BUPL: Forberedelsestid i kommuners budgetter er vejen frem
25.12.2025 11:04:31 CET | BUPL | Pressemeddelelse
Flere kommuner heriblandt Herlev og Sorø har indført forberedelsestid til pædagoger i deres budgetter for 2026. Det er en rigtig god udvikling, mener BUPL.

Flere kommuner heriblandt Herlev og Sorø har indført forberedelsestid til pædagoger i deres budgetter for 2026. Det er en rigtig god udvikling, mener BUPL, fordi det er med til at sikre faglighed og kvalitet i det pædagogiske arbejde til gavn for børnene. Samtidig skaber forberedelsestid øget arbejdsglæde og et forbedret psykisk arbejdsmiljø, fordi det afhjælper det pres, der følger med, når en pædagog går fra børnegruppen for at løse opgaver “om børnene”. Også derfor er det vigtigt, at forberedelsestiden er finansieret, så det ikke går ud over tiden med børnene. BUPL opfordrer til, at endnu flere kommuner vil lade sig inspirere og kommer med på vognen.
- Forberedelsestid er afgørende for at skabe et stærkt fagligt miljø og høj kvalitet i det pædagogiske arbejde. Alle børn har brug for, at pædagogikken modsvarer børns behov for trygge børnefællesskaber, men også aktiviteter, der er målrettet alder og behov, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.
- Pædagoger har behov for tid til at planlægge og evaluere pædagogiske aktiviteter, sparre med kollegerne og udvikle den pædagogiske praksis uden, at det går fra tiden med børnene. BUPL opfordrer til, at kommunerne med tiden bygger ovenpå med flere timer til forberedelse, siger Elisa Rimpler.
Forberedelsestid skaber bedre arbejdsvilkår
Ifølge undersøgelser medvirker forberedelsestid til at skabe øget arbejdsglæde blandt pædagoger og et bedre psykisk arbejdsmiljø. Derfor vil øget forberedelsestid også gøre det muligt at rekruttere flere pædagoger og dermed afhjælpe den massive pædagogmangel, vi ser flere steder.
- Tid til at bruge vores faglighed er også noget af det vigtigste i forhold til at gøre det attraktivt at blive og være pædagog. Man får bedre mulighed for at indgå i faglige drøftelser og bliver i højere grad længere i faget og på den samme arbejdsplads. Derfor er forberedelsestid også en vigtig del af at gøre det mere attraktivt at blive og være pædagog, siger Elisa Rimpler.
Fakta om forberedelsetid
Forberedelsestid i udvalgte kommuner 2026
| Kommune | Beløb, mio. DKK | Timer |
| Albertslund | 1,8 | 1 |
| Brøndby | 1,3 | |
| Glostrup | 1,3 | |
| Herlev | 4,2 | 1 |
| Rødovre | 0,9 | 1 |
| Sorø | 1,2 | 5 |
• Andelen af pædagoger, der overvejer at forlade faget, er lavere blandt pædagoger, som har forberedelsestid (45% mod 58%, BUPL’s vilkårsundersøgelse 2023).
• Andelen af pædagoger, som oplever et godt psykisk arbejdsmiljø, er højere blandt pædagoger, som har forberedelsestid (61% mod 43%, BUPL’s vilkårsundersøgelse, 2023).
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90Links
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
Ressourcemangel presser daginstitutioner: Ikke råd til pædagoger, vikarer og faglig udvikling23.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af fem pædagoger oplever, at der mangler økonomiske ressourcer i deres daginstitution. Det går blandt andet ud over vikardækningen, når pædagoger er syge eller fraværende i forbindelse med efter- og videreuddannelse.
BUPL: Regeringens finanslovsforslag trækker tæppet væk under nedslidte pædagoger8.10.2026 23:24:42 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil gøre det sværere for nedslidte at få seniorpension. Det rammer pædagoger hårdt, fordi mange allerede er fysisk og psykisk nedslidte efter et langt arbejdsliv.
Penge øremærket pædagoger afsættes ikke til børneområdet efter hensigten30.9.2026 10:05:27 CEST | Pressemeddelelse
Midler til flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver risikerer at ryge ned i kommunekasserne i stedet for at komme de mindste børn til gavn.
BUPL: Minimumsnormeringerne har skaffet flere medarbejdere, men kun hver tiende af dem er pædagog28.9.2026 08:45:10 CEST | Pressemeddelelse
Ni kommuner har stadig ikke minimumsnormeringer, og kun halvdelen af de ansatte i landets daginstitutioner er pædagoger, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Pædagogmanglen går hårdt ud over kvaliteten, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
BUPL advarer: Mange børn har ikke en eneste fast pædagog på stuen25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor langt børnene skal se efter en pædagog i landets kommuner. Næsten halvdelen af landets vuggestue- og børnehavestuer har kun en enkelt fast pædagog, og på mere end 600 stuer er der slet ingen faste pædagoger. Alarmerende, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum