Synergi

Claus Ekman er ny direktør i SYNERGI

23.12.2025 07:15:00 CET | Synergi | Pressemeddelelse

Del

Det er en erfaren profil med et internationalt udsyn og en stærk energifaglig baggrund, der fra februar står i spidsen for SYNERGIs arbejde for et mere energieffektivt Danmark og EU. SYNERGIs bestyrelse har som ny direktør ansat Claus Ekman, der ser frem til igen at arbejde med grøn omstilling i Danmark efter en årrække i udlandet.

Claus Ekman er ansat som ny direktør i interesseorganisationen SYNERGI. Han tiltræder officielt stillingen 1. februar i det nye år og kommer fra en stilling som energiattaché ved det danske generalkonsulat i Silicon Valley, hvor han har arbejdet siden 2022. Claus Ekman har en solid baggrund inden for energi- og klimapolitik, hvor han bl.a. har været direktør i Rådet for Grøn Omstilling, souschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet samt udsendt til den danske OECD-repræsentation i Paris. Han ser et stort potentiale og relevans i den organisation, han nu skal lede:

”Energieffektivitet er en undervurderet spiller i ikke bare klimakampen, men også i ambitionerne om at mindske de høje energiregninger, frigøre Europa fra energiafhængighed og få enderne til at hænge sammen på rejsen mod et grønt energisystem. SYNERGI har en stor aktie i, at energispild fylder langt mere på den politiske radar i dag end tidligere. Det arbejde glæder jeg mig til at videreføre - og til at styrke organisationens rolle som en konstruktiv og ambitiøs stemme i den grønne omstilling. Jeg glæder mig enormt meget til at komme i gang,” siger Claus Ekman.

Bestyrelsesleder i SYNERGI, Morten Helveg Petersen, ser også frem til samarbejdet:

”Claus Ekman er en rigtig stærk profil med et flot CV og lidt af et scoop for SYNERGI. Med sin kombination af politisk tæft, teknisk viden og internationalt udsyn er han den helt rette til at videreudvikle SYNERGIs arbejde i en tid, hvor perspektiverne i et klogere energiforbrug er enorme. Derfor bør energieffektivitet rykke endnu højere op i den politiske rangorden den kommende tid. Vi glæder os meget til samarbejdet.”

Claus Ekman afløser Katrine Bjerre, som har stået i spidsen for SYNERGI siden organisationens etablering i 2018. Hun fratræder med udgangen af januar. 

Om Claus Ekman

  • Født i København i 1974
  • Uddannet cand.scient. og ph.d. i eksperimentel fysik fra Københavns Universitet
  • Tidligere direktør for Rådet for Grøn Omstilling
  • Tidligere souschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
  • Tidligere udsendt til den danske OECD-repræsentation i Paris
  • Tidligere energirådgiver i Udenrigsministeriet
  • Senest energiattaché ved Danmarks generalkonsulat i Silicon Valley


Om SYNERGI
SYNERGI er en interesseorganisation, der arbejder for, at Danmark og EU reducerer energispild – i bygninger, industrien og energisystemet.

Vi repræsenterer virksomheder, der i årtier har udviklet teknologier, som får os til at bruge energien klogere: Fra isolering og automatik til digital styring og energieffektive løsninger i industrien.

Vores mål er klart: Et Danmark og et Europa uden energispild – hvor klima, økonomi og velfærd går hånd i hånd.

Kontakter

Om Synergi

SYNERGI er en grøn interesseorganisation, der arbejder for en mere effektiv brug af energien – både i energisystemet, i industrien, i de offentlige og almene bygninger og i boligerne. SYNERGI består af en række toneangivende store danske og internationale virksomheder og organisationer. Sammen arbejder vi for at fremme grønne, energieffektive teknologier, så vi kan få mere ud af mindre.

Følg pressemeddelelser fra Synergi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Synergi

SMV’er er udfordret af endnu en energikrise - men hjælpen er løbet tør10.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Verden er ramt af den anden energikrise på fem år, og de højere energipriser presser bl.a. danske SMV’er. Men Erhvervspuljen, der har til formål at understøtte SMV’ernes investeringer i lavere energiregninger, er tom. Samtidig bremses virksomhederne af manglende rådgivning, bureaukrati og en støtteordning, der favner for få projekter. Det nye regeringsgrundlag varsler ikke hurtig assistance. Derfor foreslår en bred alliance af organisationer nu fire konkrete forbedringer, der skal hjælpe flere virksomheder i gang med at energieffektivisere og dermed polstre sig mod fremtidige energikriser.

SYNERGI: Nye midler sender stærkt signal om regeringens ambitioner for elektrificering og grøn varme19.6.2026 10:39:18 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen tilfører 500 mio. kr. til grøn varme gennem Varmepumpepuljen og Fjernvarmepuljen. Det vækker glæde hos SYNERGI, at der allerede nu sættes handling bag regeringsgrundlagets ambitionerne om hurtigere elektrificering og omstilling til grøn opvarmning. Stabile puljer og klare rammer er afgørende, hvis flere danskere skal skifte olie- og gasfyret ud med grønne alternativer, mener SYNERGI.

4 ud af 10 skoler har et dårligt energimærke – ny økonomiaftale varsler tiltrængte renoveringer18.6.2026 13:00:29 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen og kommunerne har indgået en ny økonomiaftale for det kommende år. Det sker i kølvandet på et regeringsgrundlag, der lægger op til en øget indsats for at renovere nedslidte skoler. Netop den ambition er adresseret i den nye aftale, som lægger op til, at 8 af den samlede anlægsramme på 22,3 mia. kr. kan gå til renovering af skoler. Det er en fornuftig prioritering, mener SYNERGI-direktør Claus Ekman. Nye tal viser, at 4 ud af 10 skolebygninger har et dårligt energimærke.

SYNERGI: Solidt regeringsgrundlag gør grøn omstilling og lavere energiregninger tilgængelige for flere danskere2.6.2026 16:17:00 CEST | Pressemeddelelse

Danmarks nye regering har netop fremlagt grundlaget for dens valgperiode. Her fremgår det bl.a., at regeringen vil sætte mere fart på elektrificeringen og gøre det lettere og billigere at investere i grøn varme og energieffektivitet i boligen. SYNERGI-direktør Claus Ekman ser mange positive ambitioner i fundamentet for den nye regering, men ærgrer sig over, at regeringen åbner for at fastholde gas som varmekilde i boliger.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye