Et farvel til afhængigheden af pesticider?
22.12.2025 09:36:40 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har spurgt 517 eksperter: Hvad sker der, hvis vi skærer drastisk ned på forbruget af pesticider? Svaret peger på store gevinster for miljø og sundhed, men også på svære valg for landmænd og politikere.

Solen er knap stået op over det flade landbrugslandskab. Duggen ligger som små perler på kornets blade, og en traktor står klar med sprøjten. For landmanden har dette ritual været en del af hverdagen i årtier: sprøjtning mod skadegørere. Uden den ville ukrudt, sygdomme og insekter hurtigt gøre kål på høsten.
Men nu blæser nye vinde. Fra Bruxelles til Brasilien taler man om én ting: Vi skal bruge færre pesticider. Meget færre. FN og EU har sat ambitiøse mål om at halvere risikoen forårsaget af brugen af pesticider inden 2030. Spørgsmålet er bare: Hvad sker der, hvis vi gør det?
En global gåde
Det er netop det spørgsmål, et internationalt forskerhold har forsøgt at besvare. I en ny artikel i Nature Communications har 14 forskere fra alle verdensdele, heriblandt danske Per Kudsk fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, samlet viden fra 517 eksperter i plantebeskyttelse.
”Vi ville forstå, hvad en global transformation betyder, ikke kun for miljøet, men også for fødevaresikkerhed, økonomi, og sundhed,” forklarer han.
Forskerne har udviklet en helt ny ramme med 24 indikatorer, der spænder fra menneskers sundhed til landbrugets økonomi. Og de har spurgt eksperterne: Hvad forventer I, der sker, hvis vi skærer drastisk ned på forbruget af pesticider og i stedet går over til mere bæredygtige plantebeskyttelsesmetoder?
Store gevinster og store forskelle
Svaret er både opløftende og komplekst.
-
Miljø og sundhed vinder mest. Færre pesticider betyder mindre forekomst i naturen og i vores kroppe. Det kan betyde renere vandløb, flere bier og færre risici for landarbejdere.
-
Også økonomi og fødevaresikkerhed kan få et løft, men ikke overalt. I nogle regioner kan lavere pesticidforbrug kombineret med nye metoder give mere stabile høstudbytter. I andre kan det blive svært at holde produktionen oppe.
-
Social lighed er en joker. Lavindkomstlande med lavt pesticidforbrug kan få størst gevinst, mens højintensive systemer i Europa og Nordamerika står over for omkostningsfulde omstillinger.
”Det er ikke gratis,” understreger Per Kudsk. ”Vi har brug for nye løsninger, lokal tilpasning og politisk opbakning. Ellers risikerer vi at skabe nye problemer, mens vi løser de gamle.”
Hvorfor er det vigtigt?
Pesticider har været en hjørnesten i moderne landbrug siden 1950’erne. De har sikret høje udbytter og billige fødevarer, men det har en pris. Pesticiderne påvirker biodiversiteten, forurener vandløb og grundvand og kan skade menneskers helbred.
I dag står vi midt i en global debat: Hvordan brødføder vi 10 milliarder mennesker uden at ødelægge planeten? Forskerne bag studiet peger på, at bæredygtige plantebeskyttelsesmetoder kan være en nexus for at løse flere kriser på én gang: klima, biodiversitet, sundhed, fødevaresikkerhed og social retfærdighed.
Fra laboratoriet til marken
Men hvordan ser en verden med færre pesticider ud? Det handler ikke kun om at fjerne pesticiderne. Det handler om at finde alternativer: biologisk bekæmpelse, præcisionslandbrug, genetisk robuste afgrøder. Og det kræver investeringer i forskning og rådgivning.
”Hvis vi gør det rigtigt, kan vi skabe et landbrug, der er både produktivt og bæredygtigt,” siger Per Kudsk. ”Men det kræver, at vi handler nu.”
Faktaboks: Hvad er bæredygtig plantebeskyttelse?
-
Biologisk kontrol: Brug af naturlige fjender som rovinsekter.
-
Præcisionssprøjtning: Teknologi, der rammer kun de angrebne planter.
-
Resistente sorter: Afgrøder, der kan modstå sygdomme og skadedyr uden brug af pesticider.
Mere information
Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, University of Bonn, World Vegetable Center Benin, Universidade Federal de Sao Paulo, INRAE, Department of Agriculture and Fisherires Queensland, Bren School of Environmental Science & Management, Kings’s College London, Aarau, World Vegetable Center Bangkok, Swiss Federal Institute of Aquatic Science and Technology, Wageningen University and Research og ETH Zurich.
Finansiering: Open Access funding enabled and organized by Projekt DEAL
Interessekonflikter: Ingen
Læs mere: Publikationen ”Expected effects of a global transformation of agricultural pest management” er udgivet i tidsskriftet Nature Communication. Den er skrevet af Niklas Möhring, Malick N. Ba, Anna Rafaela Cavalcante Braga, Sabrina Gaba, Vesna Gagic, Per Kudsk, Ashley Larsen, Robin Mesnage, Urs Niggli, Matin Qaim, Pepijn Schreinemachers, Christian Stamm, Wim de Vries & Robert Finger.
Kontakt: Professor Emeritus Per Kudsk, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: 22283382 eller mail per.kudsk@agro.au.dk
Nøgleord
Kontakter
Camilla Brodam GalachoKommunikationsrådgiverInstitut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Tlf:93522136brodam@agro.au.dkInstitut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet
Institut for Agroøkologi gennemfører grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. Vi bidrager til bæredygtig produktion og vækst gennem forskning, rådgivning og undervisning.
Instituttet har som vision at forblive blandt eliten af forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med agroøkosystemer, og vil skabe, udvikle og omsætte banebrydende viden til fremme af samfundets bioøkonomi nationalt og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Mider truer danske honningbier: AU-forskere viser vejen til kemifri bekæmpelse19.8.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år dør en stor del af de danske bifamilier af varroamiden og de sygdomme, den spreder. To nye rapporter Aarhus Universitet præsenterer biavlere for to kemifri bekæmpelsesmuligheder: Avl og yngelpause.
Muslinger kan også være bange19.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er god grund til at klappe i, når parasitterne kommer forbi. Ny forskning viser, hvordan “frygtens økologi” får blåmuslinger til markant at ændre adfærd – med konsekvenser, der kan række langt ud over den enkelte musling.
Sådan skal mini-organer afsløre, hvordan infektioner kan give kræft13.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet vil bruge laboratoriedyrkede mini-organer til at undersøge, hvordan bakterier og virus ændrer menneskeligt væv og øger risikoen for kræft. Forskningen er en del af det europæiske TagTIC-projekt, og målet er at finde nye muligheder for forebyggelse og behandling.
Gæs gør mindre skade på vinterhvede end antaget10.8.2026 12:04:21 CEST | Pressemeddelelse
HØST: Vinterhvede kan kompensere for selv kraftig gåsegræsning om vinteren. Men fortsætter græsningen sent ind i foråret, falder både udbytte og kvalitet.
Danmark skal ikke vælge mellem flere grøntsager og et bedre vandmiljø24.7.2026 14:21:24 CEST | Pressemeddelelse
Danmark producerer stadig mindre frugt og grønt, mens importen vokser. Men forskningen peger på, at nye dyrkningssystemer kan mindske tabet af kvælstof og reducere klimaaftrykket uden at gå på kompromis med høje udbytter. Samtidig kan fremtidens danske frugt og grønt konkurrere på noget, som importerede varer har svært ved at matche: Kvalitet, gennemsigtighed og variation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum