet ikke føler sig trygge ved nytårsfyrværkeriet. Blot 23 procent svarer, at de i høj grad føler sig trygge.
”Nytårsaften er for mange en festlig aften, og det skal jo helst også være en god aften. Jeg bider mærke i, at en stor del af vores medlemmer oplever utryghed ved nytårsfyrværkeriet, derfor er det vigtigt at huske nogle af de forholdsregler, som kan bidrage til en øget tryghed. Man kan for eksempel holde sig på afstand af fyrværkeriet, og vi anbefaler altid, at man bruger beskyttelsesbriller for at reducere risikoen for øjenskader,” siger Maiken Sjöberg Russ, skadechef i LB Forsikring.
I medlemsundersøgelsen svarer 68 procent, at de altid bruger beskyttelsesbriller, når de er i nærheden af fyrværkeri. Andelen er størst blandt de 35-49-årige, hvor 84 procent bruger beskyttelsesbriller.
”Det er selvfølgelig dejligt at se, at langt størstedelen af vores medlemmer husker at bruge beskyttelsesbriller. Men der er stadig en mindre gruppe, som ikke bærer briller. Vi vil gerne slå et slag for, at alle husker beskyttelsesbrillerne, så aftenen kan blive så tryg som mulig for alle,” siger Maiken Sjöberg Russ.
Gode råd ved affyring af fyrværkeri:
- Husk beskyttelsesbriller – både til børn, voksne og tilskuere.
- Brug kun lovligt fyrværkeri – brug aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri.
- Gå aldrig tilbage til fuser – forsøg aldrig at tænde det igen.
- Hold aldrig antændt fyrværkeri i hånden – fyrværkeri skal enten sidde i passende holdere, affyringsramper eller ligge på jorden.
Fakta om LB Forsikrings medlemsundersøgelse:
Medlemsundersøgelsen er foretaget i november 2025 i LB Forsikrings medlemspanel, der er rekrutteret blandt LB Forsikrings over 450.000 medlemmer. 1515 medlemmer, der alle er over 18 år, har deltaget i undersøgelsen.
LB Forsikrings medlemspanel er et panel af medlemmer på tværs af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring, der frivilligt har meldt sig.
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 450.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Har du styr på dit barns forsikringer på efterskolen?5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal dit barn også begynde på efterskole? I så fald kan det være en god idé at få styr på, hvordan barnet er dækket, hvis cyklen skulle blive stjålet, eller dit barn selv kommer til skade. Her er der nogle gode råd fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
Skybrud har givet travlhed hos LB Forsikring21.7.2026 13:30:41 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere dage med kraftig regn og lokale skybrud oplever LB Forsikring en markant stigning i antallet af henvendelser fra medlemmer. Flere end 250 anmeldelser om skader på bolig, fritidshus eller indbo er allerede kommet ind. Selskabet opfordrer derfor boligejere og sommerhusejere til at tjekke kældre, afløb og udsatte rum – også hvis de er bortrejst på ferie.
Markant flertal sikrer boligen mod indbrud, når de tager på ferie17.7.2026 07:53:52 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent svarer i en ny medlemsundersøgelse, at de ikke gør noget for at forebygge indbrud, når de tager på ferie. Langt de fleste tager derimod forholdsregler – og især nabohjælp er udbredt. Det viser en ny medlemsundersøgelse i LB Forsikring, landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
Varsel om kraftigt uvejr med hagl i Sydeuropa: Sådan passer du på dig selv, din bil eller din campingvogn15.7.2026 15:26:22 CEST | Pressemeddelelse
Der er varslet kraftigt uvejr med risiko for hagl flere steder i Sydeuropa, herunder dele af Norditalien. LB Forsikring har via selskabets hjemmeside udsendt gode råd til medlemmer, der opholder sig i området.
Kør-selv-ferie: Har du styr på vejhjælp i udlandet?15.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er langt fra alle, der er klar over, om de har adgang til vejhjælp i udlandet, hvis de selv kører på ferie. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum