KFI overdrager Brøndby Strand Centrum til Brøndby Kommune
22.12.2025 11:57:02 CET | KFI Erhvervsdrivende Fond | Pressemeddelelse
I forlængelse af sidste uges annoncering af den nye partneraftale mellem Brøndby Kommune, AKF og Sampension vedr. stiftelsen af arealudviklingsselskabet Fremtidens Brøndby Strand P/S, bekræfter KFI Erhvervsdrivende Fond nu at have overdraget sit ejerskabet af Brøndby Strand Centrum til kommunen. Det er et vigtigt led i den samlede transformation af bydelen frem mod 2040.

Brøndby Strand Centrum blev opført af KFI i slutningen af 1970’erne og har i over fire årtier med sin centrale placering og udvalg af butikker og servicefunktioner været en integreret del af byens liv.
I oktober underskrev KFI en frivillig aftale om overdragelse af centeret til Brøndby Kommune i forbindelse med en ekspropriation. Med overtagelsen får kommunen mulighed for at udvikle området til boliger og erhverv – herunder et hovedstrøg med dagligvarebutikker, basar og fitnessfaciliteter.
"Vi har gennem en årrække ejet Brøndby Strand Centrum, men området og centret trænger til fornyelse. Vi har haft et tæt samarbejde med kommunen om fremtiden for centeret, og med den forestående byudvikling ser vi det som en naturlig og positiv udvikling, at kommunen overtager ejerskabet," udtaler Peter Lange, driftsdirektør i KFI Erhvervsdrivende Fond.
Brøndby Kommune har sammen med det nystiftede arealudviklingsselskab ambitiøse planer for fremtidens Brøndby Strand, og overdragelsen af centret markerer et vigtigt skridt i den helhedsorienterede udvikling.
"Med ejerskabet af Brøndby Strand Centrum får vi mulighed for at tænke området ind i den samlede byudvikling og skabe et moderne og inkluderende bymiljø, der afspejler borgernes behov og ønsker. Vi har haft et godt og konstruktivt samarbejde med KFI gennem mange år, og det glæder os, at fonden også i denne fase bidrager aktivt til udviklingen af Brøndby Strand," siger Lise Juul Madsen, Programchef i Brøndby Kommune.
Selvom aftalen blev underskrevet i oktober, begynder den fysiske udvikling af centeret om et år. Hele centeret holdes åbent frem til december 2026, hvor cirka en tredjedel af centeret forventes at blive revet ned. Den resterende del af centeret bevares frem til december 2028. KFI står for driften af centeret frem til nedrivningen.
Nøgleord
Kontakter
Peter LangeDriftsdirektør (COO)
Tlf:+45 41 99 33 32Mette Gylling PetersenKommunikationschef
Tlf:+45 28 30 72 26Fakta om KFI Erhvervsdrivende Fond
KFI Erhvervsdrivende Fond arbejder for at styrke de selvstændige købmænds position i Danmark ved at stille lejemål, finansielle ydelser og uddelinger til rådighed for dem. De seneste fem år har KFI uddelt over 1mia. kr. til købmændene. Fondens indtægter kommer primært fra en portefølje af erhvervs-og beboelsesejendomme, og i 2024 investerede KFI 335 mio. kr. i ejendomme.
Følg pressemeddelelser fra KFI Erhvervsdrivende Fond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KFI Erhvervsdrivende Fond
KFI Erhvervsdrivende Fond leverer historisk stærke resultater i 202513.5.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Købmandsfonden KFI har offentliggjort sit årsregnskab for 2025. Regnskabet, som er meget tilfredsstillende, afspejler et år med høj aktivitet og et konsekvent fokus på at styrke rammerne for de selvstændige købmænd – gennem udlejning af ejendomme, finansiering og målrettede uddelinger.
Ny købmand i MENY Taastrup16.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et planlagt generationsskifte markerer et nyt kapitel i MENY Taastrup, når Henrik Andersen takker af, og Brian Rosenstand overtager som ny købmand pr. 1. juni 2026.
Fondsdirektør hædret for innovativt barselstiltag til den selvstændige købmandsbranche14.4.2026 19:14:13 CEST | Pressemeddelelse
Adm. direktør i købmandsfonden KFI, Terje List, får prisen som Årets CEO ved Danish Diversity Awards for at gå forrest i arbejdet for mere ligestilling og diversitet i købmandsbranchen. En branche, der i mange år har været præget af få kvinder i ledende roller.
Købmandsskifte i Meny på Jægersborg Allé 4416.2.2026 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Alle brikker er nu faldet på plads, kontrakten er underskrevet og generationsskiftet står klar til gennemførelse. Den 18. marts overlader mangeårig købmand Henrik Aagaard i MENY på Jægersborg Allé 44 nøglerne til Calle Iversen der bliver ny selvstændig købmand i butikken.
Jægersborg Allé får grønt løft6.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Jægersborg Allé får snart et markant grønnere udtryk, når nyt byrum, grønne facader og en varieret beplantning af træer, buske og blomstrende stauder bliver etableret. Målet er at skabe mere liv, bedre opholdsmuligheder og et grønt åndehul for både beboere og besøgende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum