Fondsstøtte gør Rødekros nye samlingspunkt endnu stærkere
22.12.2025 10:12:29 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Lokale og Anlægsfondens støtte på 5 millioner kroner er med til at løfte ambitionerne og skabe et stærkere og mere attraktivt samlingspunkt i Rødekro.

Borgerne i Rødekro og turisterne på Hærvejen kan se frem til et endnu bedre biblioteks-, kultur- og Hærvejshotspot. Det er nu en realitet, efter at Lokale og Anlægsfonden har valgt at støtte projektet med 5 millioner kroner.
– De ekstra midler giver os mulighed for at skabe et endnu bedre hus. Jo bedre rammer vi skaber, jo større er chancen for, at huset bliver et naturligt samlingspunkt, som skal være med til at fremtidssikre Rødekro som et attraktivt sted at bo og leve, siger formand for Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter i Aabenraa Kommune, Dorte Soll.
Lokale og Anlægsfonden har blandt andet udarbejdet inspirationskataloget Biblioteket som kulturhub, der viser, hvordan fremtidens biblioteker kan udvikles fra traditionelle bogsamlinger til åbne, levende og inkluderende mødesteder. Netop denne tilgang er central for projektet med Hærvejen 24 og ambitionen om at skabe et moderne samlingspunkt i Rødekro.
– Med Lokale og Anlægsfonden får vi ikke kun økonomisk støtte, men også en stærk sparringspartner, der er engageret i, hvordan man udvikler et moderne samlingspunkt med biblioteket som base. Netop dét er kernen i projektet med Hærvejen 24, hvor ambitionen er at skabe et åbent og levende hus, der samler både lokale fællesskaber og besøgende, siger formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Aabenraa Kommune, Signe Bekker Dhiman.
Hos Rødekro Udviklingsråd glæder man sig over udsigten til et endnu mere attraktivt tilbud på Hærvejen 24, som forventes at bidrage til øget liv og aktivitet i Rødekro bymidte.
- Hvor er det vildt. Vi er megataknemmelige og kan nu se endnu større perspektiver i både ombygning og den efterfølgende indretning, siger formand for Rødekro Udviklingsråd, Helle Krabsen Lausten.
Biblioteks, kultur- og hærvejshotspottet forventes at blive indviet i 2028 og indgår som en central del af den samlede byudvikling i Rødekro, der samlet set ventes at beløbe sig til cirka 75 millioner kroner. Nordea-fonden har tidligere givet tilsagn om 15 millioner kroner til projektet, og hos Lokale og Anlægsfonden glæder man sig over at blive en del af et projekt, der skal styrke både byliv og fællesskaber.
- Projektet i Rødekro viser, hvordan en forladt dagligvarebutik kan transformeres til et levende mødested med høj arkitektonisk kvalitet og stor brugsværdi for både borgere og besøgende. Samtidig rummer det inspiration for resten af landet i arbejdet med at gentænke standard erhvervsbygninger, så de bidrager til bymidtens identitet og sammenhængskraft. Stor ros til teamet for et relevant og interessant bud på fremtidens bibliotek. Vi glæder os til realiseringen, siger direktør for Lokale og Anlægsfonden, Jon Gerner.
De seneste år har byfornyelsen i Rødekro modtaget omkring 26 millioner kroner i ekstern finansiering. Det inkluderer blandt andet 936.000 kroner fra Nordea-fondens Her gror vi-pulje til Hærvejsparken samt tilsagn om cirka 10 millioner kroner fra Forsøgsordning for frie bymidter, hvor der via finansloven er afsat midler til at skabe mere liv i bymidter og landdistrikter over hele landet.
Kontakter
Dorte Soll
Formand, Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter, Aabenraa Kommune
Tlf.: 40 85 11 52
E-mail: dbso@aabenraa.dk
Signe Bekker Dhiman Formand, Kultur og Fritidsudvalget, Aabenraa Kommune
Tlf.: 41 66 44 49
E-mail sbekk@aabenraa.dk
Helle Krabsen Lausten
Formand, Rødekro Udviklingsråd
Tlf.: 29 63 89 76
Mail: formand@roedekroby.dk
Kir Klysner
Journalist og kommunikationskonsulent, Lokale og Anlægsfonden
Tlf.: 31 18 71 43
E-mail: kk@loa-fonden.dk
Bo Riis Duun
Afdelingschef, Plan & Udvikling, Aabenraa Kommune
Tlf. 51 31 92 57
E-mail: bke@aabenraa.dk
Jonas Fievé
Kommunikationskonsulent, Aabenraa Kommune
Tlf.: 24 91 79 28
E-mail: jfie@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Indvielse af motorvejsbro ved Padborg søndag 28. juni1.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 28. juni kl. 11.00 indvies den nye motorvejsbro ved Padborg. Motorvejsbroen forbinder erhvervsområdet Padborg Vest med erhvervsområdet øst for broen. Indvielsen omfatter både en officiel del og et broløb, hvor man kan løbe, cykle eller gå over den nye bro.
Aabenraa Kommune sætter demensvenlig sundhed på dagsordenen i uge 1930.4.2026 12:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Fra 4.-11. maj markerer Aabenraa Kommune Demensugen 2026 med temaet ’Demensvenlig sundhed’. Aabenraa Kommune sætter fokus på forebyggelse og udbredelse af viden om demens. Ambitionen er at gøre mødet og dialogen mellem borgere, pårørende og fagpersoner mere tryg.
Aabenraa Kommune vedtager strategi for Power-to-X30.4.2026 08:18:50 CEST | Pressemeddelelse
På onsdagens byrådsmøde vedtog et enigt Byråd strategi for Power-to-X og følgeeffekter for 2026-2035.
Kliplev er årets landsby i Aabenraa Kommune 202625.4.2026 18:19:23 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag blev Kliplev kåret som årets landsby i Aabenraa Kommune. De får prisen på baggrund af deres flotte udvikling og fremdrift inden for både bosætning, erhverv og byliv. Prisen blev uddelt ved en stor byfest, hvor blandt andet Trinbrættet, en del af områdefornyelsen i byen, blev indviet.
Aabenraa Kalder igen unge til ringridning – denne gang med fællesspisning20.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag under Ringriderfesten inviterer Aabenraa Kalder unge mellem 25 og 35 år til en særlig VIP-fest, hvor gensyn, netværk og oplevelser smelter sammen i uformelle rammer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum