Tidlig julegave fra Danske Spil: Dansker vinder 8 millioner i Lotto
21.12.2025 08:12:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
En heldig dansker kan gå julen i møde med 8.000.000 skattefrie kroner på kontoen – to mere kan kalde sig nyslåede millionærer. Se her, hvor millionerne landede.

Julen kom i den grad tidligt i år for tre heldige Lotto spillere, da Danske Spil trak lørdagens vindertal i Lotto. Én ramte nemlig syv rigtige og kan nu glæde sig over intet mindre end 8.000.000 skattefrie kroner – lige ind på kontoen, som en ekstra stor julegave. Samtidig blev to andre danskere millionærer via Millionærchancen.
Vinderen af den helt store julegave kommer fra Faaborg-Midtfyn Kommune og har spillet med via sit PLUS-abonnement.
Millionærchancen: to ekstra millionærer
Udover den heldige vinder af førstepræmien havde to andre danskere også heldet med sig, da de hver vandt 1.000.000 kroner i Millionærchancen – den faste lodtrækning blandt alle spillede rækker i Lotto, hvor Danske Spil hver uge sørger for, at to danskere bliver millionærer:
- Den ene milliongevinst gik til en heldig dansker fra Hovedstadsområdet, som har spillet med via sit PLUS-abonnement.
- Den anden heldige vinder har købt sin kupon hos 7-Eleven på Ishøj Station, Vejlebrovej, 2635 Ishøj – og kan nu også kalde sig millionær.
"Det er en stor fornøjelse at dele gevinster ud til heldige danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Selvom det sker hver evig eneste uge, at vi deler både mindre og meget store beløb ud, så bliver det aldrig hverdag for os," fortæller Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto.
Danske Spil har endnu ikke talt med nogen af vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke og en rigtig glædelig jul.
Lotto, vindertal, 20. december
1, 2, 11, 12, 16, 26, 36
Lotto, tillægstal, 20. december
20
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner. Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner.
Om Millionærchancen
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil deler millioner ud: Har du været på tanken i Nuuk? Eller er du fra Næstved?7.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
To meget heldige Danske Spil-kunder vandt tirsdag aften et stort millionbeløb i Eurojackpot. Danske Spil kender kun identiteten på den ene. Den anden kunde har købt sin kupon i Nuuk. Måske er det dig?
Danske Spil tror stadig på Holger Rune6.10.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Holger Runes comeback mod verdenstoppen fortsætter i nat. Og eksperterne fra Danske Spil har stor tiltro til den danske tennisstjerne: Holger Rune er stærkere end i sidste uge, lyder vurderingen.
750 millioner i puljen: Sådan siger de tidligere vindere af astronomisk beløb6.10.2026 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan føles det at vinde flere hundrede millioner kroner i Eurojackpot? Vi har spurgt nogle af de tidligere vindere om, hvordan det føltes, da de med et blev mangemillionærer på gevinster fra Danske Spils lotterier.
Millionregn hos Danske Spil: Fem danskere deler 23 millioner kroner4.10.2026 08:52:00 CEST | Pressemeddelelse
En Lotto vinder ramte lørdag alle syv vindertal og vandt 14 millioner kroner. Sammen med to milliongevinster i Millionærchancen og to danske andenpræmier i Eurojackpot blev det en weekend med hele fem nye millionærer hos Danske Spil.
Største pulje i 128 dage: 673 millioner på spil i Eurojackpot2.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et fuldstændigt vanvittigt vildt beløb: I aften er der 673 millioner i puljen i Eurojackpot. Den største pulje i månedsvis, og potentielt danmarkshistoriens tredjestørste gevinst nogensinde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum